• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet


    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00
    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08
Del

Vi forventer stigende aktiekurser trods handelskrig

Danske Banks chefstrateg, Tine Choi, gør status for de finansielle markeder og vurderer fremtidsudsigterne set med investorøjne.

2018 har været et splittet år som investor. Den globale økonomiske vækst er solid, og virksomhedernes indtjening skyder i vejret, men alligevel har vi af forskellige årsager oplevet længere perioder med store udsving på aktiemarkedet.

Lad os tage det sure først, før vi fokuserer på det søde:

De seneste måneder har det blandt andet været Italien og handelskrig, der har udløst bølgegang på aktiemarkedet.

I Italien skabte dannelsen af en ny regering stor nervøsitet på de finansielle markeder, da de to regeringspartier – Femstjernebevægelsen og Lega – har et negativt syn på euroen og EU. For investorerne er skrækscenariet, at italienerne trækker sig fra eurosamarbejdet. Efter vores vurdering er der imidlertid intet, der lige nu tyder på et ’Italexit’.

Giganternes handelskrig
Knap havde den værste markedsuro lagt sig, før handelskonflikten mellem USA og Kina blussede op med nye trusler og varsler om toldsatser på varer, som de to lande importerer fra hinanden – og også Europa er involveret i handelskrigen med USA.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, mener, at amerikanske virksomheder er udsat for uretfærdige handelsvilkår i forhold til andre lande. Derfor vil han beskytte de hjemlige virksomheder og arbejdspladser ved at skærpe tolden på en række importerede varer,

Får vi en barsk og langvarig handelskrig mellem verdens største økonomier, vil det være negativt for den globale vækst og ramme virksomhedernes indtjening og dermed også aktiekurserne. Derfor er handelskonflikten mellem USA på den ene side og Kina, Europa og andre lande på den anden side absolut ikke investorernes kop the.

Aktier overskygger obligationer
Men trods usikkerheden vurderer vi ikke desto mindre, at aktier i øjeblikket har et mere attraktivt afkastpotentiale end obligationer. Helt overordnet vurderer vi fortsat, at selskabernes indtjeningsudsigter ser stærke ud – og i sidste ende er det stigende indtjening, der danner grobund for højere markedsværdier på selskaberne og dermed højere aktiekurser.

Selskaberne nyder blandt andet godt af stærke arbejdsmarkeder med høj beskæftigelse, der understøtter forbruget og dermed efterspørgslen efter varer og serviceydelser. Tilsvarende ligger investeringsaktiviteten i virksomhederne på et højt niveau og understøtter efterspørgslen.

Til sammenligning har vi beskedne forventninger til afkastet fra obligationer. Renterne er fortsat meget lave – dvs. at obligationer giver begrænsede løbende rentebetalinger – og samtidig forventer vi stigende renter i Europa og USA, som vil medføre kursfald på obligationer. Alligevel udgør obligationer et vigtigt element i en portefølje af investeringer, da obligationer bidrager til at sprede risikoen og typisk øger stabiliteten i afkastet.

Hvornår slutter opsvinget?
Selv om vi forventer stigende aktiekurser, begynder vi dog at kunne skimte enden på det økonomiske opsving, vi befinder os i og har nydt godt af som investorer. I USA har det økonomiske opsving bevæget sig ind i sit 10. år, og det er det anden længste opsving siden Anden Verdenskrig. Kursen er dermed sat mod en ny rekord, og det gør i sig selv mange investorer opmærksomme på – og nervøse for – at enden muligvis nærmer sig.

Blandt mange investorer ser vi derfor også en stigende nervøsitet for, hvornår vi får den næste økonomiske recession, der kan ramme aktiekurserne negativt.

Vi vurderer dog, at det er for tidligt at sælge ud af aktier af frygt for en forestående økonomisk nedtur og faldende aktiekurser. Selv om vi har bevæget os ind i den sene fase af opsvinget, kan det efter vores vurdering fortsætte op imod et par år endnu og kaste yderligere attraktive afkast af sig på aktiemarkedet.


Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.