• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171



    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

14 dage til at beslutte om du vil geninvestere dine udbytter

Fristen for at geninvestere 2025-udbytterne fra Danske Invests fonde er tirsdag den 3. februar 2026 kl. 16.00, hvis du har købt fondene gennem Danske Bank.

Hvis du har investeret i en af Danske Invests udbyttebetalende fonde, har du nu 14 dage til at beslutte, om du vil geninvestere udbytterne.

Der er en række fordele ved at geninvestere dine udbytter. Dels opnår du som investor en markant besparelse, idet beløbet geninvesteres uden omkostninger og uden kurtage, og dels vil det forventede afkast over tid vokse på grund af renters rente-effekten.

Eksempel på renters-rente effekten
Havde du for 25 år siden investeret 100.000 kr. i globale aktier, var de ved udgangen af 2025 vokset til cirka 308.800 kr., hvis du ikke havde geninvesteret dine udbytter undervejs, baseret på afkastdata for det globale aktieindeks, MSCI World-indekset.* Samtidig havde du i perioden modtaget cirka 49.700 kr. i udbytter efter udbytteskat på 27 procent. I alt beløber det sig altså til cirka 358.500 kr.

Men havde du løbende geninvesteret udbytterne, var din investerede opsparing i stedet vokset til omkring 463.800 kr. – dvs. 155.000 kr. mere. Til gengæld havde du ikke fået udbetalt de cirka 49.700 kr. i udbytter undervejs.

I sidste ende havde du altså samlet set haft cirka 105.300 kr. mere.

Hvor meget får jeg i udbytter?
I december 2025 offentliggjorde Danske Invest de udbytter for 2025, som vi forventer vores investorer får fra vores fonde i investeringsforeningerne Danske Invest og Danske Invest Select. Her kan du se de forventede udbytter.

Bemærk, at de forventede udbytter for vores fonde kan ændre sig helt frem til bestyrelsesmødet i Investeringsforeningen Danske Invest og Danske Invest Select den 3. februar 2026, hvor de endelige udbytter for 2025 bliver godkendt.

De endelige udbytter bliver offentliggjort her på siden den 4. februar 2026 og forventes udbetalt til investorerne den 6. februar 2026.

Sådan geninvesterer du, hvis du har investeret gennem Danske Bank
Hvis du har investeret i Danske Invests fonde gennem et depot eller en aktiesparekonto i Danske Bank eller Danske Månedsinvestering og ønsker at geninvestere dine udbytter, tilbyder Danske Bank en nem, gratis ordning, hvor du automatisk får dine udbytter geninvesteret i samme fond.

1. Log på netbank
2. Vælg Investering
3. Vælg Geninvestering
4. Vælg depot(er), hvor du ønsker geninvestering

Du skal oprette geninvesteringsaftalen i netbanken senest tirsdag den 3. februar 2026 klokken 16.00. Vi anbefaler dig at gøre det i god tid inden. Det er gratis at oprette aftalen.

Hvis du har investeret i vores fonde gennem en anden bank eller investeringsplatform og ønsker at geninvestere dine udbytter, skal du kontakte dem direkte for at finde ud af, hvordan du geninvesterer dine udbytter hos dem og hvad deadline er for dette. 
 

Kort om udbytter

Udbytter er den del af en udbyttebetalende fonds afkast, der bliver udbetalt til fondens investorer.

Udbytterne består af:
  • Udbytter fra aktierne i fonden og/eller renter fra obligationerne i fonden
  • Realiserede kursgevinster eller tab ifm. salget af aktier og/eller obligationer i fonden
  • Kursgevinster ifm. fx valutaafdækning i fonden
Udbytterne kan ændre sig fra år til år. De afhænger af renteindtægterne, udbytterne og gevinsterne på de underliggende investeringer. Udbytterne siger med andre ord intet om en fonds samlede afkast. En fond med høje afkast kan fx godt give lave udbytter og omvendt.
 
Det er ikke Danske Invests investeringsforeninger, der bestemmer, hvor meget hver fond skal udbetale i udbytter. Udbytterne udregnes ud fra reglerne i Ligningslovens §16C.
 
*Data for MSCI-World-indekset: De årlige totale afkast for MSCI World målt i DKK: 8,00% (jan 2025-dec 2025), 26,59% (jan 2024-dec 2024), 20,50% (jan 2023-dec 2023), -12,35% (jan 2022-dec 2022), 31,58% (jan 2021-dec 2021). Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast, som kan være negativt.  

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.