• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Dansk Aktionærforening hædrer Danske Invest

Danske Invest vinder tre kategorier i Dansk Aktionærforenings kåring af årets bedste investeringsforeninger. I kategorien "Aktier mellem risiko" tager Danske Invest endda de tre øverste pladser.

Dansk Aktionærforening har kåret Danske Invest som den bedste investeringsforening i 2012 i kategorierne ”Aktier mellem risiko”,  ”Aktier høj risiko” samt ”Obligationer mellem risiko”.

Danske Invest afdeling Nye Markeder Small Cap løber med prisen som bedste investeringsforening i kategorien ”Aktier mellem risiko”. Det er Aberdeen Asset Management, der er porteføljerådgiver for afdelingen, og afdelingen har givet sine investorer et afkast på 35,33 pct. det seneste år.  Afdelingen investerer i mindre selskaber på de nye markeder.

ifølge Osamu Yamagata, der er en del af det team hos Aberdeen, der er rådgiver for afdelingen, skyldes de høje afkast især, at mindre selskaber er mere afhængige af lokalsamfundet end af de globale markeder, så derfor gør det ikke noget for deres udvikling, at væksten i resten af verden halter bagefter.

Direkte forbundet til lokalområdet
”Syv af vores bedste investeringer er i selskaber, der er direkte forbundet til deres lokalområde og de lokale forbrugere. Det gør dem relativt beskyttede fra de globale markeder,” fortæller Osamu Yamagata til Dansk Aktionærforening.
Nummer to og tre på listen i kategorien ”Aktier mellem risiko” er også fra Danske Invest. Det er Danske Invest Nye Markeder og Danske Invest Fjernøsten. Begge afdelinger er, som vinderen, forvaltet af Aberdeen.

I kategorien ”Aktier høj risiko” løber Danske Invest Bioteknologi med førstepladsen. Afdelingen er indeksbaseret og investerer i 20 forskellige biotek-selskaber i primært USA. Alle aktier er ligevægtede i afdelingen, der styres af porteføljerådgiver Birgitte Østergaard fra Danske Capital.

Afdelingen investerer udelukkende i biotek og er derfor en afdeling med høj risiko – men også med mulighed for høje afkast. Og netop muligheden for at få del i den store gevinst gør ifølge Birgitte Østergaard afdelingen interessant som en del af en portefølje.

Tjente 4 mia. dollar sidste år
”Biotekselskaber med produkter på markedet kan sagtens tjene gode penge. For eksempel tjente et selskab som Amgen, som vi har i vores portefølje, sidst år mere end fire milliarder dollar,” fortæller Birgitte Østergaard til Dansk Aktionærforening.

Afdeling Bioteknologi gav sidste år et afkast på 39,70 pct., blandt andet takket være købstilbud på nogle af selskaberne i porteføljen fra større medicinalselskaber. Et selskab som Amylin blev således overtaget af medicinalgiganten Bristol-Myers Squibb, og aktien steg 200 pct., da overtagelsen var en realitet.

Endelig vinder Danske Invest også kategorien ”Obligationer mellem risiko” med afdelingen Indeksobligationer, der ligger i specialforeningen Danske Invest.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.