Mål
Målet er at opnå et afkast, som svarer til udviklingen for amerikanske aktier. Afdelingen er akkumulerende. Afdelingen er kategoriseret under artikel 9 ved forordningen om bæredygtighedsrelaterede oplysninger (SFDR, EU forordning 2019/2088). Afdelingen har som sit bæredygtige investeringsmål at bidrage til overgangen til en kulstoffattig, klimaresistent og mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi gennem en reduktion af CO2-emissioner.
Investeringspolitik
Investerer i amerikanske aktier og imødekommer et bæredygtigt investeringsmål ved at investere i selskaber i overensstemmelse med det valgte indeks. Indekset opfylder benchmark-forordningens minimumskrav til et EU-benchmark for klimaovergangen.
Investeringsstrategien er passiv, dvs. indeksbaseret. Det betyder, at investeringerne er sammensat, så de følger det valgte indeks. Der kan forekomme investeringer, som ikke indgår i indekset.
Der kan desuden være investeringer i indekset, som ikke indgår i afdelingen. Sådanne investeringer kan være udelukket, fordi de vurderes at have væsentlig negativ indvirkning på et bæredygtigt investeringsmål. Udover at forfølge det bæredygtige investeringsmål fremmer afdelingen miljømæssige og/eller sociale karakteristika ved screeninger, investeringsrestriktioner og aktivt ejerskab, hvilket tilsvarende kan medføre fravigelser fra indekset. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Du kan som investor forvente, at afkastet i store træk svarer til udviklingen i indekset. Afkastet vil typisk være lidt lavere end udviklingen i det valgte indeks pga. omkostningerne. Valutarisici afdækkes ikke, og udsving i valutakurserne påvirker derfor afkastet.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 5 år.