• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171



    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

På trods af krig og geopolitisk uro: Danske investorer tror stadig på bæredygtige investeringer

Danske Invests årlige temperaturmåling af danske investorers forhold til bæredygtige investeringer viser, at danskere stadig vil have bæredygtige investeringer på trods af krig og geopolitisk uro. 22 procent af danske investorer siger, at deres interesse i bæredygtige investeringer er steget over de sidste to år, mens den kun er faldet blandt 5 procent.

 

Tre skarpe 

Ny undersøgelse viser, at stadigt flere investorer har interesse i bæredygtige investeringer
Syv ud af 10 mener, at investorer kan være med til at påvirke virksomheder i en mere bæredygtig retning 
Danske Invest har stemt 370 gange på generalforsamlinger i virksomheder på vegne af investorerne i sager om menneskerettigheder 
 
Krig i Iran. Krig i Ukraine. Handelskrig mellem USA og Europa. 
 
De dramatiske overskrifter har stået i kø over de seneste år, hvilket har været med til at vende mediefokus væk fra bæredygtighedsdagsordenen og over på krig og geopolitisk uro. 

Derfor kunne man foranlediges til at tro, at investorernes interesse for bæredygtige investeringer ville forsvinde i samme ombæring. 

”Der bliver helt klart talt mindre om bæredygtighed og mere om krig og geopolitik med investorerne nu end for et par år siden,” siger Tobias Møller, chief client manager i Danske Bank.  

Men fokus på bæredygtige investeringer er ikke forsvundet. I hvert fald ikke, hvis man spørger investorerne selv. Og det har Danske Invest gjort. 
 
Siden 2022 har Danske Invest spurgt ind til investorernes præferencer og forventninger til bæredygtige investeringer. 

Nu er der kommet helt friske tal for 2026*. 

”Vi konstaterer, at der ser ud til stadig at være stor interesse for bæredygtige investeringer  fra investorerne,” siger Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest.

To hovedpointer fra undersøgelsen 
Vi har udvalgt to af de mest interessante tal. 
 
1. Investorers interesse for bæredygtige investeringer stiger stadig 
22 procent af danskerne siger, at deres interesse i bæredygtige investeringer er steget de seneste to år. Det gælder flest unge mennesker og flest kvinder. 
Kun fem procent svarer, at deres interesse er faldet i perioden, hvor krig og geopolitiske usikkerheder har fyldt i medierne samtidig med, at det politiske fokus er skiftet. 

2. Investorerne tror på, at bæredygtige investeringer bidrager til en mere bæredygtig udvikling af samfundet
63 procent af investorerne mener, at bæredygtige investeringer bidrager til en bæredygtig udvikling generelt i ’høj’ eller ’mellem’ grad. Det er på niveau med tidligere år. 
 
68 procent mener, at investorer kan være med til at påvirke virksomheder i en mere bæredygtig retning. 35 procent af investorerne er så dedikerede, at de er parate til at få et mindre afkast af deres investering, mod at det får en større indvirkning på den bæredygtige udvikling. 

”Vi konstaterer, at der ser ud til stadig at være stor interesse for bæredygtige investeringer  fra investorerne,” siger Robert Mikkelstrup, administrerende direktør i Danske Invest.

Han bemærker også, at der er forventning om, at investorerne kan være med til at påvirke selskaberne i en mere bæredygtig retning.

Danske Invest har netop færdiggjort sin seneste Active Ownership Rapport for 2025, hvor Danske Invest gør status over arbejdet med aktivt ejerskab i 2025. Rapporten fungerer som den årlige redegørelse for dialoger med selskaber og stemmeafgivelser på generalforsamlinger på vegne af Danske Invest fondene.

I løbet af året har Danske Invest afgivet godt 1.150 stemmer i mere end 500 virksomheder i over 50 lande, herunder 370 stemmer i sager om menneskerettigheder og 23 i klimasager.

”Rapporten understreger, hvordan vi løbende arbejder med aktiv ejerskabshåndtering, som en integreret del af den måde, vi arbejder på. Vi forsøger at gøre vores indflydelse gældende, og det gælder selvfølgelig også indenfor bæredygtighed,” siger Robert Mikkelstrup.

År efter år
Som administrerende direktør i Danske Invest følger Robert Mikkelstrup undersøgelsen af investorernes interesse for bæredygtighed med stor nysgerrighed hvert år. Ifølge ham er det indbygget i Danske Invests DNA, at vi har stort fokus på investorernes præferencer og behov. Herunder bæredygtighed.

”Vi mener selv, at vores fokus på investorernes præferencer er en af grundene til, at vi er Danmarks største udbyder af fonde til private,” siger Robert Mikkelstrup.

