FOND I FOKUS: Biotek er tilbage i investorernes søgelys
Efter flere svære år har biotekaktier fået et markant comeback og mange er steget markant. Færre regulatoriske barrierer, mange kommende patentudløb og behovet for nye behandlinger har gjort sektoren interessant igen, siger ekspert. Men store kursudsving gør det risikabelt selv at forsøge at finde morgendagens vindere.
Kort fortalt
- *Danske Invest Bioteknologi Indeks investerer i cirka 25-40 primært nordamerikanske biotekselskaber.
- Fonden investerer bredt i både behandlingsudviklere og virksomheder, der leverer test, udstyr og teknologi til medicinalindustrien.
- Biotekaktier kan opleve store kursudsving. Fonden er derfor målrettet investorer med en lang tidshorisont og en høj risikovillighed.
Biotek har i flere år stået i skyggen af blandt andet kunstig intelligens, forsvarsaktier og de største amerikanske teknologiselskaber.
Men den seneste tid har investorerne igen fået øjnene op for biotek. Fonden Danske Invest Bioteknologi Indeks har oplevet markante kursstigninger, efter at sektoren gennem flere år blev presset af stigende renter, regulatorisk usikkerhed og investorernes interesse for andre dele af aktiemarkedet.

Ifølge investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank skyldes fremgangen en kombination af relativt billige biotekaktier, mindre regulatorisk modvind i USA og de store medicinalvirksomheders voksende behov for nye produkter.
”Biotek har i en periode været ude af investorernes søgelys. Pengene er blandt andet gået til forsvar og kunstig intelligens. Men når et område er blevet efterladt, samtidig med at de langsigtede muligheder stadig er intakte, kan det igen begynde at se interessant ud,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Patentudløb kan sætte gang i opkøb
En vigtig drivkraft for sektoren er den såkaldte patentkløft.
Frem mod 2030 udløber patenter på en række produkter, som i dag skaber store indtægter hos verdens største medicinalvirksomheder. Derefter kan andre fremstille billigere kopier og presse indtjeningen hos den oprindelige producent.
De store medicinalvirksomheder skal derfor fylde deres pipeline med nye lægemidler og behandlinger, blandt andet gennem aftaler med eller opkøb af mindre biotekselskaber.
”De store sundhedsselskaber ved, at mange patenter udløber frem mod 2030. Derfor skal de have fyldt lageret op med nye produkter. Det kan ske gennem deres egen forskning, men også ved at købe selskaber eller indgå aftaler med biotekvirksomheder,” siger Lars Skovgaard Andersen.
Ikke alle biotekselskaber bliver vindere. Men udviklingen kan øge interessen for sektoren og skabe flere opkøb og samarbejder.
"Fonden investerer også i virksomheder, som leverer udstyr og teknologi til resten af industrien. De kan tjene penge, når andre virksomheder udvikler ny medicin." Tobias Møller, Chief Client Manager, Danske BankMere end jagten på den næste mirakelkur
Biotek forbindes ofte med mindre selskaber, der satser alt på ét lægemiddel. Lykkes forsøget, kan aktien stige voldsomt. Mislykkes det, kan store dele af værdien forsvinde.
Men selskaberne i Danske Invest Bioteknologi Indeks er generelt langt større end danske biotekvirksomheder. Mange ville være store børsnoterede virksomheder i Danmark.
Fonden investerer ikke kun i selskaber, der udvikler behandlinger. Den investerer også i virksomheder, der leverer test, laboratorieudstyr, data og teknologi til udviklingen af ny medicin.
De kan tjene på den stigende forskning, uanset hvilken medicinalvirksomhed der først udvikler en succesfuld behandling.

”At du har brændt fingrene på én aktie, betyder ikke nødvendigvis, at hele området er skævt. Fedme er stadig en stærk langsigtet tendens, men der er kommet flere selskaber om buddet. Derfor kan det være fornuftigt ikke at samle hele sin sundhedseksponering i én virksomhed,” siger investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank.
”Det er ikke kun selskaber, der satser alt på ét produkt. Fonden investerer også i virksomheder, som leverer udstyr og teknologi til resten af industrien. De kan tjene penge, når andre virksomheder udvikler ny medicin,” siger chief client manager Tobias Møller fra Danske Bank.
Novo Nordisk viser værdien af risikospredning
Mange danske investorer har traditionelt placeret en stor del af deres sundhedsinvesteringer i Novo Nordisk. Derfor mærkes det tydeligt, hvis aktien falder.
Men problemer i én virksomhed er ikke nødvendigvis problemer i hele sundhedssektoren.
Fedmebehandling har fortsat stort langsigtet potentiale, men konkurrencen er skærpet, fordi flere selskaber udvikler nye behandlinger.
Ifølge Lars Skovgaard Andersen viser udviklingen fordelen ved at fordele investeringen på flere virksomheder.
