Japan var solstrålehistorien og vækstmiraklet, som alle gerne ville efterligne efter anden verdenskrig. Men siden 1990erne har landet rummet store paradokser med lav vækst og renterne i bund. Hvad er historien bag et af finanshistoriens store paradokser?
• Japan voksede hurtigere end noget andet land i efterkrigstiden.
• Japans centralbank og regeringer spillede vigtige roller i efterkrigstidens udvikling af strategisk vigtige industrier i Japan.
• Plaza-aftalen i 1985 gjorde yen stærkere i forhold til dollars, men sammen med lave renter forstærkede det prisstigninger i aktier, jord og ejendomme.
• Aktier, jord og ejendomme kollapsede i 1990’erne, og Japan har ikke haft høj vækst siden.
Der var engang, hvor alting var Made in Japan.
Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt, men Japan har haft mere indflydelse på verden og været først med mere end de fleste er klar over. Walkman, Sudoku, selfie stick, emojis, Nintendo, Karaoke, VHS-video, superlyntog, Pokémon, Manga … Det er blot nogle få eksempler. Japanerne er mestre i ”soft power”, der handler om at påvirke andre med idéer og kultur, nærmest uden at de opdager det.
Japan voksede hurtigere end noget andet land
Næppe nogen havde forestillet sig, at Japan ville udvikle sig sådan. Slet ikke i tiden lige efter 2. verdenskrig, hvor landet lå i ruiner. Men i 1950’erne begyndte landet for alvor at rejse sig igen. Japanernes levestandard steg markant. Det gennemsnitlige forbrug i en husholdning blev fordoblet fra 1955 til 1970. Japans økonomi voksede med en hastighed, som ingen andre lande nogensinde havde præsteret.
Japanerne viste sig uhyre effektive, arbejdsomme og innovative. De opfandt bl.a. just-in-time og Lean Manufacturing, der var med til at sikre en høj effektivitet, produktivitet og en forbedringskultur, der gav dem globale konkurrencemæssige fordele. Japan sikrede sig førerpositioner inden for mange industrier fra biler til forbrugerelektronik.
Aktierne tordnede opad
Den japanske succes betød, at amerikanerne begyndte at blive bekymrede. De mente bl.a., at japanernes valuta var for billig i forhold til amerikanske dollars, og det gjorde det for nemt for japanerne at eksportere til hele verden. Men det samme kunne man sige om de største økonomier i Europa, herunder det tyske Wirtschaftswunder. Dollaren var i perioden 1980-1985 steget 44 procent over for japanske yen, tyske D-mark, franske franc og britiske pund.
The Plaza Accord blev underskrevet mellem de fem lande i 1985, og den virkede. Dollaren faldt med 40 procent i 1985-1987. Men det fik to utilsigtede effekter. For det første blev det med et slag meget billigere for japanske virksomheder at købe op i udlandet.
For det andet blev den japanske centralbank bekymret for landets økonomi, så den halverede renteniveauet de næste to år. Resultatet blev, at der blev lånt masser af penge ud til både virksomheder og individer i Japan, som ud over aktier også købte jord og fast ejendom i hidtil uset omfang. På et tidspunkt så det ud til at japanerne kunne gå på vandet og købe hele verden, hvor the Plaza Accord blev en katalysator for den japanske boble.
”Det blev estimeret, at jorden under Imperial Palace i Tokyo var lige så meget værd, som jorden i hele Californien”
Toppen nås i 1989
Aktier, jord- og ejendomspriser blev købt op til absurde niveauer i Japan. Den japanske banksektor var medvirkende ved at fortsætte med give lån mod pant i ejendom og jord til meget opskruede priser. Det er estimeret, at jorden under Imperial Palace i Tokyo var lige så meget værd, som jorden i hele Californien.
Den japanske centralbank forsøgte for sent at gøre noget ved at hæve renten i 1989. Nikkei-indekset nåede en historisk top den 29. december 1989 i 38.916. Men så gik luften af ballonen. Allerede i oktober 1990 var værdien af aktiemarkedet næsten halveret, og nu begyndte jord- og ejendomspriserne også at dykke.
Japan vågnede op til en dyb økonomisk krise.
Japans tre tabte årtier
I Japan blev 1990’erne kaldt det tabte årti ligesom 00’erne og faktisk også 10’erne. For Japan har kun haft en meget lille økonomisk vækst i den periode - udtrykt ved hvor meget BNP er vokset. De skiftende japanske regeringer har brugt enorme summer af statskassen for at sparke gang i økonomien - om end kritikere siger, at det ikke har været nok og ikke tilstrækkelig målrettet.
Centralbanken har i mange år kørt en nulrentepolitik, men det har heller ikke været nok til at nå de vækstrater, som de vestlige konkurrenter har. De lave renter slog ikke rigtigt igennem i 90’erne. Mange virksomheder kunne ikke betale deres lån til bankerne og fik i stedet forlænget kreditterne af banker, der blev holdt i live af statsstøtte.
Hvorfor sidder Japan stadig fast?
Det er der lanceret mange teorier om.
Kvinderne har det stadig svært på arbejdsmarkedet, som er meget mandsdomineret og konservativt. Dertil kommer, at det er vanskeligt - og dyrt - at få små børn passet. Forhold, der gør, at halvdelen af befolkningens talent ikke udnyttes godt nok.
Arbejdsmarkedet har også ændret karakter, så mange i dag er ansat så løst, at det skaber utryghed. Det betyder, at mange japanere holder igen med at bruge penge. Og det betyder også, at mange er tilbageholdende med at få børn af frygt for ikke at kunne forsørge dem godt nok.
Og dermed ramler vi ind i den demografiske forklaring på Japans lave vækst. Der fødes alt for få børn. 1,42 pr. kvinde, hvor 2,1 er det, der skal til for at holde befolkningstallet stabilt. Det er problematisk, for japanerne har længe haft verdens ældste befolkning. Antallet af folk over 65 år per 100 mennesker i den arbejdsdygtige alder er 52. I 2060 vil det være 80,7 ifølge OECD.
Og det er hovedforklaringen på Japans lave vækst, mener Daniel Gros, direktør for Centre for European Policy Studies. Det er befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der skaber vækst i et land.
Målt på arbejdsstyrken har Japan klaret sig fornuftigt
Kigger man på BNP-væksten i Japan i forhold til, hvor meget landet vokser i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder er billedet et andet. For det er dem, der trækker læsset - ikke pensionister, skoleelever eller babyer.
Opgjort på denne måde har Japans vækst siden årtusindskiftet været på næsten 2 procent årligt - betydeligt højere end både EU og USA, viser Daniel Gros’ beregninger. Ud fra den betragtning har der ikke været tale om tabte årtier overhovedet.
Japan er stadig verdens tredjestørste økonomi og er i førerfeltet i mange teknologiske industrier. Opgør man BNP-væksten i forhold til folk i den arbejdsdygtige alder, så har Japans vækst siden 2000 faktisk været betydeligt højere end både USA og EU’s.
