Aktivt ejerskab: Sådan arbejder Danske Invest med at påvirke virksomheder
Danske Invest bruger sin rolle som investor til i praksis at påvirke de virksomheder, fondene investerer i. Det sker gennem dialog, stemmeafgivning og – i sidste ende – frasalg eller eksklusion. Ny rapport opsummerer Danske Invests arbejde på området i 2025, hvor vi var repræsenteret på 2.168 generalforsamlinger.
Kort fortalt om aktivt ejerskab
- Investorer går i dialog med virksomheder om blandt andet strategi, risici, selskabsledelse og bæredygtighed.
- Investorer bruger deres stemmeret til at påvirke vigtige beslutninger i virksomhederne.
- Formålet er at skabe langsigtet værdi ved at beskytte og udvikle værdien af investeringerne gennem påvirkning af virksomhederne.
Danske Invest har netop offentliggjort sin rapport for aktivt ejerskab i 2025.
Af den fremgår, at Danske Invest har været repræsenteret ved flere tusinde afstemninger, har indgået talrige dialoger med ledelser og meget mere.
Som investeringsforvalter for Danske Invests fonde er det Danske Bank Asset Management, der gennem dialog med virksomheder og stemmeafgivelse på generalforsamlinger i praksis udøver det aktive ejerskab på investorernes vegne.
Trods politisk modvind og større kompleksitet - særligt anti-ESG-strømninger i USA – vil aktivt ejerskab fortsat være en grundsten i vores arbejde. Oshni Arachchi, Head of Active Ownership, Danske BankAf årets rapport for aktivt ejerskab i 2025 fremgår, at Danske Invest var repræsenteret i følgende på vegne af vores investorer:
+29.000
Antal forslag, der er stemt om i 2025
2.168
Antal generalforsamlinger, vi har været repræsenteret på
2.550
Antal afstemninger med væsentlig ejerandel
2.253
En grundsten
Arbejdet sker inden for et fast governance-setup med politikker og retningslinjer for aktivt ejerskab, stemmeafgivelse og håndtering af interessekonflikter.
”Trods politisk modvind og større kompleksitet - særligt anti-ESG-strømninger i USA – vil aktivt ejerskab fortsat være en grundsten i vores arbejde. Vi har det seneste år haft fokus på samarbejde, bedre data og en klar kobling mellem bæredygtighed og afkast.”
Sådan siger Oshni Arachchi, Head of Active Ownership, Responsible Investment i Danske Bank, der står bag udarbejdelsen af den nye rapport.

I Danske Invests årlige temperaturmåling af danske investorer fremgår det, at 68 procent af dem tror på, at man som investor kan påvirke virksomheder i en bæredygtig retning. Læs mere her.
Dialog og påvirkning
Aktivt ejerskab giver Danske Invest mulighed for at overvåge og gå i dialog med virksomheder og udstedere om centrale forhold i deres virksomhedsledelse.
Aktivt ejerskab betyder, at du som investor bruger din indflydelse til at påvirke virksomheder. Aktivt ejerskab sker gennem dialog med ledelsen og ved at stemme på generalforsamlinger.
Det gælder alt fra virksomhedens strategi til finansielle og ikke-finansielle resultater, risikostyring, kapitalstruktur, selskabsledelse og sociale og miljømæssige påvirkninger.
”Gennem aktivt ejerskab arbejder Danske Invest for at beskytte værdien af investorernes investeringer. Vi vil skabe afkast og håndtere de væsentligste negative konsekvenser af investeringerne,” siger Oshni Arachchi.
Mest markante temaer i 2025
I rapporten nævnes nogle af de mest markante afstemningstemaer i 2025.
I fokus året igennem var klima, selskabsledelse og sociale forhold som menneskerettigheder, mangfoldighed og arbejdsforhold.
Et eksempel er fra virksomheden BP, hvor Danske Invest benyttede stemmeretten ved valg til bestyrelsen til at markere investorernes klare forventninger til selskabets arbejde med bæredygtighed og rapportering på området.
Målet med det aktive ejerskab er at forbedre virksomhedernes adfærd og samtidig styrke afkastet på lang sigt.
”Gennem 2025 oplevede vi stor værdi i at deltage i samarbejde med andre ligesindede investorer. Samtidig er vi også engagerede i netværk som Climate Action 100+ og PRI’s Advance-initiativ,” siger Oshni Arachchi.
Det har understøttet dialogen med virksomheder i markeder, hvor kravene til bæredygtighedsrapportering stadig er under udvikling, eller hvor modtageligheden for dialog om bæredygtighed, ansvarlighed og god selskabsledelse er begrænset.

Bæredygtighed i praksis
Aktivt ejerskab bruges aktivt til at arbejde med bæredygtighed i praksis: I stedet for bare at frasælge virksomheder, der ikke lever op til forventninger om grøn omstilling, forsøger Danske Invest at påvirke dem til at forbedre deres ESG‑indsats gennem dialog og stemmer på generalforsamlinger.
”Pointen er, at bæredygtighed ikke kun handler om at vælge fra – men om aktivt at håndtere risici og skabe muligheder, som kan styrke både virksomhedernes udvikling og investorernes afkast,” siger Oshni Arachchi.
Dialog kan ske via møder med ledelsen, skriftlig kontakt og deltagelse i investorevents.
Formålet er både at få bedre indsigt – og at påvirke virksomhederne i en mere bæredygtig retning.
En fast del af investeringsprocessen
Aktivt ejerskab er ikke noget, der kun foregår på sidelinjen. Det er integreret i den daglige porteføljestyring og bruges til at beskytte investeringerne, skabe langsigtet værdi og at håndtere risici – herunder ESG-forhold.
Arbejdet understøttes af klare retningslinjer og internationale standarder som blandt andet EU’s Shareholder Rights Directive II.
Hvis dialogen ikke virker
Hvis et selskab ikke reagerer på dialogen, kan indsatsen blive skærpet. Danske Bank arbejder på vegne af Danske Invest med en eskalationsmodel:
- Fortsat dialog
- Aktiv stemmeafgivning på generalforsamlinger
- Reducere eller sælge positionen

Systematik og dokumentation
Arbejdet med aktivt ejerskab er i høj grad systematiseret.
Alle dialoger bliver registreret, indsatser bliver fulgt op og resultater bliver løbende dokumenteret, som årets rapport også er et eksempel på.
Det gør det muligt at rapportere mere transparent til investorerne.
”Aktivt ejerskab har en væsentlig betydning for vores investeringer og de afkast, Danske Invest leverer til vores kunder. Gennem dialog forsøger vi at integrere bæredygtighed i deres strategier, hvilket kan bidrage til mere ansvarlig praksis, stærkere risikostyring og bedre performance over tid,” siger Oshni Arachchi.
Den nye rapport kan læses her
Denne publikation er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Abonnér på nyheder
Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager nyhedsbreve med information og nyhedsopdateringer om vores produkter.
Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mailadresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.
Ved din registrering af din e-mailadresse giver du samtykke til, at vi sender dig nyhedsbreve.
Vi bruger kun dine e-mailadresse til udsendelse af nyhedsbreve. Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, om du åbner nyhedsbrevet samt hvornår nyhedsbrevet åbnes (dato og tidspunkt), og hvilke links du klikker på. Disse oplysninger behandler vi på baggrund af dit samtykke, og vi bruger oplysningerne til at forbedre vores nyhedsbreve. Danske Bank er dataansvarlige for behandling af dine oplysninger i forbindelse med udsendelse af nyhedsbreve. Du kan læse mere om behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.
Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.


