Central investorinformation ændres
På grund af ny EU-lovgivning vil det nuværende dokument for central investorinformation på vores hjemmeside blive erstattet af et nyt dokument.
Ved årsskiftet ændres central investorinformation for alle vores fonde. Det nye dokument bliver et 3-siders dokument med udvidet information om fondenes omkostninger samt blandt andet et nyt afsnit om forskellige afkastscenarier.
Formålet med det nye dokument er at gøre det muligt at sammenligne mellem forskellige investeringsprodukter i EU.
Årsagen til ændringen er ny EU-forordning, der træder i kraft 1. januar 2023.
EU-lovgivningen ændrer løbende den måde, hvorpå fondsselskaber skal kommunikere og oplyse investorerne. Hos Danske Invest hilser vi generelt lovgivningen velkommen, da formålet er at beskytte investorerne ved at sikre konsistens og gennemsigtighed.
Læs mere om ændringen på Finans Danmarks hjemmeside.
Ny og bedre information på vej til danske investorer (finansdanmark.dk)
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage eller afmelde.