• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Derfor skal du altid følge din investeringsplan

Når aktiekurserne stiger og stiger, mens obligationsmarkedet ligger i dvale, kan investorer blive fristede til at se bort fra deres investeringsplan - enten af grådighed eller af frygt. Men du bør stå fast som investor.


Investeringsrådgiveres første råd til nye investorer er ofte det samme: Start investorkarrieren med at udarbejde en professionel investeringsplan, som du følger uanset markedets aktuelle udvikling.
En god investeringsplan består af en tidshorisont samt en risikoprofil og munder ud i en konkret plan for, hvordan du skal fordele dine investeringer på aktier, obligationer og evt. andre aktivklasser.

”En investeringsplan er essentiel, fordi de fleste investerer for at udskyde deres forbrug. Det betyder, at investeringsprofilen afhænger af, hvor langt man er i sit livsforløb,” siger Søren Heilbo, der er investeringsspecialist i Danske Invest.

Han uddyber:

”Når man er ung, har man stadig en stor arbejdsindtægt i vente, så man kan påtage højere risiko ved at have en stor andel af aktier i ens porteføljer. Omvendt skal personer, der nærmer sig pensionsalderen, skrue ned for deres risiko, da de snart skal leve af deres opsparede formue,” forklarer han.

De store kursstigninger frister

Siden årsskiftet er de fire toneangivende, nordiske aktieindeks steget med 22,5 procent i gennemsnit. I samme periode har renterne på statsobligationer været tæt på nul og på nogle obligationer endda negativ. Det lokker investorer til at øge andelen af aktier.

”Det nuværende marked er et klokkeklart eksempel på, hvordan investorer kan blive fristede til at droppe deres investeringsplan og blive mere risikovillige, fordi folk har det med at projektere det øjeblikkelige billede ud i fremtiden, så de forventer, at de enorme aktiestigninger fortsætter ud i fremtiden, mens obligationer står stille,” siger Søren Heilbo.

Det virker naturligvis fristende at forøge andelen af aktier i det nuværende marked. Men du bør altid have in mente, hvorfor du oprindeligt har lavet en investeringsplan. Her peger investeringsspecialisten på tre grundlæggende spørgsmål, du som investor kan stille dig selv et par gange årligt.

”Hvor lang er din tidshorisont, hvor risikovillig er du, og hvor meget kan du tåle at tabe, hvis markedet pludselig vender og går i røde tal? Her kan kortsigtede investorer, der har kastet investeringsplanen til side i jagten på højere afkast, komme galt af sted, hvis markedet pludseligt vender,” siger han.

Andre investorer kan blive bekymrede for, om vi som følge af de store kursstigninger nærmer os en bobletilstand på aktiemarkedet, så de derfor sælger mere ud af aktier, end deres investeringsplan egentlig tilsiger. Men al erfaring viser, at private investorer har meget svært ved at forudse udviklingen på aktiemarkedet og ofte ender med at være ude af aktiemarkedet i de forkerte perioder, hvis de er alt for aktive med at købe og sælge.

Sådan gør du i praksis

I takt med kursstigninger eller kursfald på de finansielle markeder vil risikoniveauet i din portefølje uvægerligt ændre sig. Er aktiemarkedet steget meget som i den senere tid, vil aktierne i din portefølje pludselig udgøre en langt større andel, end din investeringsplan tilsiger, og din portefølje vil dermed have for høj risiko. Her vil du altså være nødt til at reducere andelen af aktier for at holde fast i din overordnede strategi. Modsat vil du ved markante aktiefald være nødt til at reducere andelen af obligationer og købe flere aktier for at opretholde den ønskede balance.

”Hvis vi har haft faldende aktiekurser over en længere periode, så tør folk ikke købe aktier. Men også her er det vigtigt, at du følger investeringsplanen, så du skal også være villig til at købe op i aktier igen, hvis aktieandelen skulle falde,” forklarer Søren Heilbo.
 
Ønsker du over tid at fastholde det valgte risikoniveau i din portefølje, er det derfor nødvendigt at tjekke sammensætningen i din portefølje en eller to gange årligt. Og hvis du er i tvivl om, hvordan du laver en investeringsplan, der stemmer overens med din tidshorisont og risikoprofil, kan du altid søge professionel rådgivning i din bank.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.