Mål
Målet er at opnå et afkast, der mindst svarer til afkastet på globale obligationer. Du får normalt udbytte hvert forår.
Investeringspolitik
Investerer aktivt i globale obligationer. Afdelingen kan investere i erhvervsobligationer, herunder obligationer med lav kreditkvalitet, realkreditobligationer samt statsobligationer fra lande med såvel høj som lav kreditkvalitet.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Andelen af hver af de nævnte obligationstyper kan variere, og det er muligt at placere størstedelen af afdelingens midler i en enkelt obligationstype.
Obligationerne kan være udstedt i forskellige valutaer, ligesom obligationerne kan have såvel kort som lang varighed. Valutarisici afdækkes, og udsving i valutakurserne påvirker derfor ikke afkastet.
Afdelingen har intet benchmark, da der anvendes en absolut investeringsstrategi. Afdelingens afkast måles mod et indikativt benchmark.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.