• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Husk at oprette en aftale om geninvestering af dine udbytter

Det er nu, du skal tage stilling til udbyttebetalingerne fra dine fonde. Opretter du en geninvesteringsaftale inden den 7. februar, bliver pengene automatisk geninvesteret uden omkostninger.

Historien kort fortalt

  • Så stor har fordelen ved geninvestering af udbytter været.
  • Du kan nemt og hurtigt sikre, at dine udbytter fra fonde automatisk geninvesteres.
  • Læs, hvordan du opretter automatisk geninvestering.

”Hvorfor bliver der taget af mit afkast?”

Dette spørgsmål bliver af og til stillet af investorerne i Danske Invest, der vil have afklaret, hvorfor størrelsen på deres depot efter en længere årerække ikke er fulgt med den tilsvarende kursudvikling i markedet.

Svaret knytter sig oftest til en særlig begivenhed i februar. Det er nemlig tidspunktet, hvor langt de fleste udbyttebetalende investeringsforeninger hvert år, deler ud af en del af fondenes værdi til investorerne i form af udbytter. Bliver udbytterne udbetalt direkte til din bankkonto frem for at blive geninvesteret, risikerer du at gå glip af et signifikant større afkast på længere sigt.


Valget mellem udbetaling eller geninvestering

Udbytter er et vigtigt begreb at kende for alle, der har investeret i aktier. Det er nemlig navnet på det lille stykke af et selskabs værdi, som potentielt uddeles kontant hvert år til investorerne, hvis ellers udviklingen og overskuddet i selskabet berettiger til det i det forgangne år.

Når et aktieselskab udbetaler udbytter til sine investorer, bliver pengene taget fra selskabets samlede værdi, der dermed vil falde tilsvarende det beløb, der bliver udloddet. Det er ofte et lille beløb hvert år, der ikke gør det store væsen af sig. Men over en længere årrække, kan forskellen på, om du geninvesterer eller ej, for alvor ses i dit depot. Du er nemlig gået glip af, at de penge, som i løbet af årene er udtaget som udbytter, arbejder videre for dig.
 

Eksponentielle kræfter i rentes rente

Men, hvorfor spiller en så relativ lille en del af fondens værdi så stor en rolle? Det gør den, fordi rentes rente-effekten spiller ind. Det er bl.a. den effekt, der får formuen til at vokse relativt hurtigt i særligt den sidste del af et opsparingsforløb, hvor din formue stiger efter en eksponentiel kurve. Det kan være lettere at forstå mekanismen, når det bliver illustreret i et konkret eksempel.
 
Havde du investeret 100.000 kroner i globale aktier1 for 25 år siden, var de ved udgangen af 2021 vokset til ca. 465.400 kroner, hvis du ikke havde geninvesteret dine udbytter undervejs. Samtidig havde du i perioden modtaget ca. 78.000 kroner i udbytter efter udbytteskat på 27 procent. I alt beløber det sig altså til ca. 543.400 kroner.
 
Men havde du løbende geninvesteret udbytterne, var din investerede opsparing i stedet vokset til omkring 690.800 kroner – dvs. 225.400 kroner mere efter 27 procent skat af udbytterne. Til gengæld havde du ikke fået udbetalt de ca. 78.000 kroner i udbytter undervejs. I sidste ende havde du altså samlet set haft ca. 147.400 kroner mere. Husk dog, at historiske afkast selvfølgelig ikke er en pålidelig indikator for fremtidige afkast, og at afkast kan også blive negative.


Sådan får du automatisk geninvesteret dine udbytter

Hvis du er investeret i en aktiefond, skal du først og fremmest undersøge, om den er udbyttebetalende. (Hvilket i øvrigt langt de fleste fonde i Danmark er.) I Danske Invest kan du se det på navnet, da de er markeret med ”Klasse d.” D’et står for dividende, der er et andet ord for udbytter. Hedder den noget med ”akkumulerende”, indgår udbytterne automatisk i forvaltningen af fonden.

Er din fond udbyttebetalende og vil du ikke selv stå for geninvesteringen, kan du få din bank til at geninvestere dine udbytter i de samme fonde, som udbytterne er udbetalt fra. Så opnår du samtidig en besparelse, fordi udbytterne geninvesteres omkostningsfrit – dvs. uden at du skal betale kurtage og emissionstillæg. I Danske Bank er det gratis at oprette aftalen og nemt igennem Danske Banks netbank.

Sådan opretter du en geninvesteringsaftale

1. Log på netbank
2. Vælg Investering
3. Vælg Geninvestering
4. Vælg depot(er), hvor du ønsker geninvestering


Det er faktisk alt, hvad det kræver. Og du er selvfølgelig altid velkommen til at hive fat i din rådgiver, hvis du har spørgsmål.

Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Vi henviser dig til at læse prospekterne, inden du træffer en endelig investeringsbeslutning. Prospektet og information om klagehåndtering er tilgængeligt på dansk og kan findes her. 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.