DelClose

Tre måneder med finansiel medvind midt i stormvejret

KVARTALSNYT - Velkommen til et kort overblik over de vigtigste begivenheder i andet kvartal 2020, der rent investeringsmæssigt stod i stærk kontrast til Coronakrisens første begivenhedsrige måneder.

Investeringsåret 2020 har ind til videre budt på de helt store kontraster. I løbet af årets to første måneder toppede aktiekurserne i en række aktiemarkeder, hvorefter coronakrisen satte ind den 20. februar og eliminerede flere års afkast i løbet af nogle få uger. Den 23. marts ramte aktiemarkederne bunden efter kursfald på mellem 30 og 40 procent i flere af de store brede aktieindeks. Dermed har første kvartal allerede sikret sig en plads i den finansielle historie, som en af de sorteste perioder rent afkastmæssigt. For andet kvartal er historien den diametralt modsatte.
 

Et kvartal med markante comeback

Kort inden andet kvartal startede, tirsdag den 24. marts, vendte stemningen på aktiemarkederne. Det skete fra den ene dag til den anden på trods af, at Covid-19 langt fra var under kontrol. Selvom USA kunne fremvise nogle historisk høje arbejdsløshedstal, spirede optimismen på aktiemarkederne. Det har betydet, at andet kvartal stort set kun har budt på fremgang i kurserne på tværs af sektorer, lande og aktivklasser. Særligt de amerikanske og teknologitunge aktieindeks har haft et flot comeback og er i flere tilfælde over niveauet fra før coronakrisen rasede. Det gælder i øvrigt også danske aktier, som i bred forstand har vist sig modstandsdygtige overfor uroen ikke mindst på grund af en række stærke aktier i sundhedsindustrien.

Andet kvartal har samtidigt vist værdien i at have en god spredning på dine værdipapirer, når markederne tager sig nogle kraftige udsving. Både i forhold til, da markederne faldt kraftigt, hvor eksempelvis statsobligationerne fra de udviklede markeder var dem, der faldt mindst med blot et par procentpoint. Men også da markederne gjorde comeback igennem hele andet kvartal. Her har lande som USA, Danmark, Japan og Kina klaret sig godt igennem. Hårdere ramt har dele af de nye markeder, Europa og i særdeleshed Østeuropa været, med et negativt afkast år til dato, til det østeuropæiske aktieindeks på -24,07 procent per den 1. juli.
 

Positive afkast i alle Danske Invests fonde

Udbruddet af Covid-19 har budt på store udfordringer for flertallet af verdens investorer. Da krisen var på sit højeste gjaldt det om at have is i maven for ikke at sælge ud på vej mod bunden. For lige så voldsomme faldene var i starten af krisen. Lige så hurtigt gik det den anden vej, da stemningen vendte. Det gjaldt også for fondene i Danske Invest, der rent faktisk ikke har haft en eneste fond, der har givet negativt afkast i andet kvartal. Helt i top på landsplan og i Danske Invest, finder man Danske Invest Teknologi Indeks og Danske Invest Bioteknologi Indeks, der har givet henholdsvis 14,80 procent og 12,26 procent år til dato den 1. juli 2020.

De relative afkast i forhold til benchmark, har været mere blandet på tværs af de aktivt forvaltede fonde i Danske Invest. En stor del af fondene har klaret sig igennem andet kvartal på niveau med deres benchmark. Danske Invest Europa, Danske Invest Kina, Danske Invest Global StockPicking og Danske Invest Nye Markeder udmærkede sig flot i forhold til de markeder de investerer i. Hvorimod bl.a. Danske Invest USA og Danske Invest Japan ikke helt kunne følge med deres benchmarks. På Danske Invests fondsoversigt, kan du løbende følge med i fondenes udvikling og afkast både relativt og absolut.
 

Et begivenhedsrigt kvartal i Danske Invest

På trods af, at coronakrisen har stjålet langt de fleste overskrifter igennem de sidste fire måneder, har Danske Invest også budt på en række relevante nyheder for investorerne i fondene. Det gælder blandt andet lanceringen af en række indeksfonde, der nu er tilgængelige for private kunder. Dermed er positionen som Danmarks største udbyder af indeksfonde blevet cementeret endnu en gang. At Danske Invests Indeksfonde er blandt de mest attraktive og billigste, blev slået fast i en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, hvor Danske Invest Global Indeks havnede helt i top. Her sammenlignes 57 danske globale aktiefonde og ranglistes på baggrund af en lang række parametre som omkostninger, afkast, og bæredygtighed. 
 

Stort fokus på bæredygtighed i fondene

I andet kvartal har der også været et stort fokus på bæredygtigheden i Danske Invest, med lanceringen af en ny bæredygtig mærkning af fondene. I den forbindelse er alle Danske Invests investeringsprodukter blevet kortlagt i forhold til fondenes bæredygtige investeringsstrategi. På den baggrund er alle fondene blevet tildelt et mærkat med deres specifikke bæredygtige hovedfokus.

I forbindelse med tilføjelsen af de nye bæredygtige mærkninger, blev der også lanceret et nyt webunivers på hjemmesiden med fokus på bæredygtighed. Her får du et indblik i det store arbejde, der bliver lagt i at inddrage bæredygtigheden som en vigtig del af investeringsprocessen i Danske Invest.
 

God sommer og læs gerne mere

Vi slutter denne kvartalsopdatering med en opfordring til at kigge nærmere på de nye udvidede muligheder for at investere i en række spændende indeksfonde i Danske Invest. Ønsker du analyser og vurderinger af markedsudviklingen, anbefaler vi, at du besøger Danske Banks hjemmeside med investeringsnyt.


Dette indhold er alene udarbejdet til orientering og udgør ikke investeringsrådgivning. Det er ikke et tilbud eller opfordring til at gøre tilbud om at købe eller sælge et finansielt instrument. Vær altid opmærksom på, at historisk afkast og prognoser om fremtidig udvikling ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negativt. Rådfør dig altid med professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Noter:
Data for Danske Invest Østeuropa, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt -15,2%, 2 års sigt 19,0% , 3 års sigt 0,9% , 4 års sigt 19,6% , 5 års sigt -7,0% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Kina, klasse DKK d: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt 18,0%, 2 års sigt -5,8% , 3 års sigt 12,8% , 4 års sigt 27,8% , 5 års sigt -20,0% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Index Japan Restricted - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt % . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Bioteknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt 20,5%, 2 års sigt 3,3% , 3 års sigt 20,1% , 4 års sigt 22,7% , 5 års sigt -29,0% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Teknologi Indeks KL: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt 31,6% , 2 års sigt 15,1% , 3 års sigt 31,8% , 4 års sigt 27,6% , 5 års sigt -2,5% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Danmark - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt 12,7% , 2 års sigt 2,9% , 3 års sigt -1,1% , 4 års sigt 17,8% , 5 års sigt 6,6% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Data for Danske Invest Global StockPicking - Akkumulerende, klasse DKK: De årlige afkast pr. 30.06.2020 er på 1 års sigt 2,5% , 2 års sigt 8,0% , 3 års sigt 7,7% , 4 års sigt 12,9% , 5 års sigt -6,3% . Historiske afkast er ingen pålidelig indikator for fremtidige afkast. Se mere her.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.