• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Giv dine investeringer demografisk medvind

Aldrende befolkninger har globale konsekvenser for økonomien og de finansielle markeder og berører også dit liv og dine afkast. Danske Banks seniorstrateg Lars Skovgaard Andersen forklarer hvorfor.

Stå ikke i vejen for de ældre, vi bliver flere og flere, lever længere og udgør en stadig større global magtfaktor. Vi kommer buldrende med lommerne fulde af pensionskroner, men også med en række særlige behov.

Som du kan læse, er jeg allerede som 55-årig begyndt at identificere mig med den ældre aldersgruppe, selvom jeg nok er lige lovligt tidligt ude.

Her et par interessante facts:
 

  • Ifølge FN var der på globalt plan 962 millioner mennesker på mindst 60 år i 2017, og FN forventer, at tallet vil stige til 2,1 milliarder i 2050.
  • Ifølge investeringsbanken Bank of America Merrill Lynch vil aldersgruppen 60+ i 2020 have en global økonomisk købekraft på 15.000 milliarder dollar. Det svarer til verdens næststørste økonomi.

Opsparingen skal være i orden …
Det siger derfor sig selv, at det ældre segment også rummer enorme muligheder for investorer, der formår at aflæse den ældre målgruppes ønsker og behov og kan identificere de selskaber, der bedst imødekommer dem.

Her er det afgørende at se på, hvilken alderdom vi kan forvente at få, og hvad vi vil bruge vores penge på. Her er en række andre facts værd at dvæle ved:
 
  • Europa-Kommissionen har estimeret, at EU-borgere i 2060 vil tilbringe omkring en tredjedel af deres liv som pensionister.
  • Ifølge en undersøgelse fra analyseselskabet Nielsen forventer 67 pct. af baby boomers at bruge deres pensionisttilværelse på shopping, rejser, underholdning og sociale begivenheder. Baby boomers er en betegnelse for de store generationer født i årtierne efter 2. Verdenskrig.
  • Hvis deres drømme for alderdommen skal virkeliggøres, kræver det for mange af dem større pensionsopsparinger end i dag – og vi oplever i disse år et boom i de globale pensionsopsparinger. Ifølge revisionsselskabet PwC løb de samlede globale pensionsformuer i 2012 op i 33.900 milliarder dollars og forventes at stige til 56.500 milliarder dollars i 2020.

Finanssektoren er derfor en af nøglesektorerne i forhold til aldrende befolkninger. I løbet af de kommende årtier vil dele af sektoren uvilkårligt få medvind af den demografiske udvikling. Det gælder blandt andet områder som pensionsrådgivning, kapitalforvaltning, nedsparing og diverse forsikringsdækninger.

… og helbredet være på plads
Det er imidlertid ikke nok at have økonomien til at finansiere sine drømme. Endnu vigtigere er at have helbredet til det, og her rammer vi ned i en anden sektor, der er uløseligt forbundet med aldrende befolkninger; sundhedssektoren.

Lad os tage yderligere et par facts:
 
  • Ifølge Bank of America Merrill Lynch har 80 pct. af ældre en kronisk lidelse og tegner sig for ca. 75 pct. af sundhedsudgifterne.
  • Ifølge FN var Japan i 2015 det eneste land i verden, hvor over 30 pct. af befolkningen var 60+. I 2050 forventes det at være tilfældet i 55 lande.

I løbet af de kommende årtier vil udgifter til sundhed lægge beslag på en stadig større andel af den globale økonomi. Det gælder både udgifter til at forebygge og behandle sygdomme, og som med gamle biler skal der stadig flere reservedele til at holde kroppen kørende – som fx nye hofter, tænder, briller og høreapparater.

Samtidig vil der være fokus på smartere og mere omkostningseffektive sygehuse og sundhedsløsninger, og derfor vil de aldrende befolkninger blandt andet give demografisk medvind til medtech, som er udviklingen af ny teknologi inden for sundhedssektoren.

En megatrend vi har fokus på
Ovenfor har jeg blot kradset i overfladen af den globale aldring. Når der er styr på pensionsopsparingen, og de nye hofter er på plads, skal pengene blandt andet bruges på fritid, fornøjelser, den rette ældrevenlige bolig og meget mere. Aldrende befolkninger vil være som en bulldozer, der i løbet af de kommende årtier kværner gennem det globale økonomiske landskab og de finansielle markeder.

Derfor er det også en megatrend, vi i Danske Bank er meget optagede af på vores kunders vegne – både i forhold til at sikre vores kunder den fornødne opsparing og den rette investering af deres midler.


Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.