• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

Del

Græsk valg giver fornyet usikkerhed

De græske vælgere gav de etablerede partier en vælgerlussing ved weekendens valg. Det gav fornyet usikkerhed omkring Grækenlands euro-medlemskab. Også fransk valg giver usikkerhed.

Usikkerhed prægede markederne efter weekendens valg i Grækenland og Frankrig. Især i går sendte investorerne aktiekurserne ned og søgte i stedet ly i de mere sikre landes obligationeraf frygt for, at valgresultaterne ville give endnu større økonomiske udfordringer i Europa. Og ifølge analytikerne i Danske Capital giver valgresultaterne da også større usikkerhed.

”Det græske valg gav et meget polariseret resultat. Vi så en markant nedtur for de to gamle store partier, der indgik låneaftalerne med EU, og i stedet stemte vælgerne på de små partier ude på fløjene, der i højere grad har været imod låneaftalerne. De giver usikkerhed om, hvorvidt det nye parlament fortsat vil støtte op om de betingelser, der blev givet for lånene fra EU,” fortæller senioranalytiker Frederik Engholm-Hansen. Han peger især på, at vælgertilslutningen til de to gamle partier normalt ligger på omkring 80 pct., men at de ved dette valg er nede på omkring en tredjedel af stemmerne. Det betyder, at de to store partier ikke har nok stemmer til at danne regering sammen.

Muligvis nyvalg i Grækenland
”Det betyder, at det bliver svært at få samlet en regering, og der er risiko for, at Grækenland skal have nyvalg om en måned. Så kan man spekulere i, om et sådant valg bliver et spørgsmål om for eller imod euroen,” fortæller Frederik Engholm-Hansen. Han understreger dog, at der kun er tale om spekulation, da ingen endnu ved, hvad valgresultatet ender med.

Også det franske præsidentvalg har givet anledning til usikkerhed, om end i meget mindre grad end det græske valg. Ifølge Frederik Engholm-Hansen havde pilen i flere måneder peget mod, at præsident Nicholas Sarkozy ville tabe til socialisten Francois Hollande. Og selv om Hollande har været skeptisk over for finanspagten, så tror Frederik Engholm-Hansen, at Hollande vil være mere pragmatisk, end han har givet udtryk for.

”Nu skal vi først have det franske parlamentsvalg i juni. Men herefter tror jeg, at Hollande vil lægge en mere pragmatisk linje. Han har god grund til at holde sammen på euro-samarbejdet, da Frankrig potentielt set også kan komme under pres senere. Man kan godt sammenligne det franske valg med det danske valg sidste år. Her havde socialdemokraterne også bebudet store ændringer, men da de endelig kom til magten holdt de sig til en ganske stram økonomisk politik. Jeg tror, vi kommer til at se en lignende udvikling i Frankrig,” siger Frederik Engholm-Hansen.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.