• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

Del

Kvartalet tog forskud på genåbningen med stigende aktiekurser og udsigt til inflation

KVARTALSNYT: Velkommen til et tilbageblik på andet kvartal 2021, hvor tågen efter corona for alvor lettede med udrulning af vacciner og optimisme. Det favoriserede aktiefondene, hvorimod stigende renter og frygt for inflation påvirkede obligationsfondene.

Kvartalet kort fortalt

  • Genåbningen efter halvandet års pandemi satte sit præg på de finansielle markeder med generel optimisme og øget forbrug.
  • Aktiefondene fortsatte med positive afkast, hvor kurserne blev trukket op af flere forskellige sektorer og geografiske områder end sidste år. Især de mindre selskaber havde medvind.
  • Obligationsmarkederne blev præget af usikkerheden omkring udviklingen for renterne og inflationen, hvilket stadig udfordrer afkastene for de brede obligationsfonde i 2021.
  • Danske Invest tog endnu et stort skridt i forhold til ansvarlige investeringer, da vi kunne kategorisere seks indeksfonde som bæredygtige i overensstemmelse med EU’s forordninger.
 

Aktiemarkederne tog forskud på en verden efter Covid-19

Andet kvartal blev på flere punkter en fortsættelse af udviklingen i årets første tre måneder. Udrulningen af vacciner og genåbningen af samfundene rundt om i verden, gav endnu mere luft til optimismen og brændstof til forbruget. Dermed fortsatte fremgangen i langt de fleste aktiemarkeder med en række bemærkelsesværdige afkasttal, bedst illustreret med verdensindekset for aktier MSCI World, der var oppe med over 15 procent for årets første seks måneder.

Kursstigningerne i andet kvartal skal ses i lyset af, at de brede aktiemarkeder allerede har været i konstant fremgang, siden den 24. marts 2020, hvor coronakrisens historiske hårde korrektion tog en 180 graders vending, hvorefter langt de fleste markeder indhentede det tabte og mere til.
Men hvor det i 2020 særligt var nogle forholdsvis få store amerikanske teknologiselskaber, samt aktiemarkederne i bl.a. Kina og Danmark, der trak læsset, er billedet lidt anderledes i år, hvor flere regioner og et større antal selskaber ligger i front. Vi ser ganske enkelt et bredere funderet aktieopsving end sidste år.
 

Fonde med de små selskaber helt i front

Selvom flere aktier deles om førertrøjen, står det da også klart, hvorfor en bred og velbalanceret sammensætning af fonde er at foretrække frem for et snævert investeringsfokus. På trods af at alle aktiefondene indtil videre i år har givet positive afkast, er der et stort spænd fra 24,3 procent for Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20 i toppen til 4,2 procent i Danske Invest Index Japan Restricted i bunden.

Således er det aktiefondene, der investerer i de mindste selskaber, der ligger i top indtil videre. Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20, der er en fond med danske aktier udenfor C20 indekset, ligger som allerede beskrevet øverst. Men i toppen finder man også Danske Invest Europa Small Cap og Danske Invest Nye Markeder Small Cap med afkast tæt på 20 procent.

I spændet mellem 12 og 20 procent, finder man de brede og klassiske fonde med investeringsuniverser i USA, Europa, Danmark og globalt. Her er det interessant, hvordan Østeuropa og Europa, i modsætning til sidste år, ligger pænt i feltet af aktiefonde. Vi skal til Fjernøsten, Kina og Japan for at finde aktiefonde fra Danske Invest med halvårsafkast under 10 procent. På Danske Invests fondssider, kan du følge med i alle afkasttallene og se, hvordan de enkelte fonde har klaret sig.
 

Renteudviklingen skabte usikkerhed på obligationsmarkederne

For obligationsfondene i Danske Invest, blev andet kvartal også en forsættelse af årets tre første måneder. Det lave og ofte negative renteniveau samt usikkerheden omkring de stigende renter og frygt for inflation, påvirkede fortsat udviklingen i alle fondene. Selvom en række af de mere traditionelle obligationsfonde med fokus på Danmark, Europa og det globale obligationsmarked genvandt lidt af det tabte i forhold til første kvartal, skal man fortsat være investeret i de mere risikobetonede obligationer, for at have fået leveret positive afkast år til dato.

