DelClose

Danske Invest får ny anerkendt forvalter af emerging markets-fonde

Aberdeen Asset Managers bliver pr. 15. marts 2019 udskiftet som porteføljeforvalter for aktiefondene Danske Invest Nye Markeder og Danske Invest Nye Markeder - Akkumulerende.

Begge fonde investerer bredt i aktier fra de nye markeder, også betegnet emerging markets, og den nye porteføljeforvalter er Fidelity International, der er en anerkendt global kapitalforvalter.
 
Vores forventning er, at Fidelity International fremover vil kunne levere mere attraktive afkast med mindre udsving i forhold til markedsudviklingen – blandt andet fordi Fidelity International vil sprede fondenes investeringer på flere forskellige aktier. Målet for fondene er fortsat at opnå afkast, der overgår det generelle markedsafkast fra emerging markets.
 
Udskiftningen af porteføljeforvalteren er en naturlig del af vores løbende videreudvikling og tilpasning af fonde, så vi til stadighed kan tilbyde vores investorer relevante og konkurrencedygtige produkter.
 
Aberdeen Asset Managers er fortsat porteføljeforvalter for flere andre Danske Invest-fonde, hvor de efter vores vurdering er den bedste kapitalforvalter til at varetage opgaven.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.