• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet


    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00
    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08
Del

Jagten på positive renter sender investorerne til de nye markeder

De rekordlave renteniveauer får i stigende grad investorerne til at rette blikket mod lande, hvor renten på obligationer er højere og afkastmulighederne bedre. Prisen er dog en større risiko.

Rwanda, Mongoliet eller Georgien. Det er formentlig ikke de mest oplagte lande, du forbinder med spændende investeringsmuligheder. Ikke desto mindre udgør de alle tre en lille, men vigtig del af Bent Lystbæks arbejde som porteføljeforvalter. Han står i spidsen for obligationsfonden Danske Invest Emerging Markets Debt Hard Currency, der investerer i obligationer i de nye markeder. Fonden er blevet en vigtig komponent i mange investorers porteføljer, hvilket ikke mindst skyldes fondens egenskaber, og de solide resultater forvalterteamet har leveret siden fondens start i 2011.
 
Interesse for de nye markeder
Igennem de senere år har renterne på obligationer fra lande som Tyskland, Danmark og USA ligget på meget lave eller ligefrem negative niveauer. Samtidigt er kurserne på obligationer med lav risiko steget til et niveau, hvor det er blevet sværere at få øje på de store kursgevinster i de kommende år. Det har fået investorerne til at rette blikket mod andre dele af verden. Særligt landene i de nye markeder byder lige nu på nogle afkastmuligheder, som obligationer i vores del af verden ikke kan matche. Obligationerne i de nye markeder har i de senere år typisk givet en gennemsnitlig merrente på over 3 pct. målt i forhold til amerikanske statsobligationer.

”Vores såkaldte investeringsmandat giver os mulighed for at investere i stats- og virksomhedsobligationer i de nye markeder også kaldet emerging markets. Det giver os et investeringsunivers på omkring 75 relevante lande i bl.a. Afrika, Asien og Sydamerika. I øjeblikket er vi investeret i omkring 70 forskellige lande - lige fra Costa Riga til Indonesien. Fælles for alle vores investeringer er, at de er udstedt i hård valuta som dollars og euro”, siger Bent Lystbæk.
 
Positive renter kræver højere risikovillighed

Når Bent Lystbæk og hans team køber en statsobligation fra fx Brasilien, låner de i realiteten penge ud til den brasilianske stat i en aftalt periode. Som modydelse får de en fast rente i obligationens løbetid også kaldet den effektive rente. Den er i øjeblikket væsentlig højere, end den er i fx USA. Prisen for det større afkastpotentiale er, at risikoen for at tabe penge på obligationerne er højere i de nye markeder, end den er i USA. En af teamets vigtigste opgaver er derfor løbende at lave en grundig risikovurdering af alle landene i investeringsuniverset.


”Generelt er kreditrisikoen den væsentligste risikofaktor. Det vil sige risikoen for, at udstederne af obligationerne på et tidspunkt ikke er i stand til at betale de løbende renter eller indfri obligationerne ved udløb på grund af konkurs eller statsbankerot. En anden væsentlig risiko i øjeblikket er likviditetsrisikoen. Nogle af obligationer i de nye markeder bliver ikke handlet i særlig stort omfang, og den lave likviditet kan blive en udfordring ved en større finansiel krise, hvor det i perioder kan være vanskeligt at sælge obligationerne”, siger Bent Lystbæk.

En anden af teamets vigtigste opgaver er derfor at sammensætte en robust portefølje, der både kan skabe merafkast i forhold til markedet generelt, men som også er velafbalanceret og godt rustet, hvis en ny finansiel krise skulle ramme eller nogle af landene i porteføljen bliver ramt af ustabilitet.

Når porteføljeteamet besøger landene, de er investeret i, mødes de ofte med landenes politikere, embedsmænd i regering og centralbank, uafhængige journalister og lokale analytikere for med egne ører og øjne at vurdere udviklingen. Illustration: Danske Invest
 

Matematik og grundig analyse
Når porteføljeteamet udvælger obligationerne til fonden, kan processen inddeles i to trin. Første trin er ren matematik og økonometri baseret på makroøkonomi og de tilgængelige data for de enkelte lande. For at få et effektivt overblik benytter porteføljeteamet sig af avancerede modeller, der løbende rangerer landene i forhold til deres kreditrisiko. Da ikke alle forhold kan måles og vejes, supplerer teamet disse kvantitative modeller med fremadskuende kvalitative vurderinger af de enkelte landes politiske institutioner, sundhedsvæsen, uddannelsessystemer, erhvervsvenlighed, grad af social ulighed, langsigtet økonomisk potentiale, osv. Her benytter teamet sig bl.a. af nyhedsstrømmene, diverse eksterne analyser og hyppige rejser til de forskellige lande. Hvert år besøger teamets to økonomer op mod 25 lande tilsammen for at få førstehåndsindtryk af udviklingen i landene.

”Vi har et mål om at besøge alle de væsentligste lande i vores portefølje med jævne mellemrum. På disse rejser møder vores økonomer bl.a. landenes politikere, embedsmænd i regering og centralbank, uafhængige journalister og lokale analytikere for med egne ører og øjne at vurdere udviklingen i landet”, siger Bent Lystbæk.

Når porteføljeteamet har foretaget en tilbundsgående risikovurdering af det enkelte land, er næste skridt at sammenholde risikoen med prisen på landets statsobligationer målt som merrenten i forhold til tilsvarende amerikanske statsobligationer. Teamet har udviklet en model, der på baggrund af markedsdata kan beregne relationen mellem kreditrisiko og merrente til amerikanske statsobligationer. Hvis landets obligationer giver en merrente, der er højere end det niveau vurderingen af kreditrisikoen tilsiger, vil teamet typisk sørge for at være overvægtet i dette land i forhold til markedet. Er risikoen tværtimod højere end merrenten kan kompensere for, vil teamet være mere forbeholdne over for at investere i dette land.

Det er et arbejde som ind til videre har indbragt fonden fem stjerner fra Morningstar og udmøntet sig i overbevisende outperfomance over de seneste tre og fem år såvel som siden start.
 
Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.