Ny rekord bekræfter: Danske Invest er størst på indeksfonde
89 milliarder kroner. Så mange penge havde danskerne investeret i indeksfonde i Danske Invest ved udgangen af marts 2026. Dermed bibeholder Danske Invest titlen som Danmarks største forvalter af indeksfonde. Den seneste uro på markederne har fået investorer til at købe yderligere op i indeksfonde viser nye tal.
Tre skarpe
- I første kvartal har Danske Bank Private Banking-kunder solgt ud af danske enkeltaktier og tech
- Til gengæld har de købt op i fonde med blandt andet globale og europæiske aktier.
- Det har været medvirkende til en ny rekord på 89 milliarder investeret i danske indeksfonde
Ved nytår satte Danske Invest ny rekord og forvaltede 87 milliarder kroner i sine danske indeksfonde. En stigning på 19 procent på bare et år.
Men beløbet er siden nytårsraketterne steget yderligere. Nye tal fra Finans Danmark viser, at danskerne ved udgangen af marts havde 89 milliarder kroner investeret i indeksfonde i Danske Invest.
”Vi har skabt et bredt udvalg af indeksfonde, som er relevante uanset om du vil investere et par hundrede eller en million kroner". Robert Mikkelstrup, administrerende direktør, Danske InvestDanmarks største på indeksfonde
Ifølge Finans Danmark bekræfter det, at Danske Invest er Danmarks største forvalter af indeksfonde.
89 milliarder svarer til prisen for mere end fire Storebæltsbroer og er ny rekord for Danske Invest.
”Vi har skabt et bredt udvalg af indeksfonde, som er relevante uanset om du vil investere et par hundrede eller en million kroner. Det er en styrke. Samtidig udvikler markedet sig generelt flot,” siger Robert Mikkelstrup, der er administrerede direktør i Danske Invest.

Danske Invest forvaltede 89 milliarder kroner i deres indeksfonde ved udgangen af marts. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest, siger, at det både skyldes et bredt udvalg af fonde og et generelt godt marked.
Danske Invest tilbyder 18 indeksfonde til private investorer i Danmark og flere andre lande. Regnes indeksfondene med i andre lande, er tallet langt over 100 milliarder kroner.
Tendens trækker investorer over i fonde
For to måneder siden indledte USA og Israel deres angreb på Iran – og siden har det meste handlet om Mellemøsten på de finansielle markeder.
Selv om udviklingen har skabt masser af usikkerhed, har Private Banking-kunder i Danske Bank dog generelt holdt hovedet holdt.
Det vurderer chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank, der er dykket ned i de nyeste tal.
Private Banking-kunder har haft et samlet nettosalg af enkeltaktier og amerikansk tech på over en milliard. Det vil sige, at de i perioden har solgt aktier langt mere, end de har købt.
”Det virker måske som et stort beløb, men er faktisk ret balanceret, når man tager den samlede investerede sum i betragtning,” siger han.
Mens Private Banking-kunder har solgt ud af enkeltaktier, har mange købt op i aktiefonde. Her har der været et samlet nettokøb på en pæn del af den sum. De har især investeret i to indeksfonde, der investerer bredt i hhv. globale og europæiske aktier:
Den ene er Danske Invest Global Indeks* der investerer i mere end 1.100 forskellige selskaber på tværs af de udviklede økonomier og den ubetingede mest populære fond af alle.
Den anden fond er Danske Invest Europa Indeks BNP*, der investerer bredt i europæiske aktier, og fordelingen af aktier følger landenes BNP. Fx udgør tyske aktier næsten en fjerdedel af fondens portefølje, da Tyskland udgør næsten en fjerdedel af Europas økonomi.
”Begge fonde har stor risikospredning sammenlignet med investering enkeltaktier,” siger Frank Øland.
Husk dog, at selv en indeksfond med god risikospredning på tværs af mange forskellige aktier ikke garderer dig imod perioder med overordnede kursfald på aktiemarkedet.
Fokus på omkostninger
Tobias Emanuel Møller, der er Chief Client Manager i Danske Bank, følger investorernes præferencer tæt.
Han oplever, at der er kommet et stort fokus på indeksfondenes lave omkostninger sammenlignet med aktive fonde. Samtidig har mange indeksfonde givet markante afkast gennem de senere år. I 2025 kom en række indeksfonde ud nogle af de højeste afkast blandt Danske Invests danske fonde.
”Enkelte danske aktier havde et svært 2025. Men vores fonde spreder jo risikoen mere, og det tror jeg også er gået op for mange. For de fleste danske fonde klarede sig fint,” siger Tobias Emanuel Møller.
Han tror, at mange benytter det som en bund i en portefølje sammen med for eksempel aktivforvaltede fonde eller kapitalforvaltning.
Tobias Emanuel Møller tror, at interessen vil fortsætte.
"Jeg tror, at interessen for indeksfonde vil vokse yderligere. Det er ikke overstået," siger Tobias Emanuel Møller.
Hvad er en indeksfond?
Indeksfonde er investeringsfonde, der passivt følger et bestemt markedsindeks (f.eks. danske aktier) ved at købe de samme aktier i samme vægtning, som indekset består af.Målet er at afspejle indeksets afkast, hvilket giver bred risikospredning til lave omkostninger sammenlignet med aktive fonde, da der ikke kræves dybdegående analyse af enkelte aktier. De er populære fordi de gør det forholdsvis billigt og simpelt at investere i "markedet".
*De fulde fondsnavne er:
Data for Danske Invest Global Indeks - Akkumulerende, klasse DKK h: De årlige afkast er 14,8% (mar 2025-mar 2026), 5,4% (mar 2024-mar 2025), 24,2% (mar 2023-mar 2024), -8,6% (mar 2022-mar 2023), 10,3% (mar 2021-mar 2022), 49,7% (mar 2020-mar 2021), -11,3% (mar 2019-mar 2020), 4,2% (mar 2018-mar 2019), 7,7% (mar 2017-mar 2018), 15,9% (mar 2016-mar 2017). Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negativt. Se mere her.
Data for Danske Invest Europa Indeks BNP, klasse DKK d: De årlige afkast er 14,8% (mar 2025-mar 2026), 11,5% (mar 2024-mar 2025), 17,0% (mar 2023-mar 2024), 5,3% (mar 2022-mar 2023), 5,9% (mar 2021-mar 2022), 40,2% (mar 2020-mar 2021), -16,3% (mar 2019-mar 2020), 1,8% (mar 2018-mar 2019), 1,6% (mar 2017-mar 2018), 17,4% (mar 2016-mar 2017). Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negativt. Se mere her.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.
Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her for Danske Invest Global Indeks og her for Danske Invest Europa Indeks BNP.
Beslutningen om at investere i en af fondene bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika/bæredygtige investeringsmål som beskrevet i dens prospekt.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.


