• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171



    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Nyt værktøj giver dig lynhurtigt overblik over bæredygtighed i dine investeringer

Et par klik med musen og så får du fremover bedre overblik over bæredygtighed i dine fondsinvesteringer via en ny rapportering i Danske Invests fonde.

Danske Invest har netop lanceret en ny rapportering, Sustainability Insights, der gør det endnu lettere at få et samlet overblik over bæredygtighed i de enkelte investeringsfonde. 

Med et par enkelte klik kan du fremover blandt andet få svar på følgende spørgsmål:

  • Har fonden forpligtet sig til at foretage bæredygtige investeringer? Hvis ja, hvordan bidrager de til FN's Verdensmål?
     
  • Hvilke forskellige typer af investeringer er ekskluderet, som for eksempel tobak eller tjæresand?
     
  • Hvordan arbejder vi med aktivt ejerskab i form af dialog med selskaber og stemmer på deres generalforsamlinger?
“Investorer i Danske Invest skal kunne investere på et oplyst grundlag, og vi har hidtil haft gode muligheder for at søge oplysninger. Men med den nye rapport, har vi taget et stort skridt fremad, og gør det nemmere at få indblik i de enkelte fondes bæredygtighedsprofil,” siger Robert Mikkelstrup, administrerende direktør for Danske Invest.

Danske Invests nye bæredygtighedsværktøj giver dig adgang til en række oplysninger om vores fonde. For eksempel som herover, hvor det angives hvor stor en procentdel af fondens midler, der er investeret i bæredygtige investeringer. 

Det gælder, uanset om du investerer i Danske Invest-fonde eller gennem Danske Banks porteføljeplejeløsninger som for eksempel Danske Porteføljepleje.

Går du for eksempel ind på fonden Danske Invest Bioteknologi Indeks KL* vil du kunne se, at fonden har 82 procent bæredygtige investeringer i porteføljen. Samtidig fremgår det, at fonden især understøtter FN’s Verdensmål 3 om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper, og at fonden blandt andet ekskluderer tobak, tjæresand og termisk kul.  

Her finder du oplysningerne
Det nye overblik fremgår nu af hjemmesiden for hver enkelt Danske Invest-fond – herunder også de Danske Invest-fonde, der indgår porteføljeplejeløsningerne i Danske Bank.

Du finder eksklusionslisterne og Sustainability Insights gennem to trin:
  1. Vælg en fond under ”Vores fonde” på danskeinvest.dk
  2. Scroll ned, og tryk på linket ”Bæredygtighedsdokumenter”.
Eksklusioner også endnu nemmere tilgængelige
Sidste år lancerede Danske Invest også en nemmere måde at få overblik over ekskluderede selskaber i de enkelte fonde.

Derfor kan du nu se en udførlig bruttoliste over eksklusionerne i de enkelte fonde – herunder også fondene i Danske Banks porteføljeplejeløsninger. Det kan blandt andet være selskaber involveret i tobak, kul, tjæresand, pornografi og kontroversielle våben.

Du kan finde listen lige ved siden af ’bæredygtighedsdokumenter’.
 

Kort fortalt: Derfor investerer Danske Invest ansvarligt

Ansvarlighed spiller en vigtig rolle i vores investeringsprodukter, og det er der flere grunde til:
  • Vi ønsker at imødekomme vores investorers præferencer bedst muligt – også når det gælder bæredygtighedsforhold.
     
  • Vi ønsker at værne om værdien af vores investorers investeringer, og her kan inddragelse af bæredygtighedsforhold bidrage til at reducere risiko og sikre en bedre udvælgelse af attraktive investeringer.
     
  • Vi ønsker at give vores investorer mulighed for at understøtte en bæredygtig udvikling i samfundet ved at give mulighed for bæredygtige investeringer.

Sådan kan du investere bæredygtigt
Ønsker du ekstra fokus på bæredygtighedsforhold i dine investeringer, har vi i Danske Invest en række fonde med et bæredygtigt mål. I disse fonde skal alle investeringerne være såkaldt bæredygtige investeringer, der understøtter miljømæssige eller sociale mål.

INDEKSFONDE
Indeksfonde er passivt forvaltede fonde, der følger et bestemt indeks. Du kan investere i en række Danske Invest-indeksfonde med et mål om reduktion af CO2. Det gælder blandt andet følgende fonde:

Globale aktier
Danske Invest Index Global AC Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*

Europæiske aktier
Danske Invest Index Europe Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*

Amerikanske aktier
Danske Invest Index USA Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*

Emerging markets-aktier
Danske Invest Index Global Emerging Markets Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*

AKTIVT FORVALTET FOND
Du kan også investere i en aktivt forvaltet global aktiefond med særligt fokus på bæredygtighed. Fondens navn er Investeringsforeningen Danske Invest Global Sustainable Future,* hvor porteføljeforvalterne håndplukker selskaber, der har et attraktivt afkastpotentiale og understøtter en bæredygtig udvikling – fx ved at bidrage til udvalgte FN Verdensmål.

De fulde fondsnavne er:
  • Investeringsforneingen Danske Invest Bioteknologi Indeks KL 
  • Investeringsforeningen Danske Invest Index Global AC Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*
  • Investeringsforeningen Danske Invest Index Europe Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*
  • Investeringsforeningen Danske Invest Index USA Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*
  • Investeringsforeningen Danske Invest Index Global Emerging Markets Restricted - Akkumulerende, klasse DKK*
  • Investeringsforeningen Danske Invest Global Sustainable Future - Akkumulerende, klasse DKK
 
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.

Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her

Beslutningen om at investere i en af fondene bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika/bæredygtige investeringsmål som beskrevet i dens prospekt.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.