DelClose

Global aktiefond fra Danske Invest topper liste fra Forbrugerrådet Tænk

Danske Invest Global Indeks er placeret helt i top og får en særlig anbefaling i en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

I Forbrugerrådet Tænks nyeste magasin, sammenlignes 57 danske globale aktiefonde og ranglistes på baggrund af en lang række parametre som omkostninger, afkast, og bæredygtighed.

I undersøgelsen placeres aktiefonden Danske Invest Global Indeks i toppen af listen og får en særlig anbefaling med ordene: ”Investeringsforeningen Danske Invest udbyder investeringsforeningsafdelingen Danske Invest Global Indeks, klasse DKK d, der er en passiv indeksfond med testens laveste omkostninger, gode afkastresultater skabt ved en gennemsnitlig risiko...” (1)

Fokus på lave omkostninger
I undersøgelsen vægter omkostningerne 50 procent og har derfor en vigtig betydning for fondens top tre placering og Forbrugerrådets anbefaling.

”Vi er tilfredse, men ikke overraskede over anerkendelsen fra Forbrugerrådet Tænk. Resultatet af undersøgelsen viser med al tydelighed vores fokuserede arbejde med omkostningerne i vores fonde. Det er et arbejde, som bl.a. betød, at vi sidst på året i 2019, kunne sænke priserne i en række af vores fonde, som led i vores bestræbelser på konstant at være en af Danmarks mest konkurrencedygtige investeringsforeninger, også prismæssigt,” siger Robert Mikkelstrup, der er administrerende direktør i Danske Invest.

Indeksfonde med lavere omkostninger
Som Danmarks største investeringsforening har Danske Invest valgt at have et bredt udvalg af passivt forvaltede fonde, til nogle af markedets laveste omkostninger. Indeksfonde er den samlede betegnelse for fonde, der er passivt forvaltet og i stedet følger et indeks. Fondene er oftest kendetegnet ved at have lavere omkostninger end de afdelinger, der aktivt udvælger aktierne. Indeksfonde kræver nemlig mindre analyse og løbende pleje end de aktivt styrede. Den passive investeringsstil er derfor også medvirkende til at Forbrugerrådet Tænk peger på, at fonden har et ”under gennemsnit fokus på bæredygtighed”, da fonden følger et benchmark. Men det betyder ikke, at fonden ikke har et bæredygtigt lag indbygget.

Bæredygtighed i Danske Invest indeksfonde
I Danske Invest er alle fondene, aktive som passive, omfattet af Danske Invests politik for bæredygtige investeringer. Det betyder, at ingen af fondene investerer i selskaber, der bygger indtjeningen på kul, tjæresand, kontroversielle våben og tobak. Herudover er der en serie af indeksfonde under navnet Danske Invest Index og med ”restricted” tilføjet i navnet. I disse fonde er der ud over standardrestriktionerne, yderligere besluttet ikke at investere i bl.a. alkohol, gambling og pornografi.

På Danske Invests fondsoversigt på hjemmesiden, får du nemt et overblik over alle foreningens indeksfonde. I filterfunktionen skal du under ”Investeringsstil” vælge muligheden ”Indeksbaseret”.

1) Kilde: Forbrugerrådet Tænk Penge nummer 63 / Juni 2020.

Hvad er passiv forvaltning?
Målet for de passivt forvaltede fonde er at klare sig som markedet før omkostninger. Hverken værre eller bedre. Det opnår man i praksis ved at have en sammensætning af investeringer, som efterligner bestemte benchmark.  Omkostningerne i en passivt forvaltet fond, er derfor typisk lavere end i de aktivt forvaltede.

Hvad er aktiv forvaltning?
Målet for de aktivt forvaltede fonde at skabe et højere afkast end det generelle marked efter omkostninger. Det kræver, at fondene forvaltes af et investeringsteam, der nøje sammensætter et udvalg af investeringer ud fra forventninger til risiko, økonomi, finansmarkeder, selskabsindtjening, efterspørgsel mm.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.