• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Høj oliepris er kommet for at blive

Det seneste kvartal er olieprisen løbende steget, og ustabilitet i Mellemøsten øger risikoen for nye prisstigninger.

Benzinpriserne stiger og stiger, og spørger man chefanalytiker i Danske Invest Bo Bejstrup Christensen kan vi godt glemme alt om de tider, hvor man kunne tanke for under en ti’er literen. For olieprisen har ikke udsigt til at falde markant igen.

”Vi skal vænne os til, at oliepriser under 100 dollar pr. tønde hører fortiden til. Produktionen vokser generelt ikke nok til at kunne følge med efterspørgslen, og samtidig bliver det dyrere og dyrere at hente olien op af undergrunden i takt med, at de nemmest tilgængelige oliereserver bliver tømt,” fortæller Bo Bejstrup Christensen.

Nye markeder suger meget olie
Han forklarer, at det især er landene fra nye markeder, der er med til at drive efterspørgslen efter olie i vejret. Levestanden i disse lande bliver højere og højere, og det samme bliver efterspørgslen efter olie. Kina er et godt eksempel på et land, der bruger stadig mere olie.

Derudover presser uroligheder og ustabilitet i Mellemøsten også prisen på olie højere op, ikke mindst de seneste måneder, hvor en mulig militærkonflikt mellem Iran og Israel truer med at sende olieprisen yderligere i vejret.

Prisen på en tønde Brent-olie ligger i øjeblikket på omkring 120 dollar (medio april 2012) og ifølge Bo Bejstrup Christensen vil en skarp stigning til 150 dollar være potentielt ødelæggende for væksten i den amerikanske økonomi. Og da den amerikanske økonomi vægter så meget i den globale økonomi, har udviklingen i USA betydning for resten af verden.

Benzinprisen har brudt en psykologisk barriere
”Benzinprisen i USA er allerede steget til 4 dollar pr. gallon (knap 4 liter), og det er en psykologisk barriere, der er blevet brudt. Amerikanerne kan allerede nu mærke de høje benzinpriser på deres økonomi, og får vi yderligere store stigninger, vil det påvirke økonomien negativt,” siger Bo Bejstrup Christensen.

En tønde olie rummer knap 159 liter, og d. 18. april 2012 kostede en tønde brent-olie godt 118 dollar. Tilbage i august 2010 blev den handlet til lidt over 70 dollar.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.