Investorerne har sendt en syngende kindhest af sted mod nye markeder i januar. 5 pct. faldt aktierne i nye markeder i årets første måned. Og det kom vel at mærke efter et 2013, mange investorer på disse markeder helst vil glemme. Men hvad sker der egentlig på nye markeder lige i øjeblikket, og hvad skal man som investor stille op? Chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen fra Danske Invest guider dig her gennem den seneste udvikling i nye markeder, der har sendt aktiekurserne i dørken.
- Kinas erhvervstillid startede lavinen
”Dykkene på børserne startede i torsdags i forrige uge, da nøgletallet for Kinas erhvervstillid var svagere end ventet. Derudover var Kinas vækst allerede igen i gang med at falde, så det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Derudover kæmper nye markeder med stigende renter, mens de falder i den vestlige verden, og samtidig får deres valutaer fortsat ordentlige klø,” fortæller Bo Bejstrup Christensen.
- Udlånsvækst og betalingsbalancerne blinker rødt
”Vi ser i flere af landene i nye markeder en uholdbar udvikling. Udlånsvæksten er mange steder alt for høj. Det gælder f.eks. lande som Tyrkiet, Kina og Brasilien. Derudover kæmper mange af landene med kraftigt forværrede betalingsbalancer. Det er især i lande som Indien, Indonesien, Tyrkiet og Brasilien. Det er med til at få investorerne til at sælge ud og søge mod andre mere sikre markeder,” forklarer Bo Bejstrup Christensen.
- Landene har svært ved at få udviklingen under kontrol
”Disse lande har brug for enten lavere vækst eller svagere valuta for at forbedre deres balancer. Politikerne i disse lande kæmper dog med, at det ofte er upopulært at dæmpe efterspørgselen, fordi det går ud over økonomien hos de ”almindelige” mennesker, der også er med til at vælge selvsamme politikere. Og der er valg i flere af landene i 2014. Derfor er det ofte nemmere ”bare” at lade valutaerne virke som en trykventil. Men det gavner bare slet ikke aktiemarkederne,” fortæller Bo Bejstrup Christensen.
- Er det her en katastrofe?
”Nej, det er det ikke. Vi mener grundlæggende, det er godt, at udlånsvæksten kommer ned på et holdbart niveau, ligesom de svagere valutaer tvinger centralbankerne til at reagere. Tyrkiets centralbank har allerede hævet renten kraftigt med 5.5 procentpoint, og Indien hævede sin rente med 0,25 procentpoint. Det er smertefuldt lige nu, men det er nødvendigt på den lange bane,” vurderer Bo Bejstrup Christensen.
- Hvad skal investorer i nye markeder gøre?
”Situationen har vist, at man nok bør være forsigtig på den korte bane. Men på den lange bane er der brug for svagere valutaer på de nye markeder, så de kan få gang i eksporten. Og i løbet af foråret mener vi, Kina bør have styr på sin udlånsvækst, ligesom USA og Europa også har fået styr på deres økonomiske vækst. Så forventer vi, at det vil se lysere ud for aktiemarkederne på nye markeder,” siger Bo Bejstrup Christensen.
