• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171



    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

FOND I FOKUS: En global gigant i Danske Invest

36 milliarder. Så mange kroner er investeret i *Danske Invest Global indeks d, der dermed er en vores største fonde. En ekspert kalder den en ’god byggesten’. Dele af fonden har udviklet sig sådan, at det amerikanske midtvejsvalg måske kan få en indflydelse. Få forklaringen herunder.

Kort Fortalt 

  • Godt 57.000 investorer har investeret godt 36 mia. kroner i en af Danske Invests mest populære aktiefonde - Danske Invest Global Indeks d
  • Fonden kaldes velegnet for både nybegyndere og erfarne investorer, fordi du får global risikospredning via investering i 1.200 virksomheder i udviklede lande.
  • Du kan investere i fonden  igennem mobilbanken via Aktiesparekonto og Månedsinvestering.
 
Kan 57.000 investorer tage fejl?

Det kan de selvfølgelig sagtens. Men tallet er alligevel markant, fordi det viser, hvor mange investorer, der har investeret i *Danske Invest Global Indeks d.

En indeksfond med 1.200 aktier i porteføljen, som investorer har sat 36 milliarder kroner i. Dermed er fonden en af de absolut største i Danske Invest.
 
"Fonden er en stor succes, som er vokset markant i størrelse de seneste år".Tobias Møller, Chief Client Manager, Danske Bank

 ”Fonden er en stor succes, som er vokset markant i størrelse de seneste år,” siger Tobias Møller, Chief Client Manager i Danske Bank.

Tobias Møller tror, at fondens succes skyldes flere ting.

Han mener, at fonden er en genvej til at opnå rigtig god risikospredning i sine investeringer.
”Og det er altid en god idé, uanset om man er nybegynder eller rutineret investor,” siger Tobias Møller.

Samtidig har fonden omkostninger i den lave ende, fordi det er en indeksfond. Og endelig er fonden, ifølge Tobias Møller, nem at investere igennem Danske Banks digitale løsninger.

”Vi oplever, at fonden både bliver købt af investorer, der køber deres første aktier, og af de erfarne investorer, som ønsker et supplement til deres enkeltaktier. Dermed dækker den flere behov,” siger Tobias Møller.
 

I alt 45 milliarder kroner i fondens andelsklasser

Danske Invest Global Indeks består af to andelsklasser. Den ene er en andelsklasse til almindelige investorer, mens den anden er w-klassen til institutionelle investorer. Tilsammen er der investeret omkring 45 milliarder kroner i de to andelsklasser.

Sådan investerer fonden 
Danske Invest Global Indeks følger udviklingen for globale aktier og har investeret i næsten 1.200 selskaber på tværs af de økonomisk udviklede lande:
  • Amerikanske aktier udgør størstedelen af fondens investeringer. Derefter følger regionerne Europa og Japan.
  • Teknologiaktier vægter tungest i fondens investeringer, efterfulgt af finans og industri – men fonden investerer i aktier fra alle forskellige sektorer.
Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank, kalder tilsvarende fonden ’en god byggeklods i mange porteføljer’. Når du køber bredt, er du ikke afhængig af selv at udpege de selskaber, der kommer til at drive afkastet.

”Aktiemarkedets afkast har i høj grad været drevet af nogle få vindere de senere år. Hvis du ikke ved, hvem de bliver, risikerer du nemt at vælge forkert. Med en global indeksfond køber du hele pakken frem for selv at skulle finde vinderne,” siger Frank Øland.


Kurven viser det historiske afkast i fonden Danske Invest Global Indeks DKK d. 100 kroner investeret for 10 år siden ville i dag være blevet til godt 320 kroner. Særligt de seneste år har givet markante afkast.

Vinderne får lov til at vokse
Global Indeks er en passiv fond. Den forsøger ikke at slå markedet ved at vælge bestemte aktier til og fra, men følger sit indeks. Selskabernes vægt afhænger af deres markedsværdi. Dermed fylder de største selskaber, som de store amerikanske tech-aktier, også mest i porteføljen.

Ifølge Robert Mikkelstrup, direktør i Danske Invest, er det en vigtig forklaring på, at globale indeksfonde har gjort det godt i en periode, hvor store amerikanske teknologiselskaber har drevet en betydelig del af aktiemarkedets fremgang.

”Når et selskab vokser sig større på aktiemarkedet, får det også en større vægt i fonden. Du beholder de aktier, som klarer sig godt, og får del i deres fremgang. Det har været en styrke i et marked med nogle meget markante kursvindere,” siger Robert Mikkelstrup.

Det betyder også, at fondens sammensætning ændrer sig med markedet. Hvis et selskab i indekset vokser markant og bliver enormt, vil det få mere plads. Fonden flytter ikke på forhånd investeringerne væk fra en sektor, fordi en forvalter forventer modvind.

