• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Arketypen på den ansvarlige investor – er det dig?

Mand eller kvinde? Københavner eller nordjyde? Yngre eller ældre? Ny undersøgelse fra Danske Invest giver et fingerpeg om, hvem der prioriterer bæredygtighed højest.

Kan investeringer gøre en forskel i verden, og er du villig til at gå på kompromis med afkastet til fordel for en mere bæredygtig fremtid?

Sådan lyder et par af spørgsmålene i en ny undersøgelse, som Danske Invest har lavet i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Her har vi spurgt 2.000 danskere om deres holdninger til bæredygtighed i forhold til investeringer.
 

Ansvarligheden fylder meget i danskernes hverdag

Spørgeundersøgelsen tegner et klart billede af danskernes holdninger til bæredygtighed. Hele 79 procent af de adspurgte fortæller, at de opfører sig bæredygtigt på den ene eller anden måde i hverdagen. Det er alt lige fra affaldssortering, genbrug, kødforbrug eller måden, vi transporterer os selv på. Kun 9 procent siger, at de slet ikke tænker over bæredygtighed i hverdagen.
Billedet er knapt så entydigt, når det kommer til at investere ansvarligt. I undersøgelsen svarer 31 procent af de 2.000 adspurgte, at bæredygtighed ikke ville spille en nævneværdig rolle, hvis de stod overfor at skulle investere i aktier. Dykker man ned i tallene, står det hurtigt klart, at der er store demografiske forskelle på, hvem der er den ansvarlige investor.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde investor i Danmark har skruet op for bæredygtigheden
 

Forskellen på kønnene

Nogle af de mest iøjnefaldende forskelle i undersøgelse finder man imellem de to køn. Således er der en klar tendens til, at det er kvinderne, som er mest orienteret mod bæredygtighed. Det gælder generelt i hverdagen. Men også i forhold til investeringer, hvor blot 22 procent af kvinderne ikke mener, at bæredygtighed ville spille en rolle for dem, hvis de skulle investere i aktier i morgen. For mændene er tallet 38 procent.

I spørgsmålet om, hvorvidt vi er parate til at gå på kompromis med afkastet til fordel for en bæredygtig udvikling, er billedet det samme. 24 procent af kvinderne er ikke villige til at få et mindre afkast, selvom det kunne fremme den bæredygtige udvikling. For mændene er tallet oppe på 40 procent. Faktisk er hele 27 procent af mændene i høj grad klar på at investere i ikke-bæredygtige selskaber, hvis det kan sikre dem et bedre afkast. Det er næsten dobbelt så stor en andel som kvinderne på 14 procent.
Vil du være tilbøjelig til at investere i selskaber der fremmer en bæredygtig udvikling, selvom de måske kan give et lavere afkast end andre investeringer? Danske Invests YouGov undersøgelse december 2021
 

Den ældre mandlige nordjyde

Modsætningerne bliver også tydlige, når man kigger på undersøgelsen ud fra alder og geografi. Her fylder bæredygtighed markant mere i hovedstaden end i resten af landet, generelt og når det kommer til investeringer. Eksempelvis er 43 procent af nordjyderne ikke villige til at investere bæredygtigt, hvis det risikerer at gå ud over afkastet. I Hovedstaden er tallet 29 procent. Tendensen er den samme i forhold til den yngre generation fra 18 til 34 år. Blot 23 procent af de unge vil ikke acceptere lavere afkast til fordel for bæredygtigheden. For aldersgruppen over 55 år er tallet 38 procent.


Halvdelen af os rammer arketypen

Så hvem er den arketypiske ansvarlige investor? Faktisk er det hovedparten af os, da mere end halvdelen af alle adspurgte fortæller, at bæredygtighed ville vægte i nogen eller højere grad, hvis de skulle investere i aktier i morgen. Og er du en yngre kvinde bosiddende i København, er tallet altså endnu højere. 

Forestil dig at du skulle investere penge i aktier. I hvilken grad ville bæredygtighed spille en rolle for dit valg af investeringer? Se fordelingen herunder:

Kilde: YouGov / Danske Invest – December 2022 (2.000 adspurgte)

Denne artikel er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.

Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.