Noget tyder på, at Robert Mikkelstrup kan have ret i det.
I undersøgelsen spørger Danske Invest også om det er vigtigt, at ’investeringerne afspejler dine personlige værdier?’
’Ja’ svarer 43 procent.
 
Dermed svarer næsten hver anden, at investeringerne skal ligge op ad de personlige værdier.

”Det bekræfter, at det er vigtigt at lytte efter, hvilke præferencer investorerne har, så vi kan forsøge at ramme deres forventninger,” siger Robert Mikkelstrup.

Men han understreger, at det kan være svært, fordi værdier varierer både fra person til person og fra år til år.

”Så for at sikre relevansen af vores produkter til en bred investorskare har vi også et bredt produktudbud,” siger Robert Mikkelstrup.
 
Nuanceret syn på investering i ”sorte selskaber”
Tallene i undersøgelsen viser også, at der blandt investorerne synes at være en appetit for investering i selskaber, som måske ikke er i fuld gang med den bæredygtige omstilling, men som har planer om det.

I hvert fald svarer 50 procent ja på tværs af år til at investere i disse selskaber.
Samtidig vil mange investorer gerne investere i olieselskaber, hvis de har pålidelige og troværdige planer om at bevæge sig i en mere bæredygtig retning. 51 procent siger ja, 24 procent siger nej.
Det er tal, der stort set har været identiske siden 2022.

Tallene viser, at mange investorer ikke nødvendigvis vender ryggen til de såkaldte ‘sorte selskaber’, men tværtimod ser en mulighed i at være med til at påvirke dem i en mere bæredygtig retning.
”Det ligger tæt op ad vores strategi om at investere i selskaber, der endnu ikke er længst fremme i den grønne omstilling, men som har troværdige planer og potentiale til at ændre sig,” siger Robert Mikkelstrup.

Strategien i udvalgte fonde går ud på at skelne mellem fossile selskaber og investere i dem, der har troværdige planer for omstilling, og at fravælge dem, der ikke er på vej i en grønnere retning.
Herudover har Danske Invest også udvalgte fonde, der ikke investerer i sektoren overhovedet.

Generelt små ændringer
Der er bemærkelsesværdigt små ændringer i mange af de gentagne spørgsmål, som vi kører på tværs af årene. Investorernes holdning til bæredygtighed i investering ændres ikke meget på trods af omvæltninger i verden.

Der er dog nogle, der har flyttet sig lidt.
Lidt færre tror, at en bæredygtig investering er bedre end en ikke bæredygtig investering.
  • 2025: 41 %
  • 2026: 37 %
  • Ændring: −4 procentpoint
 
Har du hele eller dele af investeringerne i bæredygtige investeringer? Lidt færre svarer ja.  
  • 2025: Ja: 34%. Nej: 45%
  • 2026: Ja: 32%. Nej: 50%
  • Ændring: −2 procentpoint
 
Mange investorer ønsker, at de store investorer handler
Et andet markant tal i undersøgelsen viser, at investorerne har en forventning til, at pensionsselskaber, banker og investeringsselskaber investerer i bæredygtige investeringer.
Det svarer 60 procent ja til. Sagt med andre ord: Investorerne vil gerne have bæredygtige investeringer.

Robert Mikkelstrup mener, at det positive fokus på bæredygtige investeringer stiller krav til Danske Invest. Ikke kun i forhold til at tilbyde produkter med forskellige niveauer af bæredygtige investeringer, men også at skabe en fælles forståelse for, hvad det så er.

I 2025 lancerede Danske Invest derfor et værktøj - Sustainability Insight. For hver eneste af Danske Invests fonde, kan investorer nu se, hvor mange procent af den enkelte fonds portefølje er investeret i bæredygtige investeringer, og hvordan de bidrager til FN’s verdensmål.

”Bæredygtighed kan for mange godt være et lidt diffust begreb, og der er mange termer, som kan være svære at forstå. Vi har nu forsøgt at konkretisere emnet, så de fleste kan se sort på hvidt, hvad vi gør,” siger Robert Mikkelstrup.
 

Nyt digitalt værktøj hjælper med overblik over bæredygtighed 

I 2025 lancerede Danske Invest et værktøj - Sustainability Insight. Det gjorde vi for at hjælpe de mange investorer, der har svært ved at få et overblik over begreberne indenfor bæredygtighed og de enkelte fondes CO2-aftryk. Målet med Sustainability Insight er, at investorer nemt kan få en omfattende oversigt over bæredygtighedsegenskaberne og performance for alle fonde. Læs mere her

*Analyseinstituttet Norstat har indsamlet data i perioden 27/2 til 13/3 blandt 1843 danskere i aldersgruppen 18+ år.

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.



 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.