Flere udenlandske obligationer i Mix-afdelingerne
Vi ser gode afkastmuligheder i virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder. Derfor køber vi flere af netop disse obligationer til Mix-afdelingerne.
Juni var en turbulent måned på de finansielle markeder, men uroen forventes at være på retur, og det vil påvirke markederne positivt. Derfor har Danske Capital, som forvalter Danske Invests Mix-afdelinger, solgt ud af de danske obligationer til fordel for virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder.
”Hvis man sammenligner afkastforventningerne på danske obligationer med afkastmulighederne på virksomhedsobligationer og obligationer fra de nye markeder, er der stor forskel. Når vi afvejer forventet afkast og risiko, ser vi størst afkastmuligheder i de udenlandske obligationer,” siger Søren Blem-Brynov fra Danske Capital.
I Mix-afdelingerne bliver andelen af udenlandske obligationer med det nye køb forhøjet med 4-7 pct. – afhængig af de forskellige afdelingers risikoprofil.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.