• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet


    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00
    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08
Del

Stærk dollar kan booste dine aktieinvesteringer

Dollarens styrkelse over for euroen giver gyldne muligheder for eksportselskaberne, der på den måde kan tjene mere på deres varer. Men ikke alle eksportselskaber vinder lige meget.

En stærk dollar over for euro giver som udgangspunkt eksportvirksomheder i Danmark og Europa gode kort på hånden, fordi en stærkere dollar betyder, at de får flere penge for deres varer på det amerikanske marked. Men det er ikke alle eksportvirksomheder, der scorer kassen på den gunstige valutaudvikling, da mange faktorer spiller ind. Chefporteføljerådgiver Jesper Neergaard Poll fra Danske Capital rådgiver Danske Invest om investering i danske aktier. Han peger på, at en række faktorer for eksportvirksomhederne spiller en afgørende rolle for, hvor meget gevinst en stærk dollar giver i regnskaberne.

Produktion og salg skal være adskilt
For at få det meste ud af en stærk dollar kræver det, at virksomheden har et stort salg på det amerikanske marked, men har en stor del af produktionen i et andet land, hvor valutaen er svag. Det gælder eksempelvis Novo Nordisk.

”Novo Nordisk har et stort salg i USA på lige under 50 pct. af deres omsætning, og samtidig har de en høj indtjening i USA. Derudover har de en overvægt af deres omkostninger i Europa. Analyser viser, at en stigning i dollarkursen på 10 pct. vil have en effekt på indtjeningen hos Novo Nordisk før skat på omkring 7-8 pct.,” siger Jesper Poll.

Kig på udgifterne i dollar
Hvis et selskab har store udgifter, der afregnes i dollar, trækker det ned i den gevinst, som selskabet ellers kunne vinde på en stærk dollarkurs. Det gælder f.eks. A.P. Møller – Mærsk, der udover indtægter også har store dollarudgifter.

”Hos A.P. Møller – Mærsk er det mere uklart, hvad de får ud af en stærk dollar. Olieforretningen vinder på det, og shippingraterne bliver også afregnet i dollar. Men skibene bruger også meget olie, og det trækker ned. Her viser analyser, at en stigning i dollarprisen på 10 pct. blot vil forbedre resultatet med ca. 3 pct.,” fortæller Jesper Poll.

En tredje valuta kan forpurre gevinsterne
Et stort salg i dollar kan blive udhulet, hvis produktionen og dermed store dele af omkostningerne ligger i et land, hvis valuta ikke nødvendigvis følger euro-dollar-udviklingen, forklarer Jesper Poll. Han peger på Pandora som eksempel. Virksomheden sælger stort i USA, men har produktion i Thailand.

”Det er også her uklart, hvor meget Pandora får ud af en stærk dollar. De har et stort salg i USA, men hovedparten af deres omkostninger ligger i Thailand, hvor produktionen er. Her skal man undersøge, hvordan Thailands valuta udvikler sig i forhold til dollar og kroner. Derudover bliver deres råvarer, som pirmært er sølv, afregnet i dollar,” fortæller Jesper Poll.

Husk, at vinden pludselig kan vende
Lige så hurtigt valutakurserne kan ændre sig, lige så hurtigt kan en eksportvirksomheds salg forskubbe sig i forhold til de enkelte markeder. Her peger Jesper Poll på eksempelvis Vestas, der sidste år havde et lavt salg i USA, mens det i år er højt.

”Vestas’ gevinst ved en stærk dollar er meget afhængig af, hvordan salget går i USA. Sidste år var salget knap så stort, og her ville det have været negativt med en stærk dollar. I år er det anderledes og her vinder de på kursudviklingen,” fortæller Jesper Poll og understreger, at det skyldes, at Vestas har en fabrik i USA, der særligt tynger, når der ikke er så meget at lave på det amerikanske marked.

Valutaen er trods alt en mindre detalje
Jesper Poll mener dog, at man som investor skal passe meget på med at foretage investeringer på baggrund af valutakursudviklingen. For i bund og grund er det svært, ja nærmest umuligt at forudsige udviklingen. I stedet skal man se på selve virksomheden og dens produkter.

”Vi kan alligevel ikke gøre noget ved valutakursudviklingen, så den ser vi faktisk ikke så meget på.  I stedet kigger vi på virksomhedens produkt, ledelsen, udviklingen i markedet og endelig virksomhedens potentiale til at vokse. Det er på den baggrund, vi kan lave det bedste investeringer,” siger Jesper Poll.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.