Mål
Målet er at opnå et afkast, som mindst svarer til afkastet på udenlandske virksomhedsobligationer. Du får normalt udbytte hvert forår.
Investeringspolitik
Investerer i udenlandske obligationer med hovedvægten på virksomhedsobligationer og kreditobligationer. Mindst 75% af afdelingens formue skal være udstedt i euro.
Afdelingen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god ledelsespraksis igennem screening, eksklusioner, investeringsanalyser og investeringsbeslutninger samt aktivt ejerskab. Afdelingen følger Danske Invests politik for ansvarlige investeringer.
Afdelingen er aktivt styret, og mindst 75% af afdelingens formue skal være investeret i obligationer med høj kreditkvalitet. Valutarisici afdækkes, og udsving i valutakurserne påvirker derfor ikke afkastet.
Det forventes, at afdelingens beholdning kan afvige signifikant fra benchmark fx på udsteder, kreditkvalitet, lande og varighed. Afdelingens afkast kan derfor afvige fra benchmarkets.
Beviser kan normalt indløses på bankdage.
Anbefaling: Denne afdeling er muligvis ikke egnet for investorer, som planlægger at trække deres penge ud inden for 3 år.