• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Skiferolie kan gøre USA mindre afhængig af olie-import

Ny teknologi inden for udvinding af olie og gas kan mindske USA's afhængighed af OPEC.

Et nyt klondike er ved at indfinde sig på det nordamerikanske kontinent. Mens lykkejægere i slutningen af 1800-tallet gravede efter guld i undergrunden, er det nu jordejere i stater som North Dakota, Ohio og Pennsylvania som har ramt en sand guldåre, hvor energi-giganter kæmper om retten til at udvinde olie og naturgas fra undergrunden. Nationen som helhed står også til en stor gevinst.

Skiferolie, eller 'oil shale' som amerikanerne ynder at kalde det, er olie, der er aflejret i undergrunden. Det udvindes ved at 'fracke' den sorte skifer, som på godt dansk betyder, at man sprænger stenene for at nå frem til olien. Ligeledes 'fracker' man også stenene for at nå frem til gassen.

Store forekomster
Eksperter vurderer, at der er så store forekomster af skiferolie og -gas i den amerikanske undergrund, at USA på sigt kan blive eksportør af gas og mindre afhængig af olie-import, hvilket formentligt vækker glæde i Washington. Således udtalte præsident Obama i sin 'State of the Union'-tale også sin støtte til ukonventionel udvinding.

Alexander Kokfelt, porteføljemanager i Danske Capital forklarer: 'I USA forventes den daglige produktion af skiferolie at øges fra nuværende ca. 500.000 tønder til 2,5 mio. inden for de kommende 10 år. USA importerer i øjeblikket omkring 9 mio. tønder olie/dag, hvoraf cirka halvdelen er import fra OPEC-lande såsom Saudi Arabien, Irak og Hugo Chavez' Venezuela. Dertil kommer at USA i dag reelt er selvforsynende med naturgas. Med andre ord, kan der blive tale om at afhængigheden af OPEC og andre olie-producerende lande mindskes betragteligt.'

Statoil satser på skiferolie og -gas
Statoil, som bl.a. indgår i afdeling Europa og Global Indeks, har for nylig købt skiferolie-selskabet Brigham Exploration samt indgået partnerskab med Chesapeake om udvinding af skifergas. Aftalerne er en del af Statoils strategi om øget internationalisering og ukonventionel udvinding, som tilsammen skal mere end fordoble produktionen i udlandet i løbet af de kommende årtier.

Stort potentiale uden for USA
Også Schoeller-Bleckmann (Europa Small Cap), som producerer udstyr til horisontal boring, og service leverandøren Baker Hughes (Global StockPicking) står til at nyde godt af skifer-udvindingen. Begge selskaber leverer unikke produkter til boreselskaberne og står til at profitere af øget aktivitet i og uden for USA. Således forefindes skifer mange andre steder i verden, heriblandt Argentina og Kina, der meget vel kan blive nye vækstmarkeder for de omtalte virksomheder.

'Både Kina og Argentina har store forekomster af skifergas i undergrunden, men mangler den teknologiske knowhow som disse firmaer besidder. Andre lande står i en lignende situation, og lægger man dertil den forvende produktionsøgning i USA, står Schoeller-Bleckmann og Baker Hughes til at vækste deres forretning fornuftigt de kommende år', udtaler Alexander Kokfelt.

Måske også skifergas i Danmark
De første boringer efter skifergas i Europa har allerede fundet sted, idet Polen foretog prøveboringer i sommeren 2011. Resultaterne har skuffet nogle analytikere, men samtidig påpeges det at langt flere boringer skal til for at kunne vurdere potentialet.

I 2012 forventer franske Total i samarbejde med Nordsøfonden at indlede prøveboringer i den nordjyske undergrund, og også på Sjælland ligger man inde med to licenser. Tiden må vise om vi også her i Danmark får et klondike.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.