Global betyder ikke jævnt fordelt
Den samme mekanisme har givet fonden en betydelig amerikansk vægt. Faktisk er godt 70 procent af investeringerne placeret i amerikanske aktier, selvom fonden er en global fond. Det afspejler de amerikanske selskabers størrelse på aktiemarkedet – ikke en beslutning i Danske Invest om at satse særligt på USA.

”Når markedet bliver mere koncentreret om nogle få store selskaber, bliver indekset det også. Derfor bør du som investor overveje, hvor meget USA og store teknologiselskaber fylder i dine samlede investeringer,” siger Robert Mikkelstrup.

Tobias Møller peger på, at ordet global heller ikke betyder, at alle verdens aktiemarkeder er med. Fonden investerer i udviklede lande og omfatter ikke nye markeder, som Taiwan og Sydkorea. Det er derfor vigtigt at se på, hvad fonden indeholder, og hvordan den passer sammen med de investeringer, du allerede har.


"Du tager også et valg, når du vælger en indeksfond. De amerikanske aktiers store fremgang betyder, at USA - og især teknologi - fylder mere end tidligere," siger Chief Client Manager Tobias Møller. 

”Indeks er ikke bare indeks. Du tager også et valg, når du vælger en indeksfond. De amerikanske aktiers store fremgang betyder, at USA og især teknologi fylder mere end tidligere. Det skal du være opmærksom på,” siger Tobias Møller.

AI skal leve op til forventningerne
Ifølge Frank Øland er kunstig intelligens en central forklaring på teknologiselskabernes fremgang. Investorerne ser et stort indtjeningspotentiale, og flere selskaber har allerede oplevet kraftig vækst. Men store forventninger stiller også store krav til den fremtidige indtjening.

”Potentialet i kunstig intelligens er enormt. Men det afgørende spørgsmål er, hvor pengene skal tjenes på længere sigt. Når udbuddet på et tidspunkt indhenter efterspørgslen, kan priserne falde. Det har vi set før inden for teknologi,” siger Frank Øland.

Robert Mikkelstrup fremhæver derfor, at mange aktier i porteføljen ikke fjerner risikoen ved, at få selskaber vejer tungt. Hvis de største teknologiselskaber falder samtidig, kan det få mærkbar betydning for hele fondens afkast.

Midtvejsvalget ventes ikke at ændre retningen
Med fondens store USA-eksponering er det nærliggende at spørge, om det amerikanske midtvejsvalg kan ændre udsigterne. Frank Øland forventer dog ikke, at valget bliver afgørende for aktiemarkedets udvikling og dermed fondens afkast resten af året.
 
"Midtvejsvalget kan få betydning for reguleringen af enkelte brancher. Men samlet set forventer vi ikke, at det ændrer radikalt på økonomien eller væksten". Frank Øland, chefstrateg

”Valget kan få betydning for reguleringen af enkelte brancher. Men samlet set forventer vi ikke, at det ændrer radikalt på økonomien eller væksten. Vi forventer, at det stærke momentum på aktiemarkedet fortsætter,” siger Frank Øland.

Det er en vurdering af udsigterne, ikke en garanti for afkast. For en fond med stor koncentration indenfor amerikansk teknologi vil selskabernes indtjening og evne til at leve op til forventningerne fortsat være væsentlige forhold at holde øje med.

En byggeklods – ikke nødvendigvis hele porteføljen
Global Indeks kan give bred spredning inden for aktier, men Robert Mikkelstrup fremhæver, at risikospredning også handler om at se på andre investeringstyper. Frank Øland peger på, at en anden regional fordeling vil give et andet afkastforløb end det globale indeks.

”Hvis du vælger at købe en af Danske Invest’s Europa-fonde for at få mindre USA og teknologi, skal du også acceptere, at afkastet bliver anderledes end i det globale indeks. I en periode, hvor USA løber foran, kan den fordeling give et lavere afkast. Men det modsatte kan jo også blive tilfældet,” siger Frank Øland.

Vær opmærksom på risici
Husk, at der altid er en risiko for tab, når du investerer. Aktiemarkederne kan svinge meget og i perioder falde væsentligt. Markedsudsving kan blandt andet være en reaktion på geopolitiske og økonomiske forhold, herunder udviklingen i vækst, inflation og renter. Yderligere kan udviklingen i forskellige landes valutakurser påvirke afkastet fra Danske Invest Global Indeks.

Fonden investerer i aktier og følger sit indeks, også når markedet falder. Den store vægt på USA og de største teknologiselskaber betyder, at udviklingen i disse investeringer kan få betydelig indflydelse på afkastet. Mange selskaber i porteføljen er derfor ikke i sig selv en garanti mod store tab. Hvis selskabernes indtjening skuffer i forhold til forventningerne, kan det føre til kursfald. Har du brug for pengene efter et fald, risikerer du at måtte sælge med tab. Selv en lang investeringshorisont er ingen garanti for et positivt afkast.
 
*Det fulde fondsnavn er *Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.

Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes 
her

Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.