• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

På visit hos Italiens energiminister

Porteføljerådgiverne bag Europa Højt Udbytte mødtes for nylig med Italiens energiminister. Målet var at blive forsikret om, at investeringerne i en italiensk gasledningsproducent fortsat peger den rigtige vej.

Lad det være sagt med det samme: Det er ikke hvem som helst, der kan få lov til at få taletid hos Italiens energiminister. Det har krævet netværk og vedholdenhed – og samtidig en status som en solid investor i den italienske energisektor.

”Nej, det er ikke alle, der kan få sådan et møde. Men vi har formået at få foden indenfor takket være ihærdigt arbejde og godt netværk,” fortæller Claus Henrik Johansen. Han er senior porteføljemanager i Danske Capital og er en del af det team, der rådgiver Danske Invest om investeringer til afdelingen Europa Højt Udbytte.

Hovedtemaet for mødet med energiministeren var Italiens ønske om at udvikle og udvide gasforsyningsnetværket i Italien, så der bliver bygget flere forsyningskæder. Et af Italiens største problemer med hensyn til energiforsyningen er, at det eksisterende ledningsnet ikke bliver udnyttet fuldt ud og at landet er afhængigt af leverancer fra især russiske Gazprom. Med byggeriet af nye LNG-terminaler kan man også sejle gassen ind fra vand og dermed blive mindre afhængig af gassen fra Rusland.

En central spiller på det marked er den italienske gasledsningsoperatør Snam. Snam har eneretten på at være operatør af det italienske gasforsyningsnetværk. Selskabet har hidtil været delvist ejet af olieselskabet ENI, men det vil den italienske regering ændre på, så både Snam og Eni fremover vil være mere selvstændige enheder, der kan operere uafhængigt. Mødet med den italienske energiminister handlede blandt andet om det politiske arbejde med at få de to selskaber skilt ad.

”Vi havde brug for at høre fra øverste kilde om den politiske holdning inden for udviklingen af gasnettet. Vi ville gerne have en fornemmelse af, om udviklingen skrider fremad, som vi har forventet,” fortæller Claus Henrik Johansen. Mødet bekræftede Claus Henrik Johansen i, at arbejdet skrider fremad som planlagt, og at udviklingen i Snam fortsat er en investering værd.

Når det er interessant at investere i en udbygning af det italienske gas-infrastruktur skyldes det, at Italien i dag har en højere pris på sin energi end eksempelvis Frankrig. Det skyldes, at Italien modsat de franske naboer ikke har investeret i atomkraft. Det vil sige, at Italien er meget afhængig af kul og gas. Og for at øge Italiens konkurrenceevne er landet nødt til at forbedre mulighederne og forsyningssikkerheden i landet ved at udbygge det eksisterende gaslednings-netværk.

”Snam tjener penge på at installere og drive netværket. Samtidig ejer Snam også gaslagre, som er meget vigtige i forhold til at kunne købe gassen billigt for så at gemme den og bruge den, når priserne er højere,” siger Claus Johansen.
Snam ligger i Europa Højt Udbytte med andel af porteføljen på 3,51 pct.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.