Aktier betaler prisen for vores store usikkerhed

Usikkerhed er dræbende – også for aktiemarkederne. Selskaber og privatpersoner har brug for et sikkert fundament og tillid til fremtiden for at turde tage springet og købe huset, bilen, investere i den nye maskine til virksomheden eller ansætte ekstra personer.

Frygt og usikkerhed kan dermed dræbe et økonomisk opsving og opturen på et aktiemarked, og lige nu er den globale usikkerhed rekordhøj. Det viser et indeks over den globale økonomisk-politiske usikkerhed – det såkaldte Global Economic Policy Uncertainty Index.

Giver mening med galskaben
Usikkerhedsindekset bliver udarbejdet af en række økonomer og studerende fra den amerikanske universitetsverden og er baseret på, hvor meget udvalgte medier skriver om økonomisk-politisk usikkerhed. Indekset går tilbage til begyndelsen af 1997, og det har på intet tidspunkt ligget så højt som i dag – heller ikke under finanskrisen i 2008-2009 eller den europæiske gældskrise et par år efter.

Men paradoksalt nok er den store usikkerhed faktisk også lidt betryggende, for så er der pludselig en mening med galskaben, når vi ser på det seneste års udvikling på aktiemarkedet. Her har vi oplevet usædvanligt store udsving og betydelige kursfald, selv om den globale økonomi ret beset har det ganske fornuftigt, og virksomhederne tjener masser af penge. Umiddelbart har udviklingen stridt mod sund logik, men den store usikkerhed er den variabel, der får ligningen til at gå op. Den forklarer, hvorfor udviklingen er kørt så skævt.

Hvad er vi bange for?
Som investorer bliver vi påvirkede af usikkerheden på flere planer – dels i forhold til vores egen appetit på risiko, når vi invester, og dels i forhold til, hvordan den økonomiske usikkerhed påvirker selskabers risikoappetit og indtjening.

Men hvad er det, vi er så nervøse for?

Handelskrigen mellem USA og Kina er selvfølgelig den altdominerende bekymring, og andre årsager til nervøsitet er blandt andet usikkerhed om den globale renteudvikling, Storbritanniens brexit og den populistiske regering i Italien, der er på kollisionskurs med EU. Tilsammen udkrystalliserer de forskellige usikkerhedsfaktorer sig i en større, overordnet frygt for, om vi har kurs direkte mod en økonomisk recession.

Samtidig kan man sige, at vi har haft noget usikkerhed til gode. I de senere år har vi udskudt og ophobet usikkerhed, om man vil.

Centralbanker og Trump i centrum
I forlængelse af finanskrisen forsøgte centralbankerne at nedbringe den globale usikkerhed og få gang i økonomien ved at trykke renterne i bund og bidrage til at stabilisere den finansielle sektor. Siden har renterne været fastholdt på et kunstigt lavt niveau i årevis og har været med til at holde den økonomiske usikkerheden i ave, men nu ser vi en gradvis normalisering pengepolitikken, der udløser stor usikkerhed. For hvad vil normaliseringen få af betydning for global økonomi?

Valget af Donald Trump som præsident i USA i november 2016 er yderligere en begivenhed, som i dag koster os masser af usikkerhed. Han har egenhændigt tilføjet nye dimensioner til begrebet økonomisk-politisk usikkerhed med sidste års erklæring af handelskrig mod store dele af verden som sit kaotiske svendestykke.

Størst sandsynlighed for fremgang
Økonomisk-politisk usikkerhed er imidlertid en flygtig størrelse. Den kan opstå med et snuptag og være væk igen med et fingerknips, og det gør den svær at indregne, når du som investor skal vælge mellem aktivklasser og sektorer. 

Vores hovedscenarie er dog, at vi omtrent skraber bunden i øjeblikket, og at der er meget negativt indregnet i aktiekurserne lige nu. Det kan selvfølgelig altid blive værre, men vi ser større sandsynlighed for fremgang end yderligere tilbagegang herfra.

Handelskrigen mellem USA og Kina er den største globale hovedpine, og her forventer vi en aftale mellem parterne i løbet af de kommende 3-6 måneder. Samtidig har vi tillid til, at centralbankerne vil gå varsomt til værks med renteforhøjelser herfra, så de ikke stresser de finansielle markeder unødigt og kvæler den økonomiske vækst.

Holder fast i aktieovervægt
Overordnet fastholder vi derfor også en overvægt i aktier i vores porteføljer og en undervægt i obligationer. Med den nuværende værdiansættelse og vores forventninger til fremtiden finder vi simpelt hen aktier mere attraktive end obligationer i øjeblikket, og som investor gælder det om ikke at lade sig unødigt skræmme af handelskrigsretorikken.

Vi er dog beredt på, at usikkerheden kan trække i langdrag, og derfor har vi særligt fokus på såkaldte kvalitetsaktier, der typisk er mere robuste i urolige tider. Samtidig husker vi, at obligationer også udgør en vigtig del af en robust portefølje af investeringer. Just in case!

Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Tal altid med en rådgiver, hvis du overvejer at foretage en investering, og få afdækket om en given investering passer til din investeringsprofil.