Generalforsamling i Danske Invest, Danske Invest Select og Danske Invest Index
Onsdag den 26. april 2023 holder Investeringsforeningerne Danske Invest, Danske Invest Index og Danske Invest Select fælles ordinær generalforsamling.
Generalforsamlingen bliver holdt kl. 16 på Clarion Hotel Copenhagen Airport, Ellehammervej 20, 2770 Kastrup.
Er du investor i Danske Invest, Danske Invest Index eller Danske Invest Select, kan du komme med til generalforsamlingen. Tilmelding kan ske til og med onsdag den 19. april 2023 kl. 16 hos Euronext Securities (Tidligere VP Investor Services) på telefon 43 58 88 66, eller her.
Dagsorden og de fuldstændige forslag samt årsrapporter for 2022 med tilhørende revisionspåtegning er fremlagt til eftersyn på foreningens kontor og kan desuden findes her på danskeinvest.dk.
Se årsrapporterne for 2022 for Danske Invest, Danske Invest Index og Danske Invest Select her.
Praktisk information
Ønsker du at fremlægge materiale på storskærmen til årets generalforsamling, skal du sende det i en fil til Danske Invest Management A/S på generalforsamling@danskeinvest.com senest mandag den 17. april 2023 kl. 16, da der skal foretages viruskontrol. Der vil således ikke være mulighed for at fremvise indhold medbragt på en USB-nøgle eller andre lagringsenheder på generalforsamlingen.
Eventuelle afstemninger foregår elektronisk på Generalforsamlingsportalen, som du får adgang til ved ankomst. Afstemningen vil komme frem på din egen smartphone eller tablet. Det er dit ansvar at sikre, at du kan logge på Generalforsamlingsportalen.
Kommer du med offentlig transport, hvilket vi anbefaler, kan du med fordel tage enten metro eller tog til Københavns Lufthavn. Stationerne ligger i gåafstand fra Clarion Hotel Copenhagen Airport. Hvis du kommer i bil, er der mulighed for parkering i lufthavnens P-huse. Det nærmeste er P9 beliggende under Hotel Comfort. Parkering skal forudbestilles på Københavns Lufthavns hjemmeside. Du kan benytte følgende rabatkode: 23CLARIONCPH
Vi gør opmærksom på, at generalforsamlingen ikke bliver transmitteret online.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage eller afmelde.