• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

Del

Coronakrisen har øget fokusset på de sociale aspekter i fondene

Ny rapport om aktivt ejerskab i Dansk Invests fonde, viser hvordan udbruddet af Covid-19 har sat sociale forhold og samfundsansvar endnu mere på dagsordenen, når forvalterne er i dialog med de investerede selskaber.

Coronakrisen har medført en række alvorlige negative konsekvenser for erhvervslivet verden over. En del af krisens konsekvenser kan også aflæses i den nye rapport om aktivt ejerskab i Danske Invests fonde for det første halvår af 2020. Rapporten viser, at emner inden for sociale forhold som ”robust forretningsmodel” og ”medarbejdersikkerhed og -sundhed” er strøget til tops over de bæredygtige emner, som vores porteføljeteams har diskuteret oftest med selskaber. I de første seks måneder af 2020 udgjorde sociale forhold 29 procent af dialogerne i modsætning til 23 procent i 2019.


 

En levedygtig forretning

Coronakrisen sætter for alvor selskaber på prøve, lyder det fra Simon Christensen, der er chefporteføljeforvalter i den bæredygtige fond Danske Invest Global Sustainable Future. I starten af krisen havde han og hans investeringsteam fokus på at stressteste selskaber for at vurdere, om de havde en robust forretningsmodel, der kunne stå igennem krisen.

”Det var vigtigt for os at fokusere vores dialog på de selskaber, der var hårdest ramt af krisen på kort og lang sigt, og hvor der var størst usikkerhed omkring forretningsgrundlaget. Samtidig var det også vigtigt for os at analysere og diskutere de potentielle adfærdsændringer, der skabes af krisen. Det kan være ændret efterspørgsel inden for eksempelvis e-handel, betalingsservices eller it-løsninger, som kan påvirke vækstmulighederne markant for en lang række selskaber,” forklarer Simon Christensen.

Han peger på amerikanske VISA, der er verdens største betalingsnetværk. En del af VISA’s forretning er negativt påvirket af den reducerede rejseaktivitet forårsaget af krisen. Selvom det er usikkert, hvornår og i hvilken grad denne del af forretningen vokser igen, så står VISA stærkere efter krisen. Særligt har den markant øgede e-handel været med til at opveje deres omsætningsfald, og den udvikling er også med til at sætte endnu mere fart på udskiftningen af kontantbetalinger med kortbetalinger. Samtidig opfordrer mange fysiske butikker kunder til at bruge betalingskort i stedet for kontanter, da de er mere hygiejniske.
 

Forventer samfundsansvar fra selskaber

Hvordan selskaberne agerer under krisen er i høj grad med til at definere, hvordan forbrugere og samfundet generelt ser på selskabet, og det har en betydelig effekt på selskabets forretningsmuligheder – også efter krisen. Sådan lyder vurderingen fra Martin Slipsager Frandsen, de er co-lead og seniorforvalter i Global Sustainable Future. Han forklarer, at ham og hans kollegaer derfor har fokuseret på, i hvor høj grad selskaber har taget et samfundsansvar ved f.eks. at håndtere og sikre medarbejdernes sundhed og sikkerhed og bidrage til at stoppe smittespredningen og beskytte forretningen.

”Krisen har i den grad understreget samfundets forventninger om, at selskaber ikke bare skal tjene penge. De har også et bredere samfundsansvar, hvor de også skal bidrage til at afbøde konsekvenserne fra coronakrisen. Selskabernes håndtering af sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter har været en vigtig del af vores dialoger, hvor vi eksempelvis fokuserede på, at de ikke satte indtjeningen højere end medarbejdernes sundhed og kom i en situation, hvor de blev tvunget til at lukke helt ned for produktionen på grund af smittespredning. Vi har set selskaber få kritik for manglende samfundsansvar, og det skader omdømmet og kan potentielt skade indtjeningen,” fortæller Martin Slipsager Frandsen.

Afskedigelser af medarbejdere eller lønreduktion har også været et vigtigt diskussionspunkt i det aktive ejerskab, uddyber Martin Slipsager Frandsen. Ud fra et forretningssynspunkt kan det være fornuftigt at reducere antallet af ansatte eller skære i lønnen, fortæller han, men det skal ske på en ansvarlig måde, og selskabet skal have et fornuftigt fundament at drives videre på efter krisen.
 

Løfter bæredygtighedsambitioner

Selvom krisen har sat selskaber under pres og skåret indtjeningen ind til benet, har den også været afsæt til at styrke bæredygtighedsambitionerne. Amerikanske Starbucks er et af de selskaber, der har været hårdt ramt af krisen. På trods af det har Starbucks ikke kun valgt at udvide og forbedre medarbejdernes sundhedsdækninger eller mulighed for børnepasning. Selskabet har også sat mere ambitiøse bæredygtighedsmålsætninger for at styrke forretningen.

”Starbucks er et spændende eksempel på, hvordan coronakrisen kan accelerere bæredygtighedsstrategien. De er eksempelvis også gået med i klimainitiativet Transform to Net Zero for at bidrage til klimaneutral og bæredygtig økonomi. De nye tiltag og ambitioner er med til at udvikle og fremtidssikre Starbucks, og det gør selskabet attraktiv set fra et investeringsmæssigt perspektiv,” slutter Thomas Fabricius, ESG-chefanalytiker og seniorporteføljeforvalter i Danske Invest Global Sustainable Future.

Læs mere om arbejdet med aktivt ejerskab i Danske Invests fonde for første halvår af 2020 her.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.