• Find Danske Bank afdeling eller hæveautomat
    Find
  • Hovednummer

    +45 3333 7171

    • Man-fre: 09.00 - 17.00

    Investering Direkte

    +45 5585 0435

    Man-fre: 09.00 - 17.00

    Telefonsamtaler kan blive optaget og gemt til brug for dokumentation og sikkerhed.

    Support til Netbank
    70 105 501
    Man-tors: 08.00 - 21.00
    Fredag:      08.00 - 18.00
    Lørdag:     10.00 - 18.00
    Søndag:    10.00 - 21.00

    Spær dit kort
    70 20 70 20

    Bliv kunde

    70 10 17 08

DelClose

Tid til at skrue ned for aktier

Efter flotte kursstigninger på aktier i årets første måneder er forholdet mellem afkast og risiko blevet mindre attraktivt. Det er derfor tid til at skrue lidt ned for aktier, forklarer Danske Invests chefanalytiker Bo Bejstrup Christensen.

Verden er allerede kommet rigtig langt i 2015. I efteråret 2014 var der store bekymringer omkring, hvad den faldende oliepris ville betyde for den globale økonomi og den finansielle stabilitet. Og der var udtalt bekymring om udsigterne for Europa, hvor væksten var faldende og inflationen kraftigt på vej ned.

Vi anså de bekymringer for overdrevne og vægtede op i globale aktier, herunder i særdeleshed europæiske aktier i løbet af oktober og november. Siden da er især vækstbekymringerne for Europa begyndt at aftage, Den Europæiske Centralbank har leveret et kraftfuldt pengepolitisk tiltag og olieprisen er begyndt at stabilisere sig, vel at mærke på et lavere niveau, der indtil videre synes at have gavnet den globale økonomi.

Vi reducerer risikoen lidt

Det har aktiemarkederne reageret på og er steget markant. Vi mener derfor, at det er tidspunktet til at reducere risikoen lidt og vælger derfor at sælge en del af vores overvægt i globale aktier og køber i stedet europæiske og nordiske kreditobligationer.

Når det er sagt, understreger vi dog, at udsigterne for den globale økonomi stadig er positive. Den amerikanske økonomi er for alvor tilbage – og med rekordhøj jobskabelse. Det værste af afmatningen i Kina er bag os, og Europa har pt. en masse midlertidige faktorer, der hjælper væksten på vej. Derfor er vi stadig overvægtet i aktier med en præference for de regioner, der drager allermest nytte af lempelig pengepolitik og lavere oliepriser, hvilket vil sige Europa og Japan. 

Risiko for større udsving

Men listen af bekymringer er nu lidt længere for os end i efteråret. På listen finder vi dels, at den amerikanske centralbank kan skabe noget uro med sin første renteforhøjelse, dels at der stadig ligger betydelige politiske udfordringer og venter forude i form af en afklaring omkring Grækenland, men også valg i Storbritannien og senere på året i Spanien – og for ikke at glemme, den stadig ustabile situation i Østeuropa. Sluttelig er det tydeligt, at forventningerne til europæisk vækst allerede igen er steget, hvilket øger sandsynligheden for, vi alle nemmere bliver skuffede.

Hvad angår den kommende renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, er vores bekymringer på den korte bane, at Fed kan få svært ved at forklare de finansielle markeder, hvad det præcist er, den har tænkt sig at gøre. Det er ikke unormalt, at begyndelsen af en renteforhøjelsescycklus skaber lidt uro på de finansielle markeder, i særdeleshed for de risikable aktiver, fordi markedet lige skal vænne sig til tanken om, at pengepolitikken nu er på stramningskurs. Groft sagt stiger risikoen for, at vi vil se større udsving på de finansielle markeder.

Skab et udgangspunkt til at udnytte eventuelle udsving

Det er dog vigtigt at huske på, at den amerikanske centralbank strammer pengepolitikken, fordi økonomien har det godt. Hvis vi har ret, er det dog kun en kortvarig periode med lavere afkast og højere udsving, vi står overfor. Ultimativt vil både amerikanske og globale aktier fortsætte med at stige.

I den forbindelse er vi stadig optimistiske for de kortsigtede udsigter for eurozonen. Vi mener, at væksten skal tiltage yderligere, drevet af den lave oliepris, den svækkede valuta, den lempelige pengepolitik og det bedre banksystem. Det bør overdøve den politiske risiko på den korte bane.

Men groft sagt, har aktiemarkederne allerede reageret kraftigt på mange af de gode nyheder, hvorfor forholdet mellem afkast og risiko i vores verden er blevet mindre attraktivt. Derfor er det tid til at hjemtage lidt gevinst og dermed stå i et bedre udgangspunkt for at udnytte eventuelle uforudsete markedsudsving.
 

Abonnér på nyheder

Danske Invests nyhedsabonnement er en gratis e-mailservice, hvor du løbende modtager information og nyhedsopdateringer om vores produkter.

Du tilmelder dig ved at indtaste din e-mail adresse og herefter vælge, hvilke oplysninger du ønsker at modtage.

Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til at modtage nyhedsbrevet ved at kontakte os på 3333 7171 eller skrive til danskeinvest@danskeinvest.com. Du kan også altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Info

Noget gik galt.

Warning

Noget gik galt.

Error

Noget gik galt.