Generelt skulle man være investeret i virksomhedsobligationsfondene, for at få positive afkast i første halvår. Det er således sigende, at det er gået bedst for Danske Invest Euro Sustainable High Yield-Obligationer med et afkast på 2,9 procent år til dato. Hvorimod Danske Invest Danske Lange Obligationer har haft det sværere med et negativt afkast på -3,7 procent.

Det er et klart billede på, at det stadig er svært at finde den helt lave risiko, hvis du samtidigt forventer at få positive afkast. Det er vigtigt at understrege, at vi fortsat befinder os i et økonomisk klima med negative renter, hvor en del af lavrisikofondene fortsat forventes at blive udfordret på afkastene i de nærmeste år.

LÆS OGSÅ: Antallet af Danske Invests fonde med negative afkastforventninger justeres
 

En milepæl i arbejdet med bæredygtige investeringer

I juni måned tog Danske Invest endnu et vigtigt skridt i retning af visionen om at udvikle relevante og efterspurgte investeringsprodukter, der har et stærkt fokus på bæredygtighed, Det skete da seks af Danske Invest indeksfonde blev kategoriseret med betegnelsen ”Bæredygtige fonde” også kendt som artikel 9 produkter under EU’s forordning. Det betyder, at fondene fremover investerer i aktiviteter, der har som mål at løse nogle af klodens udfordringer og bidrage til et mere bæredygtigt samfund.

Til at begynde med, er det seks indeksfonde fra Danske Invest Index familien, der opfylder kravene for at blive betegnet som bæredygtige. I øjeblikket bliver der arbejdet målrettet på, at kunne tilbyde flere bæredygtige fonde, både inden for aktier og obligationer.

LÆS OGSÅ: Seks indeksfonde bliver nu betegnet bæredygtige
 

Kom bag om dine investeringer – Indeksfonde

I de kommende måneder tager vi dig med bag om dine investeringer, hvor vi sætter fokus på fondene og specialisterne bag dine investeringer. Som en af Danmarks største udbydere af indeksfonde, er det naturligt at første tema netop omhandler vores udbud af vores indeksbaserede aktiefonde.

Her kan du møde forvalterne, bliver klogere på myter og fakta samt få et indblik i håndværket bag en indeksfond. 

God fornøjelse og god sommer!

Robert Mikkelstrup
Administrerende direktør i Danske Invest

 

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Det er ikke et tilbud eller opfordring til at gøre tilbud om at købe eller sælge et finansielt instrument. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Noter:
Data for Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt 56,9%, 2 års sigt -3,2%, 3 års sigt 1,1%, 4 års sigt 17,1%, 5 års sigt 24,4%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for Danske Invest Index Japan Restricted - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt 17,0%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for Danske Invest Euro Sustainable High Yield-Obligationer - Akkumulerende, klasse DKK h: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt 11,2%, 2 års sigt -2,5%, 3 års sigt 2,4%, 4 års sigt 1,2%, 5 års sigt 10,3%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for Danske Invest Europa Small Cap - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt 59,6%, 2 års sigt -3,7%, 3 års sigt -4,6%, 4 års sigt 11,4%, 5 års sigt 34,3%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for Danske Invest Nye Markeder Small Cap, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt 41,1%, 2 års sigt -0,3%, 3 års sigt 1,9%, 4 års sigt -4,4%, 5 års sigt 7,2%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for Danske Invest Danske Lange Obligationer, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.06.2021 er på 1 års sigt -2,3%, 2 års sigt 0,0%, 3 års sigt 4,6%, 4 års sigt 2,9%, 5 års sigt 0,6%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Data for MSCI WORLD indekset: De årlige afkast (I USD) 2020: 15.90%, 2019: 27,67%, 2018: -8,71, 2017: 22,40%, 2016: 7,51%. Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negative. Se mere her.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage eller afmelde.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.