Indeksfonde stormer frem – men er de altid løsningen?
Flere og flere investorer vælger fonde, der følger et indeks. De er billigere end aktivt styrede fonde, men lav pris er ikke det eneste, der bør afgøre dit valg, mener ekspert. Her får du et overblik over, hvornår passiv og aktiv forvaltning kan være relevant – og hvorfor de to løsninger sagtens kan kombineres.
Kort fortalt
- Passiv forvaltning: Fonden følger et indeks og har typisk lavere omkostninger.
- Aktiv forvaltning: Et investeringsteam udvælger investeringer med målet om at slå markedet.
- Det behøver ikke være enten-eller: Mange kan bruge en bred passiv fond som kerne og supplere med aktive fonde på udvalgte områder – eller omvendt.
Indeksfonde stormer frem.
Nye tal fra Danske Invest viser, at de passive fondes andel af den samlede investerede kapital steget fra 18,4 procent i december 2023 til 26,5 procent i december 2025.
”Det er en meget markant udvikling på investeringsområdet". Tobias Møller, Chief Client ManagerI kroner og ører svarer stigningen til mere end en fordobling af det samlede investerede beløb.
Ifølge Tobias Møller, Chief Client Manager i Danske Bank, hænger udviklingen blandt andet sammen med et stigende fokus på omkostninger hos investorer, stort mediefokus og så er passive produkter blevet lettere tilgængelige.
”Det er en meget markant udvikling på investeringsområdet. Mange investorer begynder i dag med at se på den passive løsning, fordi den er enkel og billig,” siger Tobias Møller.
Han understreger dog, at den store succes ikke automatisk betyder, at passiv investering er rigtig i alle dele af porteføljen.

"Dit valg som investor bør først og fremmest tage udgangspunkt i, hvad du vil opnå som investor," siger Tobias Møller, Chief Client Manager i Danske Bank.
Som Chief Client Manager er det blandt andet hans job at sikre, at kunderne får de rette løsninger inden for investering.
”Dit valg som investor bør først og fremmest tage udgangspunkt i, hvad du vil opnå, hvor meget risiko du ønsker, og hvad du forventer at få for de omkostninger, du betaler,” siger han.
Passiv: Når du vil følge markedet enkelt og billigt
En passiv fond forsøger ikke at udpege vinderne. Den følger et bestemt indeks – for eksempel globale aktier, amerikanske aktier eller en bestemt sektor. Succeskriteriet er derfor ikke at slå markedet, men at levere et afkast, der ligger så tæt som muligt på indekset efter omkostninger.
Det gør passive fonde relevante som en bred og langsigtet grundsten i en portefølje. De har typisk lave omkostninger og kan give adgang til mange selskaber i én investering. Men du køber også indeksets sammensætning, som den ser ud nu. Et globalt indeks kan for eksempel være tungt vægtet mod USA og store teknologiselskaber. En passiv fond er derfor ikke automatisk lig med risikospredning.
Passiv investering kan være noget for dig, hvis ...
- du ønsker en enkel løsning, der følger et marked eller indeks.
- lave omkostninger vejer tungt for dig.
- du vil have en bred kerne i porteføljen.
- du ikke ønsker at bruge tid på at vælge enkeltaktier eller forvaltere.
- du accepterer, at du får markedets udvikling – både op og ned.
I en aktiv fond analyserer et investeringsteam selskaber, markeder og risici og vælger nogle investeringer til og andre fra. Målet er at skabe et bedre afkast end fondens benchmark efter omkostninger – eller at styre porteføljen på en bestemt måde.
Aktiv forvaltning kan være relevant på markeder, hvor der er større forskel på selskaberne. Eller hvis det for eksempel er et marked, der ikke er analyseret fuldt ud, så der er bedre mulighed for, at dyb indsigt kan gøre en forskel.
Det kan også være relevant, hvis du ønsker en mere koncentreret strategi eller konkrete til- og fravalg, som et indeks ikke foretager.
Prisen er typisk højere, fordi analyse og løbende investeringsbeslutninger kræver flere ressourcer. Der er flere mennesker ansat til at styre processen. Derfor bør en aktiv fond vurderes på, om strategi, resultater og risiko over tid retfærdiggør omkostningerne. Historiske resultater er dog ingen garanti for fremtidige afkast.
Aktiv investering kan være noget for dig, hvis …
- du forventer, at en forvalter kan skabe værdi gennem aktive valg.
- du vil investere på et marked, hvor analyse kan give en fordel.
- du ønsker en anden sammensætning end markedets indeks.
- du accepterer højere omkostninger for muligheden for merafkast.
- du vil have et investeringsteam til løbende at reagere på udviklingen.
Du behøver ikke at vælge side
Aktiv og passiv forvaltning kan udfylde forskellige roller. En mulighed er den såkaldte kerne-satellit-model: En del af porteføljen placeres i brede, passive fonde, mens andre dele placeres i aktive fonde med et bestemt markeds-, sektor- eller temafokus, som du tror på vil udvikle sig positivt. Det kan være tech eller energi for eksempel.
Andre investorer vælger en markedsbaseret tilgang. De bruger passive fonde på store og velanalyserede markeder som amerikanske aktier, mens aktive fonde anvendes på områder, hvor der kan være større forskelle mellem virksomhederne eller mindre analysekonkurrence. Det kan være mindre selskaber, nye markeder eller særlige temaer.
”På meget effektive markeder kan en indeksløsning være et naturligt udgangspunkt. Andre steder kan der være områder, hvor en aktiv forvalter har bedre mulighed for at navigere og skabe værdi. Det afgørende er, hvilken opgave fonden skal løse i porteføljen,” siger Tobias Møller.
Før du vælger fond
Før du vælge den fond, du gerne vil investere i, bør du se på den rolle, fonden skal spille i din portefølje.
- Skal fonden være en bred kerne eller et mere målrettet supplement?
- Sammenlign omkostninger: Lavere omkostninger er en sikker besparelse, mens merafkast aldrig er garanteret.
- Se under motorhjelmen: Undersøg hvilke lande, sektorer og selskaber der fylder – også i en bred indeksfond.
- Vurder resultat og risiko samlet: Se ikke kun på afkast, men også på udsving og resultater efter omkostninger.
Lad behovet styre valget
Ifølge Tobias Møller kan begge typer investering være relevante for mange investorer.
”Passive fonde kan være en enkel og billig vej til markedet. Aktive fonde kan være relevante, når du ønsker konkrete investeringsvalg og vurderer, at eksperterne kan skabe værdi, hvis de for eksempel skal købe sig ind på et specifikt marked. For mange vil den mest robuste løsning være en kombination, hvor hver fond har en klar opgave,” siger Tobias Møller.
Vær opmærksom på risici
Der er altid risici forbundet med investering. Aktiemarkederne kan svinge meget og kan falde væsentligt og dermed påvirke afkastet i aktiefonde i negativ retning.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.


