• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Alt i livet optimeres - undtagen vores bankbøger

I Danmark investerer vi tid og energi i vores uddannelse, arbejde og fritid som aldrig før. Men når det kommer til pengene på bankkontoen, ser det helt anderledes ud.

Den japanske oprydningsekspert Marie Kondo har i øjeblikket kæmpe global succes med at lære hele verden at sætte livet i system. Vi lever på mange måder i et præstationssamfund. Kosten omlægges, fritidsinteresserne sættes i system og boligen omorganiseres i én uendelighed. Jagten på det optimale liv kræver omfattende investeringer i form af tid og hårdt arbejde, hvilket vi gladeligt gør uden at tænke nærmere over det som en investering.

Historien er en helt anden, når det kommer til vores bankbøger. Her er ideen om optimering tilsyneladende ikke slået igennem endnu. Ifølge nye tal fra Danmarks Nationalbank, har danskerne 889 milliarder kroner stående på bankbogen. Det er 38 milliarder kroner mere, end vi havde i 2018. Det svarer til, at alle danskere over 18 år har sat 8.000 kroner mere ind på kontoen indenfor det seneste år. I alt har vi dermed i gennemsnit 191.000 kroner stående på vores bankbøger. Det er af mange grunde ikke særligt optimalt.

Gå ikke glip af muligheden for afkast
Der kan være flere gode grunde til, at vores bankbøger stiger i øjeblikket. I de seneste år er spekulationerne om en ny finanskrise taget til i styrke, hvilket kan have fået flere til at satse på kontanterne. I det lange løb, kan det dog hurtigt vise sig at blive en dyr strategi.

”Har du et stort kontantbeløb stående på din bankkonto, vil prisstigningerne i samfundet automatisk udhule værdien en lille smule år for år. Med den nuværende årlige inflation på omkring to procent, betyder det, at gennemsnitsdanskeren mister 35.000 kroner i købekraft, hvis de lader 191.000 kroner stå passivt på kontoen de næste ti år”, siger Kim Thelle Pilgaard, der er investeringsekspert i Danske Invest.

Men én ting er inflationen. Noget andet er den forsømte mulighed for at lade pengene arbejde for sig. Ifølge Kim Pilgaard kan det på sigt ramme formuen endnu hårdere. Hvis man i stedet investerer de 191.000 kroner i en investeringsløsning, med et forventet årligt afkast på 3 procent, vil der være en gevinst på cirka 31.000 kroner ti år efter, efter at inflationen er trukket fra.(1) Det er dog ikke et regnestykke, som ser ud til at rykke ved vores adfærd.

Frygten trumfer fornuften
For de fleste mennesker er der en psykologisk barriere, når det kommer til at investere penge. Frygten for at tabe en del af formuen fylder langt mere i os, end, at vi med stor sandsynlighed går glip af en god fortjeneste, påpeger Kim Thelle Pilgaard.

”Sætter du pengene i aktier og obligationer løber du naturligvis en større risiko end ved at have dem stående på bankbogen. Forventer du at skulle bruge din opsparing inden for de kommende par år, kan det være klogt at lade pengene stå kontant eller i en anden form for opsparingsprodukt. Men det er kun på kort sigt. Har du en tidshorisont på mere end tre år løber du faktisk en større risiko, ved bare at lade dem stå, da du vil tabe til inflationen på længere sigt”, siger Kim Thelle Pilgaard.

Han peger på, at mange har en tendens til at tro, at de vil få brug for deres opsparing, før det reelt viser sig at være tilfældet. Derfor ender de med at have store kontantbeløb stående på bankkontoen i årevis. Det er ærgerligt, for det gælder med dine penge, som alt andet du investerer i livet – det åbner op for nye muligheder og oplevelser.

Kim Thelle Pilgaard anbefaler, at du tager fat i din bankrådgiver, der kan vise dig en række mulige løsninger baseret på din investeringsprofil, herunder tidshorisont, forventninger til afkast og risikovillighed. Du kan også besøge Danske Banks hjemmeside og blive klogere på dine muligheder og komme godt i gang med at investere dine penge. 

Denne artikel udgør ikke et tilbud eller opfordring til at gøre tilbud om at købe eller sælge et finansielt instrument. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.