Blog - Kina kommer igen

Blog af Martin Gilbert, CEO i Aberdeen Asset Management. der rådgiver Danske Invest om investeringer i emerging markets.
 
Blandt økonomer hedder det, at ”når USA nyser, bliver verden forkølet." Et udsagn, der afspejler vigtigheden af USA for den globale økonomi. De seneste 12 måneders udvikling tyder dog på, at verdens immunsystem er blevet mere følsomt over for udviklingen i den kinesiske økonomi.
 
Landets økonomiske afmatning og nedturen for de kinesiske aktier har fået verdens centralbanker og politikere til at indse Kinas enorme indflydelse på de globale markeder.

Jeg var i Beijing og Shanghai for nylig. Dels for at deltage i G20-topmødet i min rolle som bestyrelsesmedlem i Institute of International Finance, dels for med mine egne øjne at se og forstå, hvad der sker i Kina. Man er nødt til at besøge et land, hvis man virkelig ønsker at forstå, hvad der foregår. Tag dertil, mød virksomheder og politiske beslutningstagere og lyt til, hvad de mennesker, du møder, har at sige.

Det gør sig især gældende i et land som Kina. Udviklingen er uigennemsigtig og meget af det, der bliver skrevet om landet, er noget sludder. Du kan kun få begrænset information ved at sidde i et kontor over 9000 kilometer væk.

Er afmatningen så slem? 
Det er rigtigt, at Kinas økonomiske vækst er aftagende. Uanset gyldigheden af ​​de officielle tal, så ligger væksten på 6,9 pct. sidste år milevidt fra de tocifrede vækstrater fra for et par år siden. Men er denne afmatning virkelig så slem? Ændringen i væksthastigheden er mere et udslag af en bevidst beslutning end et uheld.

Kinas politikere tog for nogle år tilbage en bevidst beslutning om at gøre økonomien mindre afhængig af investeringer og eksport for at skabe en model, hvor økonomien i stedet er afhængig af det indenlandske forbrug. Kinas ledere ønsker vækst, der er bæredygtig.

Igennem længere tid har investorerne set på data for Kinas produktion som en indikator for, hvor stærkt eller svagt, økonomien udvikler sig. Den seneste svage udvikling i data for produktionen er blevet tolket som værende stærkt negativt, men ved at tolke på den måde ignorerer man væksten i serviceerhvervene - i især den private sektor.

Fast ejendom, finans, hoteller, detailhandel, transport, byggeri og andre serviceydelser udgjorde ca. 55 pct. af BNP i 2014, en stigning fra 47 pct. i 2006, ifølge data indsamlet af CLSA og Citic Securities. Da det indenlandske forbrug fylder stadigt mere i den kinesiske økonomi, vil denne andel fortsætte med at stige.
 
Ridser i lakken
I de senere år har vestlige ledere set med store undrende øjne på de kinesiske kollegers håndtering af økonomien. De har set misundeligt på Beijings evne til at styre økonomien på et tidspunkt, hvor verden syntes at lukke i.

Kinas gode økonomiske ry har dog fået ridser i lakken for nylig. Det lykkedes for politikerne at tage gassen ud af ballonen på ejendomsmarkedet, men det betød blot, at Kinas hær af private investorer i stedet kastede sig over indenlandske aktier. Myndighederne burde ikke have sprunget den boble, men have ladet den springe af sig selv. De valgte at gribe ind på en rodet, uklar og mislykket måde.

Mens de forkludrede redningen af ​​aktiemarkedet, rodede myndighederne rundt i kommunikationen af lempelsen af renminbien. Det gav næring til mistanken om, at landet forsøger at devaluere sig ud af problemerne. Det har fået velhavende lokale kinesere til at flytte deres penge offshore, og som svar på det har regeringen gjort det sværere at flytte penge til udlandet.

Som kasinoer
Mens min tur gjorde mig fortrøstningsfuld omkring økonomiens tilstand, er mit syn på det kinesiske aktiemarked uændret. Vi har altid været meget forsigtige omkring investeringer i kinesiske virksomheder, fordi mange af dem er uigennemsigtige med dårlig corporate governance. Gælden i de lokale kommuner og i virksomhederne er et stort problem. Den statslige sektor er oppustet og ineffektiv, og ejendomsmarkedet er fortsat skrøbeligt.

Det er indlysende, når man bruger tid i Kina, at aktiemarkederne i Shanghai og Shenzhen fungerer ligesom kasinoer. Handelsaktiviteten er domineret af private investorer, der køber på rygter og flygter ved det første tegn på problemer. Det er meget mere fornuftigt at udnytte væksten i Kina gennem investeringer i selskaber, der ikke er lokalt baserede, men blot driver forretning i Kina.

At investere i internationale virksomheder, der driver forretning i Kina, er en nemmere måde at investere i selskaber med ordentlige vækstudsigter som har kvalificeret ledelse, som er gennemsigtige og som overholder et vist niveau for regnskabsstandarder.
 
Formentlig blød landing
Efter at have talt med virksomheder, økonomer og analytikere i Kina, står det klart for mig, at landets økonomi formentlig er på vej ud i en blød landing, snarere end en hård version. Men man er nødt til at se på faktorer udover aktiemarkedet for at se hvorfor.
 
Dels er Kinas privatforbrug fortsat drevet af bilkørsel, dels har de kinesiske forbrugere taget internetshopping til sig med et overraskende højt tempo. For blot få år siden havde 15 pct. af kineserne shoppet på internettet. Nu ligger det tal på over 40 pct. Kinesiske internetshoppere brugte næsten 8 mia. dollar (54 mio. kroner) i de første 10 timer af Kinas svar på Black Friday.
 
Og selvom der er slået skår af de kinesiske myndigheders ry for finansiel kompetence har de dog fortsat over 23.000 mia. kr. i valutareserver til at blødgøre slaget mod en aftagende økonomi.

I modsætning til mange politikere i Vesten, har beslutningstagerne i Beijing fortsat mange værktøjer til rådighed for at afværge en økonomisk katastrofe og understøtte udviklingen i landet. Den nylige meddelelse om åbningen af Kinas obligationsmarked for langsigtede internationale investorer er et godt eksempel på det og et skridt i den rigtige retning.

I sidste ende vil den kinesiske økonomi komme sig over sin nuværende forkølelse, og vil fortsat være en drivkraft for den globale vækst i de kommende årtier.