ÅOP går på pension – og erstattes af EU-standard
Med de nye EU-standardiserede dokumenter for central investorinformation udgår ÅOP og du vil fremover kunne se omkostninger opdelt på en anden måde
Siden 2011 har danskerne været vant til at se på omkostninger i fonde i form af ÅOP – årlige omkostninger i procent. Med de nye EU-standardiserede dokumenter for central investorinformation udgår ÅOP og du vil fremover kunne se omkostninger opdelt på en anden måde. Du vil blandt andet få oplyst din indtrædelsesomkostning, din årlige administrationsomkostning og din udtrædelsesomkostning.
Omkostninger sænkes i flere fonde
Den 2. januar 2023 sænker vi priserne i flere af Danske Invests fonde i Danmark. Ændringerne omfatter både aktie- og obligationsfonde og gælder vores administrationsomkostninger.
Omkostningerne du betaler for at være med i en investeringsforening, dækker typisk for administrationen af foreningen, arbejdet med at investere samt betaling for rådgivning. De samlede omkostninger er som regel højest i de aktivt forvaltede fonde og lavest i de passivt forvaltede fonde.
Klik her og se oversigt over prisændringerne
Hvis du vil vide mere om omkostningerne i vores fonde, så finder du omkostningerne i de enkelte fonde i fondslisten.
Læs mere om ÅOP på Finans Danmarks hjemmeside.
Ny og bedre information på vej til danske investorer (finansdanmark.dk)
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage eller afmelde.