• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Morningstar: Danske Invest er bedst til aktier for 9. år i træk

En konstant indsats for at finde markedets bedste porteføljerådgivere er blandt årsagerne til, at Danske Invest endnu engang har slået konkurrenterne.

Morningstar har igen kåret Danske Invest som bedst til aktier i kategorien ”Bedste fondshus” – nu for 9. år i træk. I tillæg er Danske Invest blevet kåret som ”Bedst til aktier og obligationer”, ligesom fonden Danske Invest Europa Højt Udbytte løb med kåringen i kategorien ”Europa – Aktier”.

”Vi er utrolig glade for, at vi vinder prisen som bedst til aktier for 9. år i træk. Det betyder, at vi skaber attraktive afkast for vores investorer,” siger administrerende direktør i Danske Invest, Morten Rasten.

Når Morningstar uddeler priserne, kigger analyseinstituttet på investeringsforeningernes evne til at skabe konkurrencedygtige og risikojusterede langsigtede afkast til investorerne. Og her har danske Invest formået at skille sig ud blandt konkurrenterne igen i år.

Morten Rasten forklarer, at kåringen er bevis på, at Danske Invests indsats for at finde frem til de bedste porteføljerådgivere for Danske Invest-fondene fungerer. Blandt Danske Invests internationale samarbejdspartnere finder man store aktører som Goldman Sachs og Aberdeen.
”Både når det gælder formuer under forvaltning og distributionsstyrke har vi en størrelse i Norden, som gør os rigtig interessante for de store internationale kapitalforvaltere. Derfor er vi i stand til både at tiltrække og fastholde de bedste kapitalforvaltere, og det er en kæmpe fordel for vores investorer,” siger Morten Rasten.

Lokalt kendskab til virksomhederne
For godt 12 år siden lancerede Danske Invest en langsigtet strategi med brug af både interne og eksterne kapitalforvaltere som porteføljerådgivere for Danske Invest-fondene.

På mange europæiske markeder – herunder i Danmark – anvender Danske Invest lokale porteføljerådgivere fra Danske Capital. Men modsat benytter Danske Invest globale samarbejdspartnere i andre dele af verden. Formålet er at sikre, at porteføljerådgiverne altid har indgående lokalkendskab til virksomhederne, uanset om fonden investerer i japanske, brasilianske, amerikanske eller russiske aktier.

”Det gør, at vi kan tilbyde vores investorer en tryghed i form af, at vi kan tilbyde globale løsninger og lokal tilstedeværelse på samme tid og pakke det hele ind under Danske Invest. Trygheden ligger i, at investorerne får adgang til markeder og aktiver, som tidligere var forbeholdt de største investorer, alt imens Danske Invest overvåger hele processen,” forklarer Morten Rasten.

Succesfuld udvælgende af rådgivere
Den løbende udvælgelse, overvågning og evaluering af Danske Invests porteføljerådgivere bliver varetaget af Danske Banks afdeling for fondsudvælgelse, og her glæder chef for fondsudvælgelse, Malene Bason, sig over kåringen.

”Det er rigtig dejligt at se, at vores omhyggelige arbejde har båret frugt. Vi har et meget erfarent team og en grundig proces til udvælgelse af porteføljerådgivere for vores fonde,” siger Malene Bason og fortsætter:

”Vi vurderer selvfølgelig, hvilket afkast porteføljerådgiverne har skabt historisk, men hovedvægten af vores arbejde fokuserer på, om vi mener, de kan skabe attraktive afkast for kunderne fremover. Her fokuserer vi meget på de enkelte personer i kapitalforvalternes investeringsteams, deres samarbejde, motivation og organisation,” fortæller Malene Bason.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.