Kom bag om dine investeringer

Sådan kommer du i gang

Indeksfondene vinder stadig mere popularitet blandt investorerne takket være lave omkostninger og effektiv spredning af risiko. Men, hvordan kommer du egentlig i gang?

Hvordan kommer jeg i gang?

De fleste investeringsforeninger tilbyder indeksfonde. I Danmark er Danske Invest blandt de største udbydere af indeksfonde med et bredt udvalg af indeksfonde, der både fokuserer geografisk og på sektorniveau. I fondsoversigten kan du trykke på ”Vis flere filtre” og vælge indeksfondene under ”Investeringsstil”. Men tal gerne med din rådgiver, hvis du er i tvivl eller vil vide mere.

Hvorfor er det relevant for mig?

Indeksfonde kan være en nem og billig adgang til at investere bredt i forskellige markeder. Det er relevant, hvis du gerne vil sprede din risiko ud på mange forskellige aktier. Typisk er der lavere omkostninger forbundet med indeksfonde end de aktive fonde. Til gengæld skal du heller ikke forvente at få højere (eller lavere) afkast end resten af markedet.

Denne artikel er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.