”At du har brændt fingrene på én aktie, betyder ikke nødvendigvis, at hele området er skævt. Fedme er stadig en stærk langsigtet tendens, men der er kommet flere selskaber om buddet. Derfor kan det være fornuftigt ikke at samle hele sin sundhedseksponering i én virksomhed,” siger han.
Danske Invest Bioteknologi Indeks investerer i cirka 25-40 selskaber. Det spreder risikoen mere end investering i én eller få aktier, men fonden er fortsat relativt koncentreret sammenlignet med en bred global aktiefond.
Et kraftigt kursfald eller en stigning i et af fondens større selskaber vil derfor stadig kunne mærkes i det samlede afkast.
En indeksfond med et klart fokus
Danske Invest Bioteknologi Indeks følger en passiv strategi. Fonden udvælger ikke aktivt de selskaber, der ventes at klare sig bedst, men følger et nordamerikansk indeks for biotekaktier.
Investorer får dermed adgang til en større del af sektoren uden selv at skulle vurdere, hvilket selskab der får godkendt næste behandling, eller hvilken teknologi der bliver dominerende.
Den passive strategi betyder samtidig, at omkostningerne som udgangspunkt er lavere end i en aktivt forvaltet fond.
”Kunstig intelligens og forskere tager store skridt i øjeblikket og Alzheimer er for eksempel en sygdom, hvor det kan have gigantiske perspektiver at komme med et behandlingsmiddel. Men det er meget svært at forudsige, hvilket selskab løsningen kommer fra,” siger Lars Skovgaard.
Derfor mener han, at en fond kan være en god vej ind i området uden selv at skulle finde vinderen.
Fonden er dog ikke en bred sundhedsfond. Den fokuserer på bioteknologi og bør ses som supplement til en bredere portefølje, ikke som erstatning.
Kunstig intelligens kan forkorte vejen til ny medicin
I biotek kan kunstig intelligens blandt andet analysere store datamængder, identificere lægemiddelkandidater og gøre dele af forskningen hurtigere.
For virksomheder inden for test, dataanalyse og forskningsværktøjer kan teknologien forkorte processer, der tidligere tog mange år.
Men ifølge Lars Skovgaard Andersen er det for tidligt at udpege de langsigtede vindere.
”De største frugter er endnu ikke høstet. Kunstig intelligens kan blandt andet hjælpe virksomheder med at teste og analysere hurtigere, men vi ved endnu ikke, hvilke selskaber der ender som de store vindere,” siger han.
Potentialet ligger blandt andet i behandlinger mod sygdomme uden effektive løsninger. En aldrende befolkning øger samtidig behovet for behandling af kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme.
Vær opmærksom på risiciene
Biotekaktier har historisk haft store kursudsving. Et selskabs værdi kan ændre sig markant, når resultater fra kliniske forsøg offentliggøres, eller myndigheder godkender eller afviser et produkt.
Sektoren kan også blive påvirket af:
- Stigende renter
- Ændrede regler for lægemiddelgodkendelser
- Politisk pres på medicinpriser
- Skuffende forskningsresultater
- Ændringer i investorernes interesse for sektoren
- Konkurrence fra nye behandlinger og teknologier
Renterne er særligt vigtige. Mange biotekselskaber investerer stort i forskning, længe før produkterne giver indtægter. Højere renter gør finansieringen dyrere og gør fjern fremtidig indtjening mindre attraktiv for investorer.
”Hvis renterne fortsætter opad, kan det blive en udfordring. Biotek indeholder mange vækstselskaber, og de kan være følsomme over for rentestigninger. Men selskaberne i fonden er generelt mere etablerede, og flere af dem har allerede produkter og indtjening,” siger Lars Skovgaard Andersen.
En anden risiko er, at investorerne igen søger mod et nyt populært område. Det ændrer ikke sektorens langsigtede relevans, men kan presse kurserne på kort sigt.
Til investoren med lang tidshorisont
Biotek er ikke for investorer, der ønsker stabile kurser fra måned til måned. Til gengæld giver fonden adgang til et område, som kan få stor betydning for behandlingen af alvorlige sygdomme.
For investorer, der tror på sektorens langsigtede potentiale uden selv at vælge selskaber, kan en fond sprede risikoen.
Risikoen forsvinder ikke, men afhængigheden af ét selskab eller forskningsprojekt bliver mindre.
”Biotek skal ses som en langsigtet investering og som en mindre del af en bred portefølje. Potentialet er stort, men det er udsvingene også. Derfor er risikospredning ekstra vigtig netop her,” siger Tobias Møller.
*Fondens fulde navn er Investeringsforeningen Danske Invest Bioteknologi Indeks KL.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Det ovenfor nævnt selskab er ikke en opfordring eller en anbefaling til at investere i de nævnte værdipapir. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative. Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondens bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her.
Beslutningen om at investere i fonden bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika som beskrevet i prospektet.
Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.


