• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

BREXIT: Spil ikke helt ved at købe op i aktier

Selv om Brexit ikke er verdens undergang, opfordrer chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen investorer til at afvente udviklingen.

Det britiske pund falder som en sten. Renterne styrtdykker. Aktier i Asien, Europa og sikkert også USA falder kraftigt. Briterne har stemt sig ud af EU – og markedet har reageret. Kraftigt. Står vi overfor et nyt kollaps? Nej! Men er det så tid til at købe aktier? Nej!

En ting er sikkert – vi står overfor massiv politisk usikkerhed…
Lad os gøre det klart med det samme – vi ved ikke, hvad de politiske konsekvenser af den britiske afstemning bliver. Stolen rasler under den nuværende britiske premierminister David Cameron. Og ryger han ud, ved vi ikke, hvem der kommer efter ham. Men det vil ganske givet være en person og fraktion af partiet, der vil køre en langt mere EU-skeptisk linje til skade for samarbejdet ikke bare med Europa, men også resten af verden gennem handelsaftaler mv. Vi ved selvsagt heller ikke, hvordan EU vil reagere i de foranstående forhandlinger om Storbritanniens exit af EU. Og måske vil dette være startskuddet til endnu mere EU-skepsis og dermed true det brede europæiske samarbejde. Kort sagt – vi ved kun én ting med sikkerhed, og det er, vi står overfor en længerevarende periode med massiv usikkerhed.

…og det er skidt nyt for specielt den britiske & europæiske økonomi
Hvis vi har lært én ting af tiden siden krisen i 2008/2009, er det, at politisk usikkerhed skader den økonomiske vækst. Tænk på USA og den uendelige diskussion om gældsloftet. Tænk på den politiske stupiditet, der dels lukkede dele af den offentlige sektor i et par uger, dels var tæt på at sende økonomien i recession, fordi politikerne kun i sidste sekund afværgede en kæmpe opstramning af finanspolitikken. Tænk på Grækenland og det endeløse cirkus. Tænk på effekterne af Rusland og Ukraine. Og tænk på den elendige kommunikation omkring Kinas valuta. Konsekvenserne for økonomien er klare – virksomhederne bliver usikre på fremtiden og dermed mindre villige til at investere i såvel maskiner som nyt personale. Resultatet er svagere vækst. Og i værste fald – recession. Det vil også gælde i Storbritannien og sandsynligvis resten af Europa, hvor en mild recession nu synes at være det mest sandsynlige scenarie.

Men det er stadig ikke verdens undergang
Markederne har allerede reageret – og det gør ondt på de fleste. Men det her er ikke starten på en ny global krise. Den britiske centralbank, Bank of England, har også ansvaret for at sikre den finansielle stabilitet – og udover lempeligere pengepolitik til støtte for økonomien vil Bank of England i samarbejde med andre centralbanker sikre den nødvendige likviditet til banksystemet. Endvidere er banksystemet på globalt plan i dag mere robust og bedre reguleret og således bedre i stand til at modstå negative stød som de nuværende. Hvad angår realøkonomien, går samhandlen ikke i stå i morgen, som den nærmest gjorde i 2008, da bankerne trak sig tilbage fra handelsfinansiering. Effekten på USA og Kina bør være begrænset.

Alligevel er det ikke tid til at spille helt!
Hvad betyder det så for de finansielle markeder? Her og nu er det sikreste bud lavere britiske renter og et svagere britisk pund. Storbritannien har et stort handelsunderskud med resten af verden, der skal finansieres. En svagere valuta er en del af svaret. På den korte bane får europæiske aktier smæk. Det samme gør globale aktier, men sandsynligvis i mindre grad. Det er oplagt at spørge, om det så er tid til at købe aktier? Vores svar er nej! Vi har solgt aktier de seneste måneder på en forventning om faldende kinesisk vækst, usikkerhed om amerikansk pengepolitik samt for at skærme os mod den politiske usikkerhed. Amerikanske renteforhøjelser er sat på sidelinjen nu, men de er ikke afblæst for altid. Og selv hvis vi får ret i vores forventning om, at det globale opsving overlever den politiske usikkerhed, står vi stadig tilbage med en forventning om især lavere kinesisk vækst i andet halvår af 2016.

Kort sagt – vi ser få faktorer, der vedvarende kan drive aktier op igen efter de initiale fald ovenpå Storbritanniens afstemning. Dermed er det ikke tid til at spille helt – vi bliver liggende, hvor vi er; vi har ikke flere aktier i porteføljen end normalt, dvs. at vi er neutralt vægtede. Og så ser vi tiden an!
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.