• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Vores syn på aktierne og økonomien resten af året

NYT INVESTOR BRIEF: USA løber med fokus i 4. kvartal - vi holder igen med risikoen i vores porteføljer.

USA kommer til at løbe med meget af opmærksomheden i fjerde kvartal med to store begivenheder – præsidentvalget og en længe ventet renteforhøjelse.

”Vinder Hillary Clinton, får vi kontinuitet, og vinder Donald Trump, får vi global usikkerhed. Det er vores forventning, at aktiemarkederne i det tilfælde vil reagere negativt, mens det kan være moderat positivt for amerikanske aktier, hvis Clinton vinder. Alt i alt har vi dog ikke de store forventninger til de globale aktiemarkeder i fjerde kvartal af 2016 – hverken positivt eller negativt”, siger Danske Invests chefanalytiker Jan Holst Hansen i et nyt Investor Brief fra Danske Invest.

Et valg og en renteforhøjelse
Ifølge Jan Holst Hansen er der en betragtelig sandsynlighed for, at den amerikanske centralbank, Fed, omsider hæver renten i løbet af fjerde kvartal. Som hovedregel er det ikke positivt for risikable aktiver som aktier, men han vurderer ikke, at det vil have en voldsom effekt på markederne.

Det skyldes, at Fed formentlig vil gøre meget ud af at signalere, at renteforhøjelserne fremadrettet vil ske i et yderst moderat tempo.

”Samlet set vurderer vi, at de amerikanske aktier vil udvikle sig fladt i årets sidste måneder,” siger han.

Væksten aftager i Europa
I Europa forventer chefanalytikeren, at den lempelige pengepolitik vil fortsætte, og at Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke kommer til at levere en rentesænkning i fjerde kvartal. Snarere tror Jan Holst Hansen, at ECB vil foretage en ændring af deres opkøbsprogram, som kan få en lettere positiv effekt på det europæiske aktiemarked, og som kan være positivt for den generelle risikoappetit i Europa.

”Samtidig forventer vi dog, at Europas vækst aftager, og samlet set forventer vi ikke en særlig interessant udvikling i det europæiske aktiemarked,” lyder Jan Holst Hansens vurdering.

Medvind i nye markeder aftager
Aktiemarkederne i emerging markets har haft et fantastisk år indtil videre, blandt andet fordi landene har haft succes med at stabilisere deres valutaer. Når emerging markets har valutastyrkelse, får selskaberne en indtjeningsvækst, og effekten har været positiv efter mange år med modvind. Medvinden fra valutaen er dog en engangseffekt, og chefanalytikeren forventer, at den vil aftage. I fjerde kvartal forventer han derfor stabilitet frem for en fortsættelse af perioden med stærke valuta- og aktiestigninger.

Betydning for aktuelle investeringer
”Alt i alt betyder det, at vi har neutral vægt på globale aktier, da vi ikke ser mange muligheder for væsentlige stigninger på de globale aktiemarkeder. Det vil sige, at andelen af aktier i vores samlede investeringsløsninger som Flexinvest Fri og Puljeinvest ligger på vores forventede langsigtede niveau. Vi har en forsigtig tilgang til risiko og er varsomme med at investere i de mest risikofyldte aktiver som aktier og virksomhedsobligationer, hvor vi tidligere på året var mere positive og havde en overvægt i amerikanske aktier,” forklarer Jan Holst Hansen.

LÆS DET NYE INVESTORBRIEF om Danske Invests forventninger til økonomien og de finansielle markeder i 4. kvartal.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.