• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171



    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Top 10: Disse Danske Invest-fonde storhittede i 2025

Danske Invests globale og europæiske indeksfonde gik som varmt brød blandt Danske Banks kunder med en aktiesparekonto i 2025, men hvilke andre fonde kunne de heller ikke få nok af? Få overblikket her.

I 2025 investerede Danske Banks kunder tilsammen cirka 1 milliard kroner i Danske Invests fonde via deres aktiesparekonti.

”Interessen for fonde blandt vores kunder med en aktiesparekonto har været markant i 2025. Det er et fornuftigt valg for mange, fordi en fond investerer i mange forskellige aktier på én gang. Det giver en god risikospredning og mindsker sårbarheden, hvis en eller flere af aktierne tager et dyk,” siger Tobias Møller, som er Chief Client Manager i Danske Bank.

Årets 10 mest populære aktiefonde fra Danske Invest i 2025 blandt Danske Banks kunder med en aktiesparekonto så sådan her ud:
 

1. Danske Invest Global Indeks*   
2. Danske Invest Teknologi Indeks*      
3. Danske Invest Europa Indeks BNP*
4. Danske Invest Europa Indeks*   
5. Danske Invest Index Global AC Restricted*
6. Danske Invest USA Indeks DKK*
7. Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20*
8. Danske Invest Europa Højt Udbytte*
9. Danske Invest Global Sustainable Future*     
10. Danske Invest Danmark Indeks*
                          Rækkefølgen er baseret på antallet af handler i fondene.


Rift om indeksfonde
Listen afslører en del om investorernes præferencer i 2025. Blandt andet at indeksfonde er meget populære i øjeblikket.

Otte ud af 10 på listen er indeksfonde, og det kommer ikke bag på Tobias Møller fra Danske Bank:

”Danske Invest har et omfattende udbud af indeksfonde, som gør det enkelt at investere i både det globale aktiemarked og regionale aktiemarkeder med en god risikospredning. Samtidig har de lave omkostninger sammenlignet med mange aktivt forvaltede fonde,” fortæller Tobias Møller, Chief Client Manager i Danske Bank. 

Vidste du, at....?
Danske Invest er Danmarks største forvalter af fonde for private investorer, og har mere end 25 fonde, du kan investere i med en aktiesparekonto.

Du kan se alle de Danske Invest-fonde, du kan investere i med en aktiesparekonto, på denne side

Global indeksfond helt i top
På førstepladsen finder vi Danske Invest Global Indeks, som følger det globale aktieindeks og er investeret i over 1.100 aktier.  Den følger udviklingen for globale aktier på tværs af de økonomisk veludviklede lande.

Amerikanske aktier udgør størstedelen af fondens investeringer. Derefter følger Europa og Japan. Kigger man på sektorer, så vægter teknologiaktier tungest i fonden, efterfulgt af finans og industri – men fonden investerer i aktier fra alle forskellige sektorer.

Amerikansk teknologifond er nr. 2
Danske Invest Teknologi Indeks, som følger det amerikanske teknologiaktieindeks, ligger på andenpladsen. Den har lige nu omkring 275 selskaber i porteføljen.

De senere år har fonden ofte været den Danske Invest-fond, der har givet det højeste årlige afkast.

Europæiske indeksfonde er nr. 3 og 4
Herefter følger to af vores europæiske indeksfonde, nemlig Danske Invest Europa Indeks BNP og Danske Invest Europa Indeks. Førstnævnte følger et aktieindeks, der er sammensat med de forskellige europæiske landes bruttonationalprodukter som vægte, mens Danske Invest Europa Indeks følger et bredt europæisk aktieindeks.

Med begge fonde spreder du din investering ud over mere end 300 europæiske aktier fra flere forskellige sektorer.

Nr. 5: Indeksfond med fokus på alle lande og bæredygtighed
Femtepladsen går til Danske Invest Index Global AC Restricted, som har et bæredygtigt investeringsmål om at reducere CO2-emissioner.

”AC” står for all countries (alle lande), og fonden følger et aktieindeks bestående af aktier fra de udviklede lande og de såkaldte nye markeder dvs. lande som fx Kina, Brasilien og Indien. Den er lige nu investeret i over 1.500 aktier fra hele verden. Derfor fylder nordamerikanske aktier mindre i denne fond i Danske Invest Global Indeks.

Indeksfonde med fokus på USA og Danmark hitter også
Den sjette mest populære fond er Danske Invest USA Indeks, som følger det amerikanske aktieindeks. Den består af mange af de samme teknologiaktier, som Danske Invest Teknologi Indeks investerer i, samt aktier fra de andre store sektorer i USA. 

På hhv. syvende og tiende pladsen har vi to danske indeksfonde, nemlig Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20 og Danske Invest Danmark Indeks. Førstnævnte investerer i det danske aktieindeks uden de 20 største danske selskaber, mens Danske Invest Danmark Indeks følger det danske aktieindeks og dermed også de 20 største danske selskaber.

Aktivt forvaltede fonde med fokus på Europa og bæredygtighed
Går vi lidt op ad listen til syvende- og ottendepladserne finder vi to aktivt forvaltede fonde, Danske Invest Europa Højt Udbytte* og Danske Invest Global Sustainable Future.*

Begge fonde forvaltes af et dedikeret investeringsteam, som stræber efter at slå markedet ved hele tiden at overvåge markedet, udvælge og sammensætte aktierne i fonden på den mest optimale måde.

Fondene er investeret i væsentligt færre aktier end indeksfondene. Danske Invest Europa Højt Udbytte er typisk investeret i 35 nøje udvalgte europæiske aktier ad gangen, mens Danske Invest Global Sustainable Future, som har fokus på bæredygtige investeringer, lige nu er investeret i lidt over 50 aktier fra hele verden.

Analysehuset Morningstar, der vurderer investeringsforeninger, tildelte Danske Invest Europa Højt Udbytte fem ud af fem mulige stjerner i november 2025.

Vær altid opmærksom på risici
Der er altid risici forbundet med investering. Investering i ovenstående fonde kan indebære forskellige typer risici afhængig af hvilken type fonde, du vælger at investere i.

Aktiemarkederne kan svinge meget og kan falde væsentligt og dermed påvirke afkastet i aktiefonde i negativ retning. Udsving kan blandt andet være en reaktion på selskabsspecifikke, specielle markedsmæssige eller økonomiske forhold, herunder også udvikling i landes valuta og rente.

Fonde, der for eksempel kun investerer i et enkelt land eller en enkelt sektor som teknologi, giver en risiko for, at netop dette land eller denne sektor kan blive udsat for specielle politiske eller reguleringsmæssige tiltag.

Derudover indebærer investeringerne også en bæredygtighedsmæssig risiko, hvor miljømæssige og sociale forhold samt ledelsesmæssige omstændigheder kan påvirke værdien af investeringerne negativt.

Bag om aktiesparekontoen
Siden aktiesparekontoen blev indført i Danmark for syv år siden, har cirka 600.000 danskere oprettet en aktiesparekonto. Man kan have én aktiesparekonto på tværs af banker.

Der er loft for, hvor meget du må indsætte på en aktiesparekonto. I 2026 er loftet for indskud 174.200 kroner. Loftet reguleres hvert år i henhold til personskatteloven. 

På en aktiesparekonto beskattes afkastet af dine investeringer blot med 17 procent, mens der skal betales op til 42 procent i skat, hvis du investerer via et almindeligt depot.

Sådan opretter du en aktiesparekonto i Danske Bank
Du kan selv oprette en aktiesparekonto i din mobilbank i Danske Bank. Den er gratis og hurtig at oprette.

Du finder aktiesparekonto under Investeringer > Vælg investering.

Invester et fast beløb i en fond hver måned
Hos Danske Bank kan du investere faste månedlige beløb i udvalgte fonde med din aktiesparekonto.

Vil du kombinere en månedsinvestering med en aktiesparekonto, skal du blot sørge for at vælge ”Aktiesparedepot”, når du skal vælge depot under oprettelse af din månedsinvestering.

Du opretter en månedsinvestering i mobilbanken under Investeringer > Vælg investering.

Du kan læse mere om Danske Banks aktiesparekonto og Danske Månedsinvestering på denne side

*De fulde fondsnavne er:
  • Investeringsforeningen Danske Invest Global Indeks DKK d           
  • Investeringsforeningen Danske Invest Teknologi Indeks KL           
  • Investeringsforeningen Danske Invest Europa Indeks DKK d           
  • Investeringsforeningen Danske Invest Europa Indeks BNP DKK d                        
  • Investeringsforeningen Danske Invest Index Global AC Restricted - Akkumulerende DKK
  • Investeringsforeningen Danske Invest USA Indeks DKK d 
  • Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Indeks ex OMXC20 DKK d
  • Investeringsforeningen Danske Invest Europa Højt Udbytte DKK d                        
  • Investeringsforeningen Danske Invest Global Sustainable Future DKK d
  • Investeringsforeningen Danske Invest Danmark Indeks DKK d

Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.

Vær altid opmærksom på, at historiske afkast ikke er en indikation af fremtidige afkast, som kan være negative.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.

Et sammendrag af investorrettigheder er tilgængeligt på dansk og kan sammen med mere information om fondenes bæredygtighedsrelaterede egenskaber findes her

Beslutningen om at investere i en af fondene bør træffes under hensyntagen til alle fondens miljømæssige og/eller sociale karakteristika/bæredygtige investeringsmål som beskrevet i dens prospekt.

Danske Invest Management A/S kan beslutte at opsige aftalerne, som er indgået med henblik på markedsføring af dets fonde.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.

Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
 

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.