Har obligationerne mistet magien?
Obligationerne har i kølvandet på de rekordlave renteniveauer, været til debat som investering. Men betyder det, at de har mistet sin berettigelse? Her får du en kort guide til obligationer, når renterne er lave
”Hvorfor skal jeg investere i obligationer, når nu en stor del af dem giver minimale eller ligefrem negative renter?” Spørgsmålet er simpelt og oplagt, men langt fra enkelt at svare på. En obligation er nemlig ikke bare en obligation. Der findes et kæmpe investeringsunivers indenfor obligationer, der giver mange spændende muligheder for at sammensætte en robust investeringsløsning. Men forudsætningerne har ændret sig. Her giver Danske Invests investeringsspecialist, Kim Thelle Pilgaard, svar på nogle af de spørgsmål, der kan være gode at stille, inden du investerer i obligationer.
Hvad er en obligation?
”En obligation er et gældsbrev, hvor du som investor reelt låner dine penge ud til udstederen af obligationen. De mest almindelige udstedere er stater, realkreditselskaber og virksomheder. Køber du en dansk statsobligation, låner du således dine penge ud til den danske stat. Køber du en virksomhedsobligation af en virksomhed som eksempelvis Volvo, låner du dine penge ud til Volvo. Som modydelse betaler den danske stat eller Volvo dig en fastsat årlig rente i en aftalt periode. Jo længere tid de skal låne pengene, også kaldet løbetid, jo højere rente skal de typisk betale”.
Hvordan tjener jeg penge på obligationer?
”Som investor i obligationer kan du tjene penge på to måder. For det første kan du få udbetalt et fast årligt beløb i renter, også kaldet kuponrenten. Køber du en obligation med en kuponrente på 2 procent med en løbetid på 20 år, forpligter udstederen sig til at betale dig 2 procent i rente hvert år i 20 år, hvorefter den bliver indløst til kurs 100.
For det andet kan du tjene penge, hvis kursen på dine obligationer stiger og du dermed kan sælge dem dyrere, end den kurs du købte dem til. Det kaldes kursgevinst. Ligesom med aktier, stiger og falder prisen på obligationer nemlig i takt med efterspørgslen. Falder det generelle renteniveau i markedet, vil kurserne på dine obligatioer stige, da renten på din obligation er blevet mere attraktiv. Modsat vil obligationskurserne oftest falde, når renterne i markedet generelt stiger, da der nu bliver udstedt obligationer med højere renter, der er mere attraktive. Obligationen bliver typisk udstedt til kurs 100. Og udløber igen til kurs 100. Det er i den mellemlæggende tid, at kursen frit kan stige og falde”.
Hvorfor er der usikkerhed om, man kan tjene penge på obligationer i øjeblikket?
”Det skyldes først og fremmest de lave renter. Siden finanskrisen i 2008 har en række af verdens store centralbanker holdt renterne langt nede for at holde gang i økonomien. Det gælder særligt i Europa, hvor vi i øjeblikket oplever negative renter flere steder. Det har gavnet aktiemarkederne, men gjort obligationerne mindre attraktive, da de ikke længere kan tilbyde de samme renter som før i tiden. Det er ganske enkelt svært at finde attraktive obligationer med lav risiko, der tilbyder positive renter i øjeblikket.
De seneste års faldende renter har til gengæld betydet, at kurserne på flere typer obligationer er steget. Dermed har der været mulighed for at tjene gode penge på kursgevinster. Men spørgsmålet er, om renterne kan forsætte med at falde. Hvis vi har ramt niveauet for, hvor renterne skal være i de kommende år, står vi tilbage med en kombination af meget lave eller negative renter i obligationer med lav risiko og udsigt til minimale eller negative kursgevinster. Falder renten yderligere, vil der fortsat være kursgevinster at hente”.
Er det slet ikke muligt at finde obligationer med positive renter?
”Absolut, men det er overvejende i de obligationer med lang løbetid eller i de mere risikofyldte typer obligationer. Renten på de forskellige typer af obligationer svinger meget og afhænger af risikoen i de enkelte papirer. Det er her, du ofte vil høre ordet kreditvurdering omtalt. Præcis som når det er dig, der skal låne penge i din bank. En statsobligation fra et af de nordiske lande anses som en af de mest sikre obligationsinvesteringer, da risikoen for en statsbankerot i de nordiske lande vurderes meget lav. Men de giver i øjeblikket minimale eller ligefrem negative renter. I den modsatte ende af skalaen finder vi statsobligationer fra lande, der er mindre udviklede eller i krise. Her ligger renten typisk højere, men det samme gør risikoen.
Det samme gælder for virksomhedsobligationer. Selskaber, der ikke har bevist, at de kan skabe en solid økonomi og som måske befinder sig i en risikabel branche, er nødsaget til at betale en højere rente til investorerne end de store veldrevne virksomheder. Spændvidden er således stor for obligationer og har du appetit på at tage lidt mere risiko, er der stadig muligheder”.
Hvorfor så ikke bare vælge de obligationer med de højeste renter?
”Selvom obligationer stadig bliver anset som en mindre risikofyldt type investering end aktier, er der en række forskellige typer risici, du skal være opmærksom på. Særligt i disse tider, hvor de lave renter får investorerne til at søge mod investeringer med større risiko.
Den væsentligste er kreditrisikoen. Det er risikoen for, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale den aftalte rente eller det investerede beløb tilbage. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs.
Den anden vigtige risiko, du skal holde dig for øje, er den såkaldte renterisiko. Det er risikoen for, at renten stiger, så kursen på dine obligationer falder. Det er aktuelt i en periode som nu, hvor renten har været lav længe, og kurserne på obligationer er skruet op.
Den tredje risiko, der er vigtig i øjeblikket, er den såkaldte likviditetsrisiko. Det gælder særligt for de mindre og mere risikofyldte obligationer. Det er ofte en type obligationer, som ikke bliver handlet særlig meget, og som det derfor kan være sværere at sælge, hvis vi fx bliver ramt af en ny finansiel krise.
Den fjerde risiko, der også er vigtig, er valutarisikoen. Når obligationer er udstedt i en anden valuta end din egen lokale valuta, påtager du dig en valutarisiko. Falder kursen på den pågældende valuta, bliver obligationen mindre værd opgjort i din egen valuta”.
Andre har også set
