• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Kontakt os hele døgnet


    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 18.00
    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 23.00
    Fredag:     08.00 - 20.00
    Lørdag:     09.00 - 19.00
    Søndag:    09.00 - 23.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08
Del

Banker er afgørende for økonomisk stabilitet

Nedgraderingen af den amerikanske økonomi forstærker den negative stemning på de finansielle markeder. Nøglen til at forhindre en ny finansiel katastrofe ligger i et stabilt banksystem, mener chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen.

Der er panik på de finansielle markeder – og både i USA og Europa kæmper man for at undgå endnu en finanskrise. I fredags nedgraderede ratingbureauet Standard & Poor’s USA’s kreditvurdering, fordi de ikke har tillid til den plan, som skal lukke gældshullet i den amerikanske statskasse. Samtidig kæmper Den Europæiske Centralbank (ECB) for at undgå, at gældsproblemerne i en række europæiske lande skal udløse en længerevarende finansiel krise.

”Lige nu er situationen på aktiemarkederne fuldstændig kaotisk, og nedgraderingen af USA skaber  ekstra uro på de finansielle markeder. Vi er i en situation, hvor udviklingen i det finansielle system risikerer at blive selvforstærkende og påvirke økonomien meget negativt,” mener Bo Bejstrup Christensen, der er chefanalytiker i Danske Invest.

Nøglen til at undgå dette negative scenarie ligger hos bankerne. Lykkes det at sikre et stabilt banksystem, behøver nedgraderingen ikke at få afgørende betydning for økonomien, vurderer han.

”På den ultrakorte bane  vil vi derfor holde nøje øje med, om bankerne bliver tilbageholdende med at låne penge til hinanden, da det kan være tidlige tegn på, at den meget negative udvikling på de finansielle markeder rammer bankerne,” siger Bo Bejstrup Christensen.

ECB dæmper uro med obligationsopkøb
I Europa kæmper ECB og de nationale regeringer en indbyrdes kamp, hvor ingen vil overgive sig og give den anden ret. Lige nu ser det ud til, at ECB har vundet, vurderer Bo Bejstrup Christensen. ECB har i nogen tid været utilfreds med de nationale regeringers indsats for at sænke de offentlige underskud og dermed på sigt reducere den offentlige gæld.

”Det lader til, at ECB nu har hjulpet til med at presse specielt Italien til at gennemføre yderligere besparelser og reformer. Til gengæld har ECB valgt at støtte de spanske og italienske obligationsmarkeder. Det faktum, at ECB nu trykker penge og opkøber statsgæld, har lagt en dæmper på uroen og er efter vores mening den eneste rigtige løsning på kort sigt.”

På lidt længere sigt er det dog afgørende med mere finanspolitisk  konsolidering i Europa. Altså en sænkning af de offentlige underskud og offentlig gæld i de europæiske lande.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du til- og afmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.