DelClose

Bedre muligheder for fonde med alternative investeringer

Vi udvider nu investeringsrammerne for de to fonde Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Defensive og Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Offensive, der investerer i alternative aktiver.

I Danske Invest arbejder vi løbende på at forbedre vores fonde, så vi kan levere attraktive afkast til vores investorer.

Vi har derfor foretaget ændringer i de to fonde Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Defensive og Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Offensive, som investerer i alternative aktiver som fx ejendomme og infrastruktur. De væsentligste ændringer er:

  • For at forbedre investeringsmulighederne i Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Defensive vil fonden fremover også have mulighed for at investere i private equity, som er aktier i selskaber, der ikke er børsnoterede. Eventuelle investeringer i private equity vil foregå via fonde. (Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Offensiv investerer i forvejen i private equity).
     
  • For at forbedre investeringsmulighederne i Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Offensiv vil fonden fremover også have mulighed for at investere i alternative kreditter, som er lån udstedt af banker til virksomheder eller husholdninger. Eventuelle investeringer i alternative kreditter vil foregå via fonde. (Danske Invest SICAV-SIF Alternatives – Defensiv investerer i forvejen i alternative kreditter).

Udvidelsen af investeringsrammerne giver de to fonde mulighed for at øge risikospredningen i deres investeringer og opnå et højere risikojusteret afkast.

Nye muligheder for at investere overskydende kapital
Fondene får samtidig udvidet deres muligheder for investering af overskydende kapital, som endnu ikke er placeret i de alternative aktivklasser, fondene har fokus på (fx fordi fondene afventer, at de rigtige investeringsmuligheder viser sig, eller fordi kapitalen i nogle alternative investeringer indskydes over en længere periode). For at øge fondenes fleksibilitet og afkastmuligheder kan overskydende kapital fremover placeres i en bredere vifte af obligationer og andre pengemarkedsinstrumenter med høj kreditkvalitet samt i likvide fonde, herunder også hedge fonde.

Muligheden for at placere overskydende kapital i aktiver, der ikke er kontanter eller tilsvarende, kan medføre gearing i fondene, og derfor indføres en mindre udvidelse af rammerne for gearing af investeringerne i både Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Defensive og Danske Invest SICAV-SIF Alternatives - Offensiv. Investeringen af overskydende kapital vil dog altid ske i aktiver med en lavere risiko end de alternative aktivklasser, fondene har fokus på.

Her træder ændringerne i kraft
Ovenstående beskriver de væsentligste ændringer i fondenes investeringer.

Læs mere i den såkaldte notice to shareholders.

Ændringerne forventes at gælde fra den 28. oktober 2019.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.