Arbejdet med indeksfonde bliver ofte kaldt passiv forvaltning. Det er i virkeligheden misledende, da der ligger et analytisk og systematisk arbejde bag. Vi har talt med Kim Grønning Thomsen om arbejdet som porteføljeforvalter i Danske Invests indeksfonde.
Historien kort fortalt
- Danske Invest har et team af investeringsspecialister ansat til at styre indeksfondene
- Det kræver håndværk og systematik at optimere en indeksfond, så den rammer samme afkast som markedet
- Det ansvarlige fravalg af en række selskaber, skaber ekstra arbejde i fonden
- Selvom målet er at ramme det samme afkast som markedet, vil det kunne afvige
I det seneste årti har indeksfondene vundet større udbredelse og udgør i dag en væsentlig del af de globale finansmarkeder. Kombinationen af lave omkostninger og en effektiv risikospredning appellerer til mange. Det er en investeringsstil, hvor det ikke handler om at ”slå markedet”, som tilfældet er med aktiv forvaltning. I stedet handler det om at få det samme afkast som det marked fonden afspejler.
Dermed overlades udviklingen i fonden i højere grad til markedskræfterne uden menneskelig indblanding. Eller gør de? For, hvorfor har Danske Invest, der er Danmarks største udbyder af indeksfonde, et team af porteføljeforvaltere ansat til at styre indeksfondene? Vi har talt med Kim Grønning Thomsen, der har mange års erfaring i at forvalte indeksfondene i Danske Invest.
Hvorfor er der behov for et investeringsteam i en indeksfond?
Vores fornemmeste opgave er at sammensætte investeringerne i fondene, så investorerne får et afkast, der ligger så tæt på markedsafkastet som muligt før omkostningerne er trukket fra. I praksis betyder det, at vi løbende optimerer investeringerne i vores indeksfonde, så de samlet set følger det marked, de afspejler. Vores systemer kan automatisere meget af arbejdet, hvilket er med til at holde omkostningerne nede.Der er dog stadig behov for, at vi køber eller sælger ud af selskaberne i fonden, så den til hver en tid følger det underliggende marked bedst muligt. I den opgave ligger der en række valg, hvor vi trækker på vores erfaring og håndværk. Her læner vi os bl.a. op af stærke datadrevne optimeringsværktøjer, som hjælper os med at afspejle markedet, uanset hvordan markederne udvikler sig.
Populært kan man sige, at vi sidder i helikopteren og kigger ned på markedet som en helhed, for at se om fonden afspejler det investeringsindeks vi følger. Kim Grønning Thomsen - Porteføljeforvalter
Betyder det, at arbejdet i en indeksfond i teorien kan laves af en computer alene?
Nej. Der ligger stadig et vigtigt investeringshåndværk bag forvaltningen af indeksfondene. Vores arbejde kræver aktive og analytisk baserede valg dagligt. Det gælder når der kommer penge ind eller ud af fonden. Eller når vi skal tage højde for vores politik for ansvarlige investeringer i fondene. I Danske Invest er ingen af vores fonde investeret i selskaber, der baserer sig på kul, kontroversielle våben, tjæresand eller tobak. Det betyder, at vi har et tæt samarbejde med vores 19 mand store ESG team, der arbejder med bæredygtighed.De ansvarlige fravalg giver nogle særlige udfordringer, da vores vigtigste opgave er, at de samlede investeringer skal afspejle afkastet for hele markedet. Derfor tager vi nogle analytiske valg baseret på avancerede statistiske og matematiske optimeringer, for at finde de investeringer, der har de samme investeringsmæssige egenskaber, som de fravalgte selskaber.
Hvor ligger den største forskel i arbejdet med en indeksfond i forhold til aktiv forvaltning?
Helt grundlæggende har vi to forskellige perspektiver i forhold til investering. I en indeksfond arbejder vi overvejende oppefra og ned. Populært kan man sige, at vi sidder i helikopteren og kigger ned på markedet som en helhed, for at se om fonden afspejler det investeringsindeks vi følger. Vores opgave er ikke at vurdere potentialet i de enkelte selskaber, vi er investeret i. Det er heller ikke vores opgave at forudse, hvordan markederne udvikler sig i fremtiden. Vores opgave er at efterligne og afspejle markederne, som de er her og nu. Uanset om de er på vej op eller ned.Vores kollegaer i de aktivt forvaltede fonde har et andet perspektiv. De kigger på markedet nedefra og op. Det betyder, at de vurderer hvert enkelt selskab grundigt, inden de vælger at investere i det. Der foregår en løbende analyseproces, hvor de nøje udvælger et eksklusivt udsnit af selskaber, som de vurderer vil kunne skabe et bedre afkast end det generelle marked. Det har den synlige konsekvens, at de aktivt forvaltede fonde ofte er investeret i en mindre del af markedet, da en lang række investeringer sorteres fra. Afkastet i en aktivt forvaltet fond kan dermed også afvige væsentligt fra afkastet på det generelle markedet.
Fire potentielle årsager når indeksfonden ikke rammer markedet præcist
- For det første skal du trække de årlige omkostningerne fra årsafkastet. I teorien betyder det, at du altid vil få markedsafkastet, minus omkostningerne. Selvom Danske Invests indeksfonde hører til, blandt de billigste i Danmark, koster det penge at forvalte fondene.
- For det andet har Danske Invest valgt at fravælge en række af investeringerne af blandt andet etiske årsager. Og selvom forvalterne bruger avancerede systemer til at ”fylde hullerne” med selskaber, der historisk har reageret i markedet på samme måde som dem der fravælges, er det ikke en garanti, for at de opføre sig på præcis samme måde fremadrettet.
- For det tredje er Danske Invests fonde underlagt en række børsregler, der sætter rammerne for, hvordan og hvor meget fondene må være investeret i de forskellige selskaber. Fx må en investering aldrig fylde mere end 10 procent hele fonden, hvilket i perioder har påvirket en fond som Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20.
- For det fjerde vil de i praksis aldrig kunne være muligt at kopiere markedsudviklingen fuldstændigt. Selvom forvalternes systemer er meget effektive, vil de tidsmæssigt altid være lidt på bagkant, hvis der opstår pludselige forandringer i selskaberne, det der også kaldes for ”corporate actions”.
