Gigantiske børsnoteringer frister – men du er måske allerede med
Verdens største børsnotering blev iværksat for nylig da SpaceX gik på børsen. Flere giganter står på spring. Som investor vil du ofte komme med på vognen gennem dine indeksfonde. Bare i små bidder.
Tre skarpe - sådan havner nye aktier i dine fonde
- Indeksfonde køber nye børsnoterede aktier, som for eksempel SpaceX, når aktierne er blevet en del af et relevant indeks.
- Ofte vil aktien begynde med en lille vægt i indekset på fx omkring 0,1 % eller mindre. Aktive fonde kan købe tidligere.
- Over tid vil vægten i fonden ofte stige, hvis aktien klarer sig godt, og dermed fylder mere i markedet – eller hvis andelen af frie aktier stiger.
Verdens største børsnotering ramte for nylig markedet, da SpaceX blev noteret midt i juni. Samtidig står selskaber som OpenAI og Anthropic klar i kulissen til efteråret.
Tusinder af milliarder af kroner er i spil – og det tiltrækker naturligt opmærksomhed fra investorer.
Men selv om det kan være fristende at købe de nye aktier fra dag ét, kommer mange privatinvestorer med på rejsen gennem deres fonde alligevel.
”Er du bredt investeret i indeksfonde, så er der en stor sandsynlighed for, at du den vej får en bid af virksomhederne,” siger Tobias Møller, Chief Client Manager i Danske Bank.
"Er du bredt investeret i indeksfonde, så er der en stor sandsynlighed for, at du den vej får en bid af virksomhederne." Tobias Møller, Chief Client Manager, Danske Bank
Du er med – men i små portioner
Det er dog værd at notere sig, at det nok er i mindre omfang end de fleste forestiller sig, når en børsnotering er så stor. For selv en børsnotering i SpaceX’s størrelse kan fylde overraskende lidt i fonde til at begynde med.
Det er der en god forklaring på.
Ofte er det kun en mindre del af aktierne, der handles frit. Det såkaldte free float. I tilfældet med SpaceX er det kun 3-5 procent af aktierne, der bliver solgt til private. De fleste af afsat til institutionelle investorer og samtidig bliver en stor del hos eksisterende ejere som stiftere og tidlige investorer. Elon Musk ejer for eksempel stadigvæk over 30 procent af aktierne i SpaceX.
Fonde er bygget til risikospredning
Nye selskaber får derfor sjældent en høj vægt i fondene fra start – heller ikke de største virksomheder.
MSCI verden-indekset, som mange globale indeksfonde spejler sig opad, har for eksempel optaget SpaceX til en meget lille del af indekset. Og det selvom virksomheden er vurderet til at være en af de mest værdifulde i hele verden.
“Indeksfonde får først eksponering, når aktien indgår i indekset. Og der går de ind med en vægt, der afspejler aktiens størrelse i markedet. Altså ikke virksomhedens samlede værdi, men free float-aktiernes værdi,” forklarer Tobias Møller.
Flere indeksfonde fra Danske Invest følger MSCI-indekset, som SpaceX bliver en del af. Flere af Danske Invests aktivt styrede fonde har også mulighed for at investere i giganterne.
Fonde køber ikke stort ind fra dag ét
For indeksfonde sker eksponeringen derfor sjældent fra første dag. Det sker først, når aktien bliver en del af de relevante indeks. For som bekendt følger indeksfonde et indeks.
Optagelse i indeks sker efter faste regler og typisk med en vis forsinkelse.
Først derefter bliver aktien købt ind i indeksfonde.
Aktivt forvaltede fonde har i princippet større frihed til at vælge de populære børslanceringer til hurtigere. For indeksfonde sker det automatisk.
Andel af aktier kan vokse over tid
Hvis du er bredt investeret via dine indeksfonde, får du en vis eksponering mod nye selskaber, som bliver børsnoterede. Den er lille i starten. Til gengæld kan den vokse over tid, hvis selskabet udvikler sig positivt.
”De største aktier i dag er netop blevet store, fordi de har leveret afkast over tid – ikke kun på børsnoteringsdagen,” siger Tobias Møller.
Hvad betyder det for dig som investor?
Konklusionen er derfor:
• Du bliver sandsynligvis eksponeret mod de nye selskaber, hvis du investerer i brede indeks aktiefonde. Eksponeringen er dog begrænset i starten – helt bevidst.
• Din eksponering kan stige over tid, hvis selskabet vokser eller andelen af frie aktier bliver større.
”Selvom du investerer bredere via fondene, kan du komme med, når nye, spændende selskaber kommer på børsen. Men du må så acceptere, at turen bliver mere afdæmpet,” siger Tobias Møller.
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
De ovenfor nævnte selskaber er ikke en opfordring eller en anbefaling til at investere i de nævnte værdipapirer.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.
