• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet


    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00
    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08
Del

Danskerne kommer sent i gang med at investere

I Danmark er vi i gennemsnit over 50 år, før vi kommer i gang med at investere. Men hvorfor begynder vi så sent og holder argumenterne for at udskyde tidspunktet for den første investering?

Statistikken taler sit tydelige sprog. I Danmark kommer vi sent i gang med at investere. Ifølge VP Securities, der står for registrering af handlen med børsnoterede værdipapirer, er den gennemsnitlige førstegangsinvestor i Danmark over 50 år gammel. Det er et tal, der stemmer godt overens med kundestatistikken i Danske Invest, der er Danmarks største investeringsforening. Her fylder kundegruppen mellem 60 og 80 år suverænt mest både i forhold til antal kunder og størrelsen på deres investeringer. Men behøver det at være sådan? Vi har kigget på de tre mest almindelige argumenter for at udskyde investeringerne og bedt Danske Invests investeringsekspert Kim Thelle Pilgaard om at vurdere dem.

Jeg har ikke det økonomiske råderum til at investere i øjeblikket
Der er fuld fart på udgifterne fra vi er 20 til vi fylder 50. Det er en periode, hvor mange stifter familie, køber bil og bolig samtidigt med, at der skal være plads til fritidsinteresser, rejser og alle de andre drømme. I det regnestykke kan tanken om at investere virke fjern. Særligt fordi, det er en udbredt opfattelse, at det kræver en mindre formue at komme i gang. Men er det et stærkt nok argument?

”Den første myte jeg gerne vil punktere, er opfattelsen af, at det kræver et stort beløb at komme i gang. Du kan sagtens starte dit liv som investor med at indbetale få hundrede kroner om måneden. Det er langt vigtigere, at du kommer i gang tidligt. Tiden er nemlig investorernes bedste ven. Dels udjævner risikoen sig jo længere tidshorisont du har, hvilket betyder, at du kan tage en højere risiko. Og dels får du fuld gavn af den såkaldte rentes rente effekt. Det kan illustreres med et regnestykke, hvor vi tager udgangspunkt i et langsigtet gennemsnitligt årligt afkast på 5 procent. Hvis du investerer 675 kroner om måneden fra du fylder 20 til du er 60 år, vil du i alt have indbetalt 323.772 kroner. Men på din konto vil der stå en million danske kroner takket være din fremsynethed som ung”, siger Kim Thelle Pilgaard.

Jeg har ikke nerverne til at investere
Der er altid en risiko forbundet med ved at investere i værdipapirer. Når det økonomisk råderum er småt, vil det helt naturligt være nervepirrende at se opsparingen falde i værdi uden at have brugt en krone. Det er en stærk følelse, som får mange til at lade pengene stå passivt på bankkontoen. Der er dog også en risiko forbundet ved ikke at investere.

”Hver dag investere vi vores tid og kræfter uden at tænke over det. Men så snart det kommer til vores penge, spiller psykologien ind. Det er ikke sjovt at miste sine hårdt opsparede penge. En række veldokumenterede undersøgelser peger da også på, at vi bliver langt mere følelsesmæssigt påvirket når vores investeringer falder, end når de stiger. Men det paradoksale er, at lader du din formue stå passivt på kontoen, vil du næsten med stor sandsynlighed, tabe penge til inflationen. I stedet vil jeg anbefale, at du tage en god snak med din bankrådgiver, hvor I får sammensat præcis den løsning, der passer til dit temperament. Nøglen til at sove roligt, vil ofte være en god balanceret løsning, hvor investeringerne er spredt ud på flere typer investeringer”, siger Kim Thelle Pilgaard.

Jeg venter på det perfekte tidspunkt til at gå ind i markedet
Ingen har lyst til at købe på toppen og se sine investeringer blive mindre værd inden man er kommet ordentlig i gang. Det får mange til at vente med at gå i gang med at investere, ind til det helt rigtige tidspunkt kommer. Det gælder særligt nu, hvor aktiemarkederne har været støt stigende i mere end ti år. Men det har samtidigt betydet, at dem der har holdt sig tilbage de seneste år, også har gået glip af muligheden for markante gevinster.

“En klassisk faldgrube blandt private investorer er en stædig tro på, at købe på bunden og sælge på toppen. Men det kan være en risikabel disciplin, hvor man kan gå glip af gode afkast i årevis. I praksis er det nemlig ekstremt svært at spå om markedsudviklingen på kort sigt. Og forsøger man på det, er det intet særsyn, at investorer i stedet ender med at købe på toppen drevet af begejstring over stigende kurser – og sælge på bunden grebet af frygt under nedture på aktiemarkedet. I stedet er det vigtigt at være langsigtet og tale med sin rådgiver om en løsning, der afspejler dine behov og forventninger. Igen er nøglen at være langsigtet og sprede sine investeringer”, slutter Kim Thelle Pilgaard.

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.