DelClose

Danske Invest planlægger at fusionere en række afdelinger

Danske Invest forenkler udbuddet af afdelinger, hvis forslagene bliver vedtaget på årets ordinære generalforsamling.

I Danske Invest arbejder vi løbende på at videreudvikle og tilpasse vores udvalg af afdelinger, også betegnet fonde, så de stemmer overens med vores investorers interesser og ønsker. Vi vurderer også løbende investeringsstrategien i alle vores afdelinger for at sikre, at vi tilbyder vores investorer relevante og konkurrencedygtige produkter.

Ved den ordinære generalforsamling i Danske Invest-foreningerne den 24. april 2019 skal der derfor tages stilling til forslag om at fusionere 11 afdelinger ind i andre, eksisterende Danske Invest-afdelinger, der i videst muligt omfang dækker de samme investeringsområder. Bliver forslagene vedtaget som forventet, vil de 11 afdelinger dermed ophøre som selvstændige afdelinger.

De 11 afdelinger er udvalgt, fordi de i deres investeringer lapper for meget ind over andre Danske Invest-afdelinger, eller fordi vi ikke oplever tilstrækkelig stor efterspørgsel fra investorer. Nederst kan du se en liste over de afdelinger, der indgår i fusionerne.

Hvad betyder det for mig som investor?

Som investor i en af de 11 ophørende afdelinger vil du i stedet modtage investeringsandele af en tilsvarende værdi i den fortsættende afdeling. Der vil ikke ske nogen beskatning i forbindelse med fusionerne.

Bliver forslagene vedtaget på generalforsamlingen, forventes fusionerne 1-5 og 11 at blive gennemført i maj i år og de resterende i september. Berørte investorer vil få direkte besked.

De 11 planlagte fusioner er som følger:
 

  Ophørende afdeling Fortsættende afdelinger
  Nye Markeder Small Cap - Akkumulerende KL Nye Markeder – Akkumulerende KL
  Latinamerika - Akkumulerende KL Nye Markeder – Akkumulerende KL
  Horisont Rente Offensiv - Akkumulerende KL Horisont Rente Konservativ - Akkumulerende KL
  Europa 2 - Akkumulerende KL Europa - Akkumulerende KL
  Latinamerika KL Nye Markeder KL
  Global StockPicking 2 KL Global StockPicking KL
  Global Højt Udbytte KL Global StockPicking KL
  KlimaTrends KL Global StockPicking KL
  Østeuropa ex. Rusland KL Østeuropa KL
  Online Global Indeks KL Global Indeks KL
  Tyskland KL Europa Small Cap KL

 Se de fulde fusionsplaner og -redegørelser